Foto: Privatfoto
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Kulturanalytiker: Danske byer skal gøre sig klar til urbane seniorer

Seniorer i de store byer oplever, at nedsat mobilitet begrænser deres brug af byrummet og det offentlige liv. Det er et problem, skriver Caroline Beck, kulturanalytiker og selvstændig rådgiver.

Debat

Der bliver talt bemærkelsesværdigt lidt om, hvordan byerne omstiller sig til, at vi kan leve, bo og være sammen i vores byer som gamle. Men det skal vi til.

At vi bliver ældre fører helt nye livsmuligheder med sig, og der vil ske en social og kulturel transformation som rækker ud i alle områder af samfundet.

Endnu er ingen danske byer med i verdenssundhedsorganisationen WHO’s globale, aldersvenlige netværk med navnet Age-friendly Cities and Communities. Flere end 500 bysamfund over hele verden, fra megabyer til minibyer, er ellers med, fordi de arbejder med at blive aldersvenlige. Aktuelt er syv nordiske byer, herunder hovedstæderne Oslo, Reykjavik og fornylig Stockholm, gået ind i det voksende netværk.

Den vigtige debat om en bæredygtig byomstilling til et ældre befolkningsbillede synes ikke at have fanget an her i Danmark.

Der bliver fremskrevet og regnet på plejehjemspladser og varme hænder rundt om i kommunerne. For »ældre« handler jo om sygdom og plejehjælp.

Men er det virkelig alt, seniorer har brug for?

Fysisk mobilitet begrænser

Hvordan oplever aldersgruppen 65+ selv at bo i de store danske byer?

I forbindelse med udviklingsprojektet bysenior.dk har jeg mødt og talt med mænd og kvinder mellem 65 og 82 år, bosat centralt i Aarhus og på Frederiksberg, om deres liv i byen. Mere end 800 seniorer fra København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg har også svaret på spørgsmål om deres brug og oplevelse af deres by i en spørgeundersøgelse.

Der går noget væsentligt tabt, hvis ikke vores bysamfund bedre formår at lade os se, omgås og møde hinanden på tværs af aldre og livsvilkår

Det gode budskab er, at de overvejende er glade for deres lokalområder og pulserende byer. Men særligt ét forhold er dog slående.

Svarene fra de 800 urbane seniorer viser tydeligt, at selv let nedsat fysisk mobilitet begrænser den enkeltes hverdagsmuligheder både helt lokalt og i byerne som helhed.

Du har ikke særlige behov, alene fordi du runder 65 år

Tendensen slår igennem både i seniorernes konkrete brug af en række tilbud og – ikke mindst – i deres oplevede adgang til byens tilbud. Sammenlignet med de fuldt mobile seniorer bruger ældre med nedsat fysisk mobilitet grønne områder, bynære strande og havne samt indendørs kultur- og fritidsliv som biblioteker, museer og motion i langt mindre grad.

Det er et problem.

For det afspejler, at grupper af seniorer afgrænses fra det fælles, sociale liv, der foregår i vores institutioner og ude i de offentlige rum. Naturligvis har det konsekvenser for den fysiske, sociale og mentale folkesundhed.

Du har ikke særlige behov, alene fordi du runder 65 år. Men ligesom i andre faser, er livet i forandring. Ovenikøbet slår den sociale ulighed også særligt igennem med alderen.

I et samfund, hvor aldersopdelingen - alderssegregeringen – er så institutionaliseret med velfærdsinstitutioner for små børn, store børn, unge og gamle, er de offentlige rum så potente som socialt aldersinkluderende mødesteder. For hvis ikke her, hvor så?

Der går noget væsentligt tabt, hvis ikke vores bysamfund bedre formår at lade os se, omgås og møde hinanden på tværs af aldre og livsvilkår.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden