Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FAF-siloen fortjener at overleve den byomdannelse, som Odense Havn er i gang med, mener Otto Wagner.
Foto: Otto Wagner

FAF-siloen fortjener at overleve den byomdannelse, som Odense Havn er i gang med, mener Otto Wagner.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Bevar havnesilo som boliger og knyt bånd til fortiden

Selv om det koster ekstra at transformere de store havnesiloer, bør det være en målsætning - også uden for København - mener arkitekt Otto Wagner, Archidea Arkitekter i Odense.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I mange byer ser man i disse år en urbanisering, hvor tidligere industrihavne omdannes til byområder. De omdannes til steder i byen, som er attraktive at bo i, og hvor et liv også defineres af nærheden til vandmiljøet.

Det giver os gode muligheder for at opnå kvaliteter, der rækker længere i forståelsen af by og havn.

Otto Wagner.

Otto Wagner.

I den urbane transformation, som følger, er det vigtigt at tænke i både planmæssige helheder, men også i grønne og blå frirum. Det er samtidig godt at forstå den mulighed, som den formmæssige kontrast byder på. En logisk foræring.

Historien er vores fælles bevidsthed. Den giver os mulighed for at definere fremtiden med omtanke og respekt.

Respekt for den industrikultur, der fandtes, men også at bruge den som afsæt, således at man bevarer det bedste, og transformerer den særlige industriarkitektur ind i en ny sammenhæng. Både funktionelt og arkitektonisk.

Monumenter for en tid

De store gamle silobygninger står som præriehunde på sletten og rager op på havnekajerne i de fleste havnebyer landet over. Der står de som kolosser og vidner om en tid, hvor havnen var en solid arbejdsplads for vore fædre.

Mange af disse monumenter kan med indsigt og vilje transformeres, således at historiens favntag bevares og samtidig giver rum til boliger, kultur og nye byrum. Det ser vi gode eksempler på i hovedstaden, og herefter følger resten af havnebyerne. Det er vigtigt, at man lærer af de gode eksempler, der findes. Mange steder rundt i verden og også i København.

FAF-siloen i Odense

I Odense ligger en af disse store siloer. FAF- siloen. Den ligger yderst på den midterste mole. Som et indlæg i debatten har vi med et modelbillede ønsket at vise, hvordan en transformation kan blive.

Vi vil vise, at man kan bygge videre på strukturen. At man med en ny hud og nye funktioner kan skabe et hus med 'fire ben'. Kombinationen af historie og fremtid.

Sådan ser modellen, som Archidea Arkitekter har lavet, ud. Det er ment som indspark i debatten. Der er således ikke et konkret projekt på vej.

Sådan ser modellen, som Archidea Arkitekter har lavet, ud. Det er ment som indspark i debatten. Der er således ikke et konkret projekt på vej.

Bag huden på bygningen findes skelettet. Det er her, vi møder kontrasten og de store konstruktioner, og det er her, at modsætningens sprødhed spiller en livgivende rolle. En transformation i en ekspressiv fortolkning.

I byomdannelsen fra rå industrihavn til den blå og grønne bydel er det vigtigt at mærke og viderebringe havnenes egenart.

Man siger, en hund har fire ben for at gå. Liv på de nye havne har også fire ben:

  1. Boliger
  2. Erhverv
  3. Kultur
  4. Undervisning

Mangler vi et ben, halter bylivet.

Dyrt at bevare

Dog skal man ikke blive silosentimental. Nogle af disse betonkonstruktioner er byggeteknisk så dårlige eller så økonomisk umulige at bygge om, at det ikke giver mening. Men det betyder samtidig, at man skal være varsom og forstå de muligheder, der findes for en revitalisering. Der har kommunerne et historisk ansvar at løfte.

Vi ved, at det let koster 50 procent mere at transformere de store siloer, og at denne omkostning smitter af ned gennem fødekæder og dermed huslejen, hvilket igen betyder, at det er sværere at opnå denne transformation i provinsbyerne, hvor gennemsnitsindkomsten ofte er lavere.

Alligevel findes der investorer, som tør tænke langsigtet, og som har en ydmyghed for den kulturarv, der ligger i havnene.

Udfordringen er tillige, set fra et arkitektonisk synspunkt, at finde det formmæssige og funktionelle snit, der både respekterer historien og samtidigt skaber nutiden.

Sprødheden og saftigheden ligger i kontrasten. I dette kontrapunkt ligger både glæden og djævelen. Samspillet mellem nyt og gammelt kan noget særligt. Både som erhvervsbyggeri, men også som boliger.

I denne blå og grønne by skal vi have forståelse for at skabe de frirum, der gør det magiske ved havnen. En af disse værdier er at få kajkanterne ned til vandet. Ikke som et generelt fænomen, men på udvalgte steder. Nærheden giver det rekreative rum et spillested. Et sted, hvor mennesker lever i en ny forståelse. En merværdi skabt gennem god byudvikling.

Et andet sted i Odense, på det vi kalder Østbredden, har Byggeselskab Olav de Linde et reelt ønske om, som investor, at omdanne en tilsvarende silobygning med respekt for historiens substans. Der findes med andre ord muligheder, også selv om afkastet ikke er i det højeste gear.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden