Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ved at arbejde rigtigt med naturen i vores byer kan vi afværge skybrud og oversvømmelser, rense luftforureningen og mindske C02-udledningen, mener SLA-partner og direktør Stig L. Andersson,
Foto: Nanna Navntoft

Ved at arbejde rigtigt med naturen i vores byer kan vi afværge skybrud og oversvømmelser, rense luftforureningen og mindske C02-udledningen, mener SLA-partner og direktør Stig L. Andersson,

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Stig L. Andersson: Ny bynatur er ikke en flyvsk trompetbuks

Bynatur er ikke bare et modelune. En helt ny form for natur i byen er det, der både bedst, billigst og hurtigst kan rydde op i alt det rod, vi har skabt for kloden med vores byggede orden, mener Stig L. Andersson.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I de sidste par uger og i forskellige medier har man kunnet læse flere negative ytringer om begrebet 'bynatur'. På denne plads bedyrede C40-direktør Simon Kjær Hansen, at man ikke redder verden med »mere græs og flere træer«.

Og i Weekendavisen sidste uge kaldte arkitekten Dorte Mandrup bynatur for »et modelune« på linje med omvendte kasketter og Joe & The Juice og spurgte, hvorfor det hele dog skal være så »sammenfiltret« og »se ud som en park, der ikke er blevet passet i tyve år«.

Som en, der har arbejdet med by og natur og deres indbyrdes forhold i mere end 30 år, ville det jo være glædeligt, hvis det virkelig forholdt sig sådan; at dette arbejde pludseligt og nærmest tilfældigt var blevet trendy. Lidt ligesom den, der hele livet har gået med trompetbukser og nu pludselig ved et modelunes halvårlige skift er blevet (midlertidigt) hip.

Men jeg tror, der er mere til det end som så.

Naturen har ingen katastrofer

For mig at se afslører kritikernes kommentarer en basal uvidenhed om, hvad det vil sige at arbejde med natur i byen. Denne uvidenhed er der ikke noget at sige til, for det er kompliceret stof og meget langt fra den traditionelle arkitektoniske måde at forstå byudvikling på.

Så tillad mig her at udrede en række misforståelser og forklare, hvorfor et nyt paradigme for natur i byen ikke er et modelune - men en nødvendighed.

Den byggede orden holder ikke længere

Historisk har den gængse måde at bruge natur i byen på været strengt underlagt det byggedes orden. Man har nok haft grønt i byen, men det har været i afgrænsede parker, med klippede græsplæner og opstammede gadetræer - helst opsat i lige rækker.

Denne 'natur' har været en direkte forlængelse af bygningsarkitekturen og blot fortsat dennes tro på strukturer, orden og lukkede former. Og altså primært planlagt ud fra, hvordan den ser ud.

Nu viser det sig - med den antropocæne tidsalders klimaforandringer og nye naturlige virkelighed - at denne byggede orden ikke længere holder.

For det første kan vi se, at vores byer i stadig større grad bryder sammen på grund af det, vi ansvarsfralæggende kalder 'naturkatastrofer' (et mere korrekt ord havde været 'bykatastrofer', da det jo er vores byers organisering, der viser sig at være problematisk. Naturen har ingen katastrofer).

For det andet ser vi, hvor dårligt vi rent faktisk får det af at bo i vores byer. Stress, livsstilsygdomme, ensomhed og forurening er lidelser, der næsten udelukkende hører byen til.

Stress, livsstilsygdomme, ensomhed og forurening er lidelser, der næsten udelukkende hører byen til

Én løsning på dette kunne selvfølgelig godt være at fortsætte med mere af det samme. Men man kunne også stille sig selv spørgsmålet, om der findes en anden måde, der både gør vores byer mere tilpasningsdygtige til den nye virkelighed, gør vores urbane livsstil mindre belastende for miljøet - og samtidig øger vores alle sammens livskvalitet.

Jeg tror på det sidste.

Og her viser det sig, at en helt ny form for natur i byen er det, der både bedst, billigst og hurtigst kan rydde op i alt det rod, vi har skabt for kloden med vores byggede orden.

Løsningen er hverken at lave mere af den gamle byggenatur eller blot at flytte et tænkt billede af eksisterende natur ind i byerne. Det løser ingenting.

Nej, vi må opfinde en helt ny form for natur i byen, som vi aldrig har oplevet før. En natur, der er 100 procent menneskeskabt, og som aktivt bruger og udnytter de egenskaber og virkemidler, som ligger indbygget i naturen, i sit design. Disse virkemidler er økosystemtjenester, stofskifte, fotosyntese, osv. Og de er både rationelle, æstetiske og livskvalitetsskabende.

Ved at arbejde rigtigt med naturen i vores byer kan vi således både afværge skybrud og oversvømmelser, rense luftforureningen, mindske CO2, afkøle vores byer under hedebølger, opvarme dem under isvintre, etc. Men vi kan også forbedre folkesundheden, målbart reducere stress og livstilssygdomme og gøre os alle sammen mere glade, sociale og fællesskabsorienterede.

En gåtur i industrikvarteret?

Alt dette ved vi jo instinktivt godt (hvor vil du helst gå en tur, i en skov eller i et industrikvarter?), det nye er, at vi i stadig stigende grad har forskning, der dokumenterer alle disse godgørende virkninger. Ny natur handler således ikke om, hvordan den ser ud, men om hvordan den fungerer og føles.

Derfor er en kritik af »græs og træer« og »sammenfiltret« bynatur så misforstået.

Dels fordi den ikke forstår eller virker interesseret i alle den ny naturs livsnødvendige egenskaber og virkninger. Dels fordi den primært handler om, hvordan den ny natur ser ud, endda bedømt ud fra et forældet byggearkitektonisk paradigme.

Naturen er ukontrollerbar, åben, foranderlig, voksende, processuel, groet og stoflig

Ja, set ud fra den rette vinkels excelark er den ny natur naturligvis rodet: Naturen er ukontrollerbar, åben, foranderlig, voksende, processuel, groet og stoflig. Men det bliver den nødt til at være, hvis den skal virke. Og hvis den skal kunne skabe ligevægt til - og rette op på - vores nuværende byers rationelle og sårbare orden.

Jeg argumenterer altså ikke for byer uden bygninger. Jeg argumenterer for en balance mellem byen og den ny natur. For at skabe optimale byer og arkitektur må bygningernes stramme funktionalitet og den ny naturs stoflighed og egenskaber ses som komplementere: Som to væsensforskellige elementer, der ikke desto mindre skal eksistere ligeværdigt side om side. Både hvis vi skal overleve; og hvis vi skal have noget at overleve for.

Ny natur i byen er ikke et modelune, som kan bedømmes ud fra, hvordan den ser ud. Har vi ikke den ny natur, behøver vi nemlig slet ikke tage stilling til, om vi kan lide den eller ej. For så er vi her heller ikke.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden