Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Søren Svendsen
Foto: Søren Svendsen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Begræns nedrivningen og bevar den eksisterende bygningsmasse

At forlænge levetiden for bygninger, som allerede er bygget, batter langt mere miljømæssigt end at bygge nyt, skriver Rikke Stenbro.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi står over for en klimakrise, der er større end nogen, vi tidligere har set. FN’s klimapanel siger, at vi er ved et vendepunkt, og at der er en række dynamiske processer, som ikke længere kan kontrolleres eller bremses, hvis vi passerer dette punkt.

Fokus er i høj grad på energiforbruget, og når det kommer til byudvikling, synes rygmarvsreaktionen blandt mange arkitekter, planlæggere og politikere at være, at klimakrisen, det er da en, vi bygger os ud af.

De 17 verdensmål og 169 delmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget på FN's topmøde i 2015,  sætter fokus på de helhedsorienterede sammenhænge mellem sociale forhold, mobilitet, affaldsproduktion og så videre. Hver af de 17 bæredygtighedsmål har en sammenhæng med det arbejde, der sker på byens niveau. Et af dem - mål 11 - sigter specifikt på at opbygge byer, der er »inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige.«

Danskerne har flest byggede kvadratmeter i Europa

Bæredygtig udvikling kan ifølge FN-deklarationen »... ikke opnås, hvis vi ikke ændrer den måde, vi bygger og styrer vores byrum og byggeri.«

Danmark er det land i Europa, som per indbygger har flest byggede kvadratmeter. Alligevel er byggeaktiviteten i Danmark fortsat høj. Siden fjerde kvartal 2016 har der ifølge Danmarks Statistik været en markant stigning i færdigbyggede erhvervs- og boligbyggerier.

Mange nyopførte bygninger har bæredygtighedscertificeringer og lever op til nye skærpede energikrav. De er smarte og indrettet med digitale og teknologiske løsninger, er tidssvarende i udtryk og form, og de virker på mange måder bedre gearet til at imødekomme nutidens behov, end den bebyggelse som allerede står. Resultatet er, at ellers funktionsdygtige bygninger og endog hele bebyggelser - også fra den relativt nære fortid -  rives ned og erstattes med nye.

I Danmark bliver ni ud af 10 enfamiliehuse opført som 'riv ned og byg nyt'. Alene i 2016 måtte omkring 1.000 villaer og parcelhuse i forstæderne til de større danske byer lade livet for at give plads til nye typehuse.

Funktionsdygtige bygninger og endog hele bebyggelser – også fra den relativt nære fortid -  rives ned og erstattes med nye.

At det betragtes som både lettere og billigere at bygge nyt end at vedligeholde, reparere, opgradere og efterisolere den bygningsmasse, som allerede står, er en tendens, som gør sig gældende andre steder end i villakvartererne.

Bulldozerne har været flittigt brugt

Ser man på de større transformationsprojekter, som er blevet gennemført rundt om i Danmark igennem de senere år, har bulldozerne været flittigt brugt. Enkelte ikoniske signaturbygninger -  de høje med små fodaftryk - eller dem, som er tegnet af kendte arkitekter og opført i tegl -  får måske lov til at blive stående i udviklingsområderne. Mens den mere anonyme del af bygningsmassen - produktionshallerne, kontorhusene og boligblokkene i beton - rives ned uden tøven.

Men selv om denne 'riv ned og byg nyt'-strategi svarer på nogle af de udfordringer, som klimaforandringerne byder på, primært fordi de nye bygninger har et lavere forbrug i driftsfasen end dem, man valgte at erstatte –  risikerer de samtidig at speede forandringsprocesserne op.

Den grønneste bygning er sandsynligvis allerede bygget

Ressourceudvinding, raffinering, produktion af byggemateriale, deres anvendelse og bortskaffelse er alle forbundet med et stort energiforbrug og udledning af co2.

Byggesektoren står for 40 procent af klodens energiforbrug, 40 procent af materialeforbruget og 30 procent af affaldsproduktionen. Beton alene antages at stå for seks procent af Danmarks samlede CO2-udslip.  På verdensplan er produktionen af beton ottedoblet siden 1950.

Hvis vi skal byudvikle bæredygtigt, må vi se på materialer og konstruktioner i et større perspektiv end det enkelte hus. Ligesom vi må se på materialernes livscyklusregnskab og medregne den energi, som er indlejret – eller brugt i de bygninger, vi river ned.

At forlænge levetiden for bygninger, som allerede er bygget, er en af de mest miljøvenlige indsatser, man kan gøre. På miljøregnskabet batter det langt mere end at bygge nyt.

Nyere forskning viser, at den grønneste bygning oftest er en, der allerede er bygget.

Hvis man sammenligner en eksisterende kontorbygning i beton fra 1970'erne eller 1980'erne uden klimarenovering med  en ny – såkaldt klimavenlig – nul-energi-bygning, også i beton, vil det under klimaforhold, som ligner de danske, tage mellem 35 og 42 år for den nye bygning at kompensere for de miljømæssige konsekvenser, som er forbundet med at rive den oprindelige konstruktion ned, skaffe sig af med byggeaffaldet og erstatte den med en ny. Og så længe forventes en ny bygning sjældent at stå.

De fleste bygninger, vi har brug for i 2050, er bygget

Taget i betragtning, at råstoflagrene ikke er uudtømmelige og tiden ikke ubegrænset – og at 80 procent af de bygninger, vi har brug for i 2050, allerede menes at være bygget - må vi nok indstille os på at gribe til andre løsninger, end vi plejer.

Vi kan for eksempel begynde med at anlægge en mere positiv tilgang til de byggede konstruktioner og infrastrukturinvesteringer fra 1960'erne og 1970'erne, arbejde på at se dem som en ressource og få dem til at vare lidt længere.

For som et kinesisk ordsprog siger: Hvis vi ikke ændrer kurs nu, ender vi der, hvor vi er på vej hen.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden