Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Suste Bonnén
Foto: Suste Bonnén

Typehusfirmaerne tænker ikke i helheder i forhold til vores landskab eller byrum, mener Birthe Iuel.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Hvorfor er nye huse så sjælløse?

Markedet for byggeri er overladt til typehusfirmaer, der hverken forholder sig til det sted, der skal bygges, eller til den danske byggetradition.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Danmark har vi en lang tradition for gode og smukke bygninger – også når det gælder boliger, der skal huse helt almindelige mennesker.

Det gælder både for etageboligerne og for byggeriet af rækkehuse og villaer. I den almene sektor har nogle af vores bedste arkitekter i 1940’erne og 1950’erne, som Sven Eske Kristensen, C. Th. Sørensen og Kay Fisker, skabt stilfærdig arkitektur, der i dag betragtes med beundring af udenlandske arkitekter og planlæggere.

De mange murstensvillaer over hele landet bygget fra starten af 1900-tallet, er i dag er nogle af de mest attraktive boliger både i byerne og i det åbne land.

Emma Gad var med i Bedre Byggeskik

For 100 år siden opstod Bedre Byggeskik-bevægelsen med en ambition om at højne det almindelige danske husbyggeri med fokus på stilfærdig saglighed, solidt håndværk og få men ’ærlige’ materialer.

Initiativtagerne til Landsforeningen Bedre Byggeskik bestod af blandt andre arkitekter, byg- og håndværksmestre, gårdejere, husmænd og forskellige kulturpersonligheder – blandt andet den navnkundige Emma Gad.

Initiativet kom i forlængelse af Akademisk Arkitektforenings initiativ Tegnehjælpen, som gav prisbillig, arkitektfaglig rådgivning til bygherrer og bygmestre fra 1907.

Bevægelsen satte sig spor over hele landet. Husene er i dag attraktive boliger, der er med til at forskønne vores byggede miljø.

I deres kølvand opstod de såkaldte murermestervillaer, som har videreført disse kvaliteter.

Arkitekterne og håndværkerne bag Bedre Byggeskik er relativt ukendte både i Danmark og i udlandet – folk som Marius Petersen og Ivar Bentsen. Bevægelsen døde ud omkring 1940 og mistede sit tag i arkitekterne, blandt andet da Poul Henningsen gjorde grin med bevægelsens nationale optagethed for i stedet at hylde den internationale funktionalisme.

Privat
Foto: Privat

Et af Bedre Byggeskiksbevægelsens ikoniske huse, Bakkekammen 50 i Holbæk, tegnet af Marius Pedersen og Ivar Bentsen.

Ikke desto mindre er Bedre Byggeskik-bevægelsens indflydelse tydelig at spore i den danske velfærdsarkitektur fra 1940’erne og 1950’erne, som kombinerede moderne kransporsbyggeri med godt håndværk og en stilfærdig detaljering. Det skabte almene boliger af en kvalitet, som resten af verden misunder os, og gjorde arkitekterne bag disse bygninger kendte, også i udlandet.

Dagens monumental-arkitektur

Danske arkitekter er også i dag relativt feterede i udlandet – med Bjarke Ingels og tegnestuen BIG som bannerførere. Men det, der særligt fylder i den sammenhæng, er de store og monumentale værker, der ofte laves med et storslået metaforisk greb, og som regel er så internationale i deres udtryk, at de kan bygges hvor som helst.

Den særlige danske stil, hvor man stilfærdigt forener en gennemtænkt bygge- og materialetradition med en vilje til at bygge godt for helt almindelige mennesker, er næsten forsvundet.

Prestigen ligger i de store spektakulære greb, som gør sig godt i en visualisering og skaber et brand for både bygherre, arkitekt og bygning.

Den særlige danske stil, hvor man forener en gennemtænkt byggetradition med en vilje til at bygge godt for helt almindelige mennesker, er næsten forsvundet

Markedet for byggeri herhjemme af almindelige huse er derimod ofte overladt til typehusfirmaer, der hverken forholder sig til det sted, der skal bygges, eller til en dansk tradition inden for byggeri og håndværk. Disse firmaer tænker ikke i helheder i forhold til vores landskab eller på at skabe byrum, der understøtter fællesskab og udvikling.

Fornemmelse for den menneskelige krop

Privat
Foto: Privat

Moderne typehuse, som dette fra Hillerød, er ofte grove i detaljerne og mangler den musikalitet og karakter, som opstår, når håndværk, facadekomposition og materialer går op i en højere enhed, mener Birthe Iuel.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om man i dag kan genoplive eller lade sig inspirere af de mange kvaliteter, som lå i Bedre Byggeskik-bevægelsens principper, men også var med til at forme den danske velfærdsarkitektur i efterkrigstiden. Om man for eksempel kan få den særlige fornemmelse for den menneskelige krop og skala ind i nye byområder i dag. Og dermed undgå at skabe områder som Ørestaden i København, der fungerer dårligt som byrum og som de færreste besøger, hvis ikke de bor der.

På afdelingen for Kulturarv, Transformation og Restaurering på Arkitektskolen i København gjorde 47 studerende forsøget, da de i år gav deres bud på en moderne fortolkning af et hus inspireret af arkitektur med 100 år på bagen. De studerende skulle lave en boligbebyggelse, som lå i tilknytning til Annebergparken ved Nykøbing Sjælland.

Lad typehusfirmaer alliere sig med arkitekter

Annebergparken er et tidligere psykiatrisk hospital, og de mange bygninger på området blev opført i årene 1913-1915 efter tegninger af arkitekt Kristoffer Varming og i klassisk Bedre Byggeskik-stil.

Disse bygninger skulle de studerende ikke gøre noget ved, men de skulle udforme nye boliger på en måde, så de kom til at danne en værdig fortsættelse af Annebergparkens oprindelige arkitektur.

Der kom en række fine bud, og jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale i at lade det bedste fra fortiden inspirere og kvalificere vores boligbyggeri i dag.

Visalisering: Lovisa Bondeson
Foto: Visalisering: Lovisa Bondeson

Et bud på en moderne fortolkning af et Bedre Byggeskik-hus.

Selv om der selvfølgelig er en lang række praktiske hensyn – blandt andet økonomi, energi og lovgivning – at tage, er jeg overbevist om, at for eksempel typehusfirmaerne med fordel kunne alliere sig med dygtige arkitekter med arkitekturhistorisk fornemmelse og skabe noget helt nyt, men med en række af de kvaliteter, som ligger i en lang tradition.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden