Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune, vil have private byudviklere til at bidrage til gode friarealer i byen.
Foto: Lars Horn/Baghuset

Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune, vil have private byudviklere til at bidrage til gode friarealer i byen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Stadsgartner: Giv os alle adgang til byens gårde

Hvor kunne det være skønt at tage en afstikker på tværs af byens rum og skel og nyde at gå på opdagelse i forskellige gårdmiljøer, skriver Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg. Men de er gemt bag lås og slå.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gårdrum privatiseres, og fællesskabet får ikke adgang. Når vi er mange om pladsen, er der behov for arealer med fred og ro, hvor man trækker sig tilbage fra storbyens stress og jag. Det er ganske forståeligt. Desværre bliver byens utryghed bare italesat og praktiseret med lås og slå. Selvforstærkende tendenser fremfor at åbne op og byde ind - men hvem gør det i dag?

Blandt andet i forbindelse med byfornyelse i Aalborg og København har private gårdrum kunnet modtage støtte fra kommunen for at give udslidte baggårde med skure og teknisk rod et tiltrængt løft og skabe muligheder for leg og ophold. Det er ikke et krav for at kunne modtage støtten, at offentligheden har adgang. Det medvirker, at gårdrummene bliver for de borgere, som bor i omkringliggende boliger.

Løftet af gårdrummene er et lille skridt på vejen til at sikre gode, nære friarealer til borgerne lige uden for gadedøren. Men friarealerne i gårdrummene er for de få og ofte små, så aktivt friluftsliv med boldspil kan hurtig blive en pestilens for de fleste. Hvor går man så hen?

Det første skridt

De helt nære friarealer bliver toneangivende for, hvordan vi bevæger os fysisk senere hen i livet. Min påstand er, at vores bevægelsesmønster grundlægges fra første gang, vi tager et selvstændigt skridt, så det er alfa og omega, at udbuddet er stort, og ambitionerne høje for gode byrum med mange forskellige funktioner. De funktioner kan vi kun få plads til, hvis vi sørger for at lave et net af forskellige byrum uagtet ejerform.

De private gårdrum er selvfølgelig et vilkår i nutidens storbyer, men man kunne ønske, at man med tiden blev mere moden og tryg ved at stille dem til fællesskabets rådighed. For gårdrummene er en lille brik i det store puslespil, der gør byens rum attraktive. Derfor kan livet uden for bygningerne med fordel i højere grad leves på tværs af skel og matrikelgrænser.

Gårdrummene er en lille brik i det store puslespil, der gør byens rum attraktive

Når vi færdes i byen, er det typisk på offentlige arealer, hvor vi bevæger os langs huse og i lige forløb. Hvor kunne det være skønt at tage en afstikker på tværs af byens rum og skel og nyde at gå på opdagelse i forskellige gårdmiljøer. Byen er en mosaik af forskellige rum - offentlige, semioffentlige og private.

Vi lykkes først rigtig med den gode by for mennesker, når alle potentialer spiller sammen. Derfor nytter det ikke noget, at det kun er det offentlige, der sikrer friarealer. Både developere, private boligselskaber og foreninger har en forpligtelse til at hjælpe til, for de har de rum, der kan gøre nærliggende boliger attraktive og få beboerne til at bevæge sig længere ud - hvis altså de får adgang til områderne.

Al forskning viser, at nærhed til gode friarealer er kernen for, hvordan vi bevæger os. Derfor er arealer lige uden for døren vigtige og giver en platform til at turde at udforske flere og større arealer.

Vi bevæger os for lidt

Egen bevægelse er en mangelvare. Vi bevæger os generelt for lidt. Vi er for bekvemme, og måske er vores magelighed tillagt, fordi vi ikke husker at skabe dynamik mellem de forskellige skel og forbindelser, mellem de forskellige ejerformer af byrum.

Lovgivningen understøtter det ikke. Koblingen mellem den gode by og sundhed glipper. Rigtig ærgerligt, for vi har rigtig meget behov for at kigge på tværs og blive meget mere aktive.

Friarealer giver verdensmestre

Jeg arbejder meget med folk inden for fritidsområdet. Her har jeg gjort den interessante iagttagelse, at hvis vi vil udvikle sportstalenter, skal vi også have et grundlag, der sikrer mental og fysisk bevægelse for alle og dermed løfter bunden i stedet for kun at fokusere på toppen. Den brede befolkning og de lavere sociale klasser har sværere ved at tage de rigtige valg, men noget så simpelt som bedre adgang til friarealer i byen er en stor hjælp.

På den måde kan man lægge grundlaget for at skabe endnu flere verdensmestre.

Skolers friarealer er typisk åbne, når skoledagen er overstået, ligesom sportsforeninger med held åbner deres baner for andre end klubbens medlemmer. Det kunne de private gårde lære noget af.

For vi kan kun blive verdensmestre i det næste skridt, når vi husker at øve på forskelligt terræn.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden