Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SLA
Foto: SLA

Stig L. Andersson er partner og designdirektør i SLA samt professor i æstetisk design på Københavns Universitet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Stig L. Andersson: Vækstfilosofien er i modstrid med det gode byliv

For 40 år siden blev vækstfilosofien erklæret død. Livskvalitet blev udråbt som det nye mål for byudvikling. Men i dag tror mange stadig, at byens livskvalitet ligger et sted for enden af en endeløs jagt på luksusbyggerier og vækst, skriver Stig L. Andersson, partner i SLA.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden fandt jeg et 40 år gammelt avisudklip fra Politiken 1978. Overskriften lød: ’Vækstfilosofien er død – nu gælder det livskvalitet’.

Udklippet berettede om en rundbordssamtale mellem Arne Gaardmand (arkitekt og byplanlægger), Sven-Ingvar Andersson (landskabsarkitekt og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole) og den på dét tidspunkt universitetsstuderende Jan Paulsen (medlem af Bryggegrupperne).

Kort fortalt handlede artiklen om, at det nu var på tide med et opgør med fokusset på økonomisk vækst som ensidig kontekst og succeskriterium for byudvikling. I stedet skulle kvalitet – både i byens rum og i det levede liv – komme først.

Artiklen udtrykte en klar kritik af den daværende byudvikling og et lige så klart håb for en bedre fremtid. Overskriften udsagde selvsikkert: Nu gælder det livskvalitet! – at nu er det slut med 1960’ernes blinde vækstideologi, nu skal målet om livskvalitet sætte retningen for byens udvikling.

Ud af artiklens sønderlemmende kritik kan man læse en tro på, at det må kunne gøres bedre – med mere omhu og menneskelighed, med blik for fortiden og en fremtid, der rækker ud over de næste få år. Troen på, at fornuften til sidst vil sejre løber som en understrøm gennem artiklen.

Vækstfilosofien er ikke død

Men vi mennesker er ofte ganske ufornuftige. Dette gælder måske især, når vi tror, at vi handler allermest rationelt.

For her 40 år senere er vækstfilosofien jo ikke død. Tværtimod lever den i bedste velgående og har sat sig som en tåge omkring de fleste byplanlæggende hoveder, så det kan være svært rigtigt at se klart. Vækstfilosofien har sat sig i sproget, så man har svært ved at slippe ud af dets lingo uden at virke naiv eller ligefrem destruktiv.

I dag har vi svært ved at se, at livskvalitet kan defineres uden at være hægtet op på vækstbegrebet. Det skyldes, at vores begreb om, hvad livskvalitet er, kun er halvt. Ikke helt.

Vi roder livskvalitet sammen med velfærdssamfundets historie og bestræbelser på at skabe rimelige materielle levevilkår for alle. Disse historiske landvindinger er naturligvis både beundringsværdige og bevaringsværdige. Problemet er, at denne velfærdstænkning i dag har sejret sig selv ihjel. Vi er i så høj grad lykkedes med den materielle velstand, at den er blevet synonym med livskvalitet.

Vi forestiller os, at alt det, der stadig mangler, er et spørgsmål om endnu højere materiel og økonomisk velstand.

Vækstfokus ødelægger byerne

Dette har enorm betydning for måden, vi udvikler vores byer på. Når vækst bliver både driver og mål for byplanlægningen, ender vi alt for ofte med byområder, hvis eneste formål er at stuve så mange kvadratmeter som muligt sammen på så lidt plads som muligt til så høj kvadratmeterpris som muligt.

Argumenterne er rationelle og handler – udover det slet skjulte ønske om profitmaksimering – blandt andet om at mindske transportafstande, mindske CO2-fodaftryk, spare ressourcer og så videre.

Alle disse ambitioner er fine og rigtige, men de kan ikke stå alene. Vi bilder os ind, at fordi dette skaber den vækstende by, skaber det også den gode by. Men man behøver ikke bevæge sig rundt i mange af de nye højtpromoverede byudviklingsområder i vores store byer for at konstatere, at det næppe forholder sig helt så enkelt: Køkkenelementerne, toiletarmaturerne og parkeringskældrene med elevatorer direkte op til lejlighederne er i top.

Men de gode, sociale og humane uderum, hvor vi ikke bare bor sammen, men lever, leger og skaber sammen på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel, er stort set fraværende.

Livskvalitet ind i lovgivningen

Vi tror, vi skaber den gode by. Og det er det, vi fortæller os selv og hinanden i skåltaler og ved festlige lejligheder, når vores nye, rationelle planer og strategier offentliggøres. Men resultaterne har indtil videre blot været mere af det samme; mere og mere vækst.

For at få den efterspurgte livskvalitet må vi udvikle et nyt og komplementært begreb om livskvalitet, som gør os i stand til at begribe og arbejde med byen på en anden måde. Hvis byen skal kunne fungere som ramme om et godt og helt liv, må livskvalitet være et mål for byudviklingen i sin egen ret.

Mange af visionerne findes allerede, men fremstår ofte overfladiske og ufunderede, fordi de sjældent har andet at gøre godt med end det, der er blevet tilovers, når alt andet er blevet gjort akkurat, som man plejer.

Nu er der blevet talt og snakket om livskvalitet i 40 år, og det er på høje tid at handle. Det kræver, at livskvalitet knyttes konkret til byens fænomener og udfordringer og ikke til kapitallogik og nødvendighedens politik. Og at livskvalitet bliver indarbejdet konkret i vores lovgivning og planlægning som noget, der er (mindst) ligeså vigtigt som økonomisk vækst.

Livskvalitet i vores byer kommer ikke af sig selv. Den skal have plads og vilkår for at gro frem. Nu er det tiden, hvor vores blinde tro og fokus på vækst må tage the back seat.

Det er nu, vi har råd til det.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden