0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Esben Zøllner Olesen
Foto: Esben Zøllner Olesen

Byrum kræver værtskab, hvis de ikke skal domineres af de ressourcestærke, mener Esben Danielsen, direktør for Lokale- og Anlægsfonden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Esben Danielsen: Værtskab skal lokke piger og kvinder til at bruge byrummet

Vi undgår, at de åbne byrum bliver de ressourcestærkes arena, hvis vi husker at indtænke de rolige rum og værtskabet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi vil gerne have åbne byrum, som alle nyder. Byrum, som er mødesteder, og byrum, som skaber aktivitet og fællesskab.

I vores byer skabes inspirerende og aktive pladser og parker - besøg for eksempel Den Røde Plads på Nørrebro eller den nytænkte Fælledparken i København. Der er skabt åbne arealer, der indbyder til aktivitet, samvær og fællesskab uden en firkantet »programmering«, så man selv finder sig til rette.

Fremragende, men ... for der er et men.

Når man undersøger og kigger nærmere på, hvem der bruger de åbne byrum, parker og aktivitetspladser, maner det til omtanke.

Uprogrammerede byrum er de ressourcestærkes arena

De åbne byrum er markant drengenes og mændenes arena -  og det er de ressourcestærkes arena. De bliver indtaget, de bliver brugt - men de bliver også »kun for nogen«, selv om det ikke var intentionen. Svenske undersøgelser peger ligefrem på, at det er 80 procent drenge og mænd, der er brugere af de åbne og uprogrammerede byrum. Hvad så?

Der er rigtig meget at gøre i selve arkitekturen. En grundig brugerinddragelse er oplagt, og ikke mindst at bruge det, vi allerede ved.

De meget intensive byrum, der er tydelige om, at her skal ske noget -  de er meget for drengene. For eksempel byrum med boldbaner, skatearealer og fysiske træningsredskaber. Især, hvis det samtidig er på eksponerede placeringer, der lyser af »se mig«.

Husk solpletterne

Oplagte greb er at indtænke de rolige rum. Hvor det ikke er for stort, hvor der er plads til at være »lidt på siden« og »på kanten«. Hjørner, rumligheder og omveje, hænge-ud-muligheder og »kig på-installationer«, hvor man kan sidde og være – i ro, sol og læ.

Det handler meget om sund fornuft og er ligetil, men rigtig tit er det glemt i begejstringen over at skabe aktivitet med for eksempel parkouranlæg og løbebaner – men hvor bænke og den skønne solplet er glemt.

Mariaparken i Vejle er et godt eksempel, hvor arkitekturen skaber rum til at hænge ud og være med - på kanten - og derfor noget, der tiltrækker pigerne også. Men der mangler stadig et aktivt værtskab for at løfte det yderligere.

Brug idrætsforeningen som vært

De åbne byrum har brug for værtskab, der inviterer »alle de andre« med ind. Et værtskab, der skaber plads og baner vejen.

Hvordan? Jo det betyder, at det lokale kulturhus, bibliotek, idrætsforening eller ungdomsklub ind imellem skal lave aktiviteter. Hvor det er ligetil at være med - og hvor der for alvor inviteres andre end de sædvanlige ind.

Ellers afkoder vi med det samme, at byrummet kun er for nogen - nemlig dem, der har indtaget det. Organisering, ressourcer og ansvar skal tænkes med fra starten.

Rune Johansen
Foto: Rune Johansen

Byrummene skal også være for piger, mener Lokale- og Anlægsfondens direktør, Esben Danielsen, og bruger Mariaparken i Vejle som eksempel.

Byrummet er oplagt at knytte til en eller flere faste værter. Altså hvis vi gerne vil have at vores dejlige byrum bliver til et mødested for os alle.

Tænk inde og ude sammen

Endnu mere offensivt vil det være, hvis vi samtænker vores inde- og udearealer. At vi har tænkt over, at biblioteket også hører til på pladsen udenfor. Tårnby Bibliotek har med held netop forsøgt sig ad denne vej.

Men hvorfor ikke også knytte byrum til spillestedet, til museet og til idrætshallen? Det er oplagt. De samme, der er værter for byens institutioner, kan også være værter for tilknyttede pladser og parker.

En dejlig sideeffekt, hvis det lykkes, er ofte et større ejerskab og fællesskab. Det giver mindre hærværk og mere passen-på-stedet og hinanden.

Så bliver byrummene også for piger, kvinder og de knap så ressourcestærke.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden