Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bax Lindhardt
Foto: Bax Lindhardt

Lord Saurons sorte tårn blev Bohrs Tårn i Carlsberg Byen sammenlignet med under kommunalvalgkampen sidste år, skriver Simon Kjær Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


C40-direktør: Klimakampen vindes ikke med græs og træer i byerne

Det er ikke mere græs, flere træer, højt til himlen og langt mellem husene, der gør byerne effektive i kampen mod klimaforandringerne. En by trives og bliver miljømæssigt grøn og bæredygtig af alt det modsatte, skriver Simon Kjær Hansen, direktør for regioner i det verdensomspændende bynetværk C40 Cities.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forestil dig et samfund, hvor der ikke er behov for biler. Hvor mennesker lever tæt sammen og med et minimalt og bæredygtigt energiforbrug. Hvor de fleste er fælles om grønne og rekreative områder i stedet for at putte sig i private haver.

Lyder det utopisk? På ingen måde. Fra jeg var barn, har jeg – og tusindvis af andre – boet der. Det hedder København. Men kunne for den sags skyld hedde Manhattan, Paris eller Curitiba.

Med kurs mod katastrofale klimaforandringer er byerne nøglen til at leve bæredygtigt.

Mange synes at have et ideal for København, som hylder alt det, byen ikke er

I kompakte byer er biler stort set overflødige. Københavnerne tager cyklen på mere end 60 procent af alle ture, og i Barcelona er det over en tredjedel, som går til og fra arbejde. I byernes etageejendomme bor mange mennesker på sparsom plads, bruger begrænsede mængder energi og fylder meget få ting i deres boliger. Gennemsnitskøbenhavneren udleder kun en tredjedel af CO2-niveauet for gennemsnitsdanskeren.

Havetrampolin til alle københavnere

I byer findes den tæthed af mennesker, som gør etableringen af bæredygtig infrastruktur mulig. Her kan bus, metro og S-tog transportere tusindvis af mennesker til og fra arbejde. Opvarmning og køling af boliger og arbejdspladser kan føres fra bæredygtige energikilder via underjordiske rør til millioner af husstande.

Simon Kjær Hansen, direktør for regioner i C4 Cities. Foto: C40 Cities

Og alt dette på et lille område. Så der er plads til natur andre steder. Københavns Kommune er knapt en tredjedel så stor som Køge Kommune, men huser mere end 10 gange så mange mennesker. Man behøver blot at forestille sig, hvis de mange københavnere i deres etageejendomme skulle brede sig som en enhver gennemsnitlig dansk provinskommune med rummelige et- og toplanshuse, to biler i garagen, havetrampoliner, udestuer og ting og sager!

Alligevel er det langtfra alle, der hilser de voksende byer velkommen, og der mangler bestemt ikke kritikere, når byudviklingen breder sig i Københavns nedlagte industriområder.

I kommunalvalgkampen sidste efterår florerede en video på Facebook, hvor det nye Bohrs Tårn i Carlsberg Byen blev sammenlignet med intet mindre end Lord Saurons sorte tårn. Og da Københavns overborgmester i samme valgkamp opfordrede til, at der lidt derfra skulle skabes et 'lille Vesterbro' på godsbaneterrænet mellem Vesterbro og Kongens Enghave med tusindvis af nye boligkvadratmeter, lød kravet fra lokaludvalget på »flere boldbaner« eller »nye rekreative områder«.

Hvor skal de 300.000 flere danskere bo?

Mange synes at have et ideal for København, som hylder alt det, byen ikke er. Der skal være mere græs, flere træer, højere til himlen, længere mellem husene – og menneskene. Alt dette er kvaliteter på landet, men en by trives, og bliver miljømæssigt grøn og bæredygtig af alt det modsatte. Det er netop de mange mennesker, den tætte og kompakte bygningsmasse, boliger og arbejdspladser stuvet sammen på meget lidt plads, som gør byen til den mest klimavenlige livsform.

Og som skaber mulighed for alle de oplevelser, som kun findes i byen: Glæden ved at gå i specialbutikker, se en snæver film i biografen eller opleve ungerne flippe ud sammen med en masse andre børn på en fantasifuld legeplads. Glæden ved at være blandt alle de andre mennesker.

Hvorfor drømme om selvforsynende økosamfund på landet?

Kritikerne af Københavns vækst overser, at vi ifølge Danmarks Statistik i 2030 bliver 300.000 flere danskere. Hvor skal de bo og arbejde, hvis ikke i byernes nedlagte industri-, havne- og banearealer? Hvad er mere bæredygtigt end at skabe plads til de mange kommende danskere, hvor der i forvejen er anlagt metro, cykelstier, fjernvarme og alle de andre kollektive klimaløsninger, som kun kan lade sig gøre i en by som for eksempel København?

Så hvorfor drømme om selvforsynende økosamfund på landet? I en verden med voksende befolkning og accelererende klimaforandringer findes der intet bæredygtigt alternativ til byen.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden