Foto: Nikolaj Svennevig/Ritzau Scanpix
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Derfor står Lyngbyvejen stadig under vand, når det regner

Klimasikringen i København giver mulighed for at skabe nye grønne og blå byrum, og på den måde vende klimaforandringernes udfordringer til byens styrke. Men det tager mange år at realisere.

Debat

Sidste sommer var ingen undtagelse. Det obligatoriske sommerskybrud ramte København 17. september og betød, at tusindvis af københavnere til det årlige Copenhagen Half Marathon måtte løbe i vand til anklerne og zigzagge mellem haglkuglerne. Flere biler sad fast på Lyngbyvejen, der stod under vand.

Siden 2011, hvor København blev ramt af det historisk voldsomme skybrud, der kostede byen 6-7 milliarder kroner, har hver eneste sommer budt på et eller flere skybrud. Og næsten hver gang oversvømmes det trafikale knudepunkt ved Lyngbyvejen og forhindrer hundredevis af mennesker i at komme på arbejde.

Hvorfor går det så langsomt?

Mange forstår ikke, hvorfor byen fortsat oversvømmes. Nogle kritiserer, at arbejdet med at vandsikre byen går for langsomt. Og det er til stor og uforståelig gene, at det, der i vores bevidsthed er blevet til et ganske almindeligt skybrud, stadig kan lamme storbytrafikken totalt.

Det tager  mange år at sikre en storby som København mod oversvømmelser. Til gengæld kan vi love en bedre by med flere blå og grønne byrum, skriver Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Det tager mange år at sikre en storby som København mod oversvømmelser. Til gengæld kan vi love en bedre by med flere blå og grønne byrum, skriver Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Som henholdsvis teknik- og miljøborgmester i København og direktør for hovedstadsområdets forsyningsselskab HOFOR har vi hovedansvaret for at aflede både spildevand og regnvand i hele København.

Derfor er det på sin plads, at vi forklarer, hvorfor det desværre tager mange år at sikre en storby som København mod oversvømmelser. Til gengæld kan vi love en bedre by med flere blå og grønne byrum.

Det er til stor og uforståelig gene, at det, der i vores bevidsthed er blevet til et ganske almindeligt skybrud, stadig kan lamme storbytrafikken totalt.

Forklaringen er, at vi er i gang med at ændre hele byens infrastruktur – både under og over jordoverfladen – for at styre vandmasserne udenom boliger og vigtige trafikårer.

En opgave, som kræver store investeringer, grundig planlægning og et omfattende anlægsarbejde. Og som skal koordineres med andre store infrastruktur-projekter, så byen stadig kan fungere.

Middelalderbyen holdes tør

Københavns Borgerrepræsentation vedtog efter ekstrem-skybruddet i 2011 en skybrudsplan, og den er vi i fuld gang med at realisere. Den omfatter omkring 350 projekter – fra etablering af huller i kajanlægget til kilometer lange skybrudstunneler under jorden.

Vi har allerede gjort en del. Og det virker. Med skybrudsriste i gaderne og huller i kajanlægget er det lykkedes at holde store dele af middelalderbyen tør. Vi har også genåbnet de store sluser til havnen, og kloaksystemet kan derfor i dag tømmes langt hurtigere end i 2011.

Flere steder i byen har vi skabt nye byrum, hvor vandet ledes hen og bruges til at skabe nye grønne og blå åndehuller. Tåsinge Plads og Sankt Annæ Plads er gode eksempler på, hvordan vi kan udnytte regnvandet til at skabe rekreative byrum og samtidig skåne huse og gader for vand.

Vi er langt fra færdige

At vende klimaforandringernes udfordringer til byens styrke er en gennemgående tanke med den københavnske måde at sikre en by mod skybrud. Borgerrepræsentationen afsatte sidste år penge til, at vi kan skabe nye grønne løsninger i Sydhavn, på Østerbro og Kulbanekvarteret.

Senest er der afsat næsten 55 millioner kroner til begrønning i forbindelse med skybrudssikringen af området ved Hans Tavsens Park på Indre Nørrebro, så man sikrer, at parkens rekreative værdi fastholdes og styrkes i forbindelse med skybrudssikringen. Projektet strækker sig fra Jagtvej til Peblinge Sø og vil skabe sammenhæng mellem park, bynatur, legepladser, foreningsliv og folkeskolen.

Vores hovedstad er således på få år blevet bedre til at modstå vand. Men vi er langt fra færdige.

Vi er i gang med at ændre hele byens infrastruktur – både under og over jordoverfladen, forklarer HOFOR's administerende direktør Lars Therkildsen.

Vi er i gang med at ændre hele byens infrastruktur – både under og over jordoverfladen, forklarer HOFOR's administerende direktør Lars Therkildsen.

En særlig udfordring er, at store dele af byen ikke ligger lige ved havn eller kanaler, hvor vi kan slippe af med vandet. For eksempel ligger Lyngbyvejs-området et stykke fra havnen, og der er jernbanevolde, som lukker området inde. Samtidig kommer vandet strømmende fra Gentofte, Bispebjerg, Gladsaxe og de andre højtliggende områder omkring byen.

Regnvandets motorveje

Frederiksberg og Københavns brokvarterer er som et badekar, hvor vand fra et langt større område samles. Og lige præcis ved Lyngbyvejen og Ryparkens Station er der så yderligere en fordybning, hvorfor det her går helt galt.

For at løse dette problem bygger vi tunneler – en slags regnvandets motorveje, der skal føre vandet ud af byen, ud til Øresund.

Vi bygger tunneler på Vesterbro, i Valby og på Østerbro. Tunnelen, der skal modtage vandet fra Lyngbyvejen, starter ved Lygten på Nørrebro, løber gennem Ryparken og Svanemøllen, hvor vandet ledes ud i Svanemøllebugten. Den bliver 3,5 kilometer og bliver en af de vigtigste veje i vores nye motorvejssystem.

Sådan en tunnel bygger man ikke over en nat. Det tager flere år, og først om knap ti år er den og alle de nødvendige bi-tunneler, kanaler og vandløb klar til at fjerne vandmasserne. Først da har vi et effektivt afløb fra Lyngbyvejen og det københavnske badekar.

Vi er i gang med at tænke byen, ja hele hovedstadsregionen, om. Vi har et S-togsnet, metronet og kloaknet. Nu får vi et skybrudsnet bestående af kanaler, søer, grønne parker i kombination med rør og tunneler. Og det tager omkring 20 år, før vi er færdige.

Vores arbejde med at tilpasse byen til klimaforandringerne er blevet en inspirationskilde for andre storbyer i verden, blandt andet New York, der også slås med oversvømmelser. Klimatilpasning er en global udfordring, der i 2030 anslås at koste verdenssamfundet cirka 400 milliarder dollars om året, og her kan danske løsninger få en stærk rolle til gavn for dansk eksport, økonomi og beskæftigelse. Endnu et eksempel på, at vi har vendt udfordringen til en fordel.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden