Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Finn Thrane
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Det neoliberalistiske byudviklingseksperiment frarøver os forbindelsen til tiden

En 100-årig kroget trækrone i byen giver os evnen til at se og føle de helt grundlæggende værdier i tilværelsen, skriver landskabsarkitekt Hanne Bat Finke. Derfor efterspørger hun fagligt mod til at sikre de langsigtede livsrum i byen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Gråbrødretorv i København står et platantræ, plantet i forrige århundrede. Træet har været vidne til to verdenskrige og omlægninger af torvet ad flere omgange og nyder nu alderdommens respekt.

Fra de øverste grene kan der skues ind ad vinduerne til torvets omkringliggende taglejligheder fra 1700-tallet. Platanen er, med sine rødder udspændt over hele pladsen, blevet et samlingspunkt og en tidsoase med et andet udsagn end shopping mellem højhuse.

Men dette billede på en langstrakt proces, et sted i byen med en alder udover det menneskelige liv, er ikke længere noget, der prioriteres i byplanlægningen.

De større byers livsrum er ved at blive tømt for den slags oplevelser og erstattes i stedet af fortættede, lodrette vægge i alskens former og materialer.

Der er gået selvsving i samspillet mellem investering, stor- og højby-fænomenet. Højt er godt, også i provinsen, selv om mange kvadratmetre står alarmerende tomme i gaderne. Byens rum er blevet forudsigelige, og det levede liv farves af investeringshomogenisering socialt og kulturelt.

Vi er alle med på fortætningsvognen

Hver bydel har i stedet for en cykelsmed sin egen H&M, hvor de unge mødes og dannes til en kommerciel livsstil.  Vi har meldt os ind i en global fortætningsstrategi, fremdrevet af en vækstagenda, der dikterer, at det bedste for miljøet er at bo i mange og høje lag.

Lad os give plads til et manifest, hvor vi maler nye skovpassager fra det åbne land og ind til byernes centrum.

Men hvis vi ikke tilsvarende skaber rum til de langstrakte processer eller tankerum under en 100-årig kroget trækrone, mister vi evnen til at se og føle de helt grundlæggende værdier i tilværelsen.

I det neoliberalistiske byudviklingseksperiment, som vi befinder os i, prioriteres ikke plads til større økologiske passager. Og byrum overprogrammeres med indhold, der ikke skaber den fornødne pause i et tæt pakket byliv.

I diskussionen om oplevelsesrige variationer i bybilledet er der ikke længere plads til en landskabsstrategi for byen, der modsvarer tidligere tiders kommunale parkpolitik. Og der er ikke stemmer, der har foreslået de provokative og banebrydende manifester, som at plante en ny skov på rådhuspladsen, eller noget, der bare kommer i nærheden af skalamæssige modspil til byernes vækst.

Omvendt arbejder vi i konsensusdrevne entreprenørstyrede konsortier, hvor der ikke er tankerum til eksperimenter i udviklingsfaserne, eller nogen der ser værdier i gamle træer, der står i vejen.

Vi er alle med på fortætningsvognen, og investeringen i byens grunde er føde for en voksende byggebranche, der ikke længere har offentlige meninger om livet mellem husene.

Byen kan udsultes

Det er enkelt at ændre et ubebygget areal som Amager Fælled, Kløvermarken eller Fingerplanens grønne korridorer til byudvikling - legitimeret af fortætningsstrategierne - men kun fordi vi ikke medregner social diversitet eller oplevelsen af visuel stilhed som en ligeværdig parameter.

Omvendt tages det for givet, at byernes vækst vil fortsætte i al evighed, og mindre at byen kan dø, udsultet af social monofunktionalitet eller lys- og luftmangel.

At blive ved med at hælde vand på fortætningsmøllen, bygge, bygge, bygge på samme sted i mønstre, former og alskens materialer skaber uro og ligegyldighed. Og det er ligefrem ynkeligt, når provinsens byer bliver blændet af storbyrusen og glemmer deres egen kontekst.

Men hvem bestemmer? Spiller stadsarkitekters faglighed en rolle? Har planlægningen overhovedet nogle trumfer tilbage? Eller i hvilket luftlag skal livet udspilles? Og er det alt nok at lave en offentlig tagterrasse i bæredygtigt certificeret hårdttræ på fjerde sal og definere det som et 'grønt område'?

Nej, vi skal skabe landskabelige modspil i stor skala, for byudviklingen er ved at miste balancen i mere end én forstand. Der mangler nye typer landskabsrum til storbyfortællingen, landskaber, der kan forbinde os med den verden af biologiske processer, vi er sat i som individer og samfund.

Vi har brug for andet end mursten og beton

Vi har brug for de komplementære livsrum, og vi har brug for at se på andet end mursten og beton afskrevet over kort tid. Med andre ord skal vi give plads og tid til steder at gå hen, hvor formålet ikke er forudbestemt som en langsigtet investering, der kan mediere vores eksistens over generationer.

Vi har enormt brug for de større landskabsområder, der kan forbinde os med tid og sted og imødese en livskraftig by med høj grad af diversitet og gøre os nysgerrige. Og søge ud mod det mere åbne landskab, som vi hele tiden søger at skabe referencer til med landskabsarkitekturen. Steder, der lever deres eget liv, hvor der er tid til at lade transformationen ske. Ubebyggede arealer, hvor ting kan gro, og hvor vi ernæres sanseligt og empatisk.

Amager Fælled og Kløvermarken i København er eksempler på komplementære rolige flader i bylivet, der bliver mere og mere aktuelle og nærværende og vigtige over tid. Derfor bør de blive liggende. Som et langsigtet kunstgreb i en verden beruset af fortætning og muligheder. Steder, hvor tomhed og social interaktion og pionervækster regerer. På tværs, ulogisk, irrationel, antiliberal uden for mantraet om vækst.

Behov for et manifest

Lad os give plads til et manifest, hvor vi maler nye skovpassager fra det åbne land og ind til byernes centrum.

Passager, der genskaber jordforbindelsen mellem byen og landskabet. Lad det blive vildt og uregerligt helt på sin egen nye måde. Det er progressivt at give plads til liv over tid. Især det, der rækker hånden ud efter fremtiden og ældes smukkere end os selv. Det giver mere livsånd end at afdrage på en lejlighed på 15. etage.

Det kræver nye landskabelige skalagreb at sikre de langsigtede livsrum i byen, og det kræver ydmyghed og plads over tid at give den langsigtede vækstkultur ordentlig muld. Og det kræver fagligt mod.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden