Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.
Pressefoto: Henriette Bonde

Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Formanden for Danske Landskabsarkitekter: Endnu en trærække er truet i Carlsberg Byen – har lokalplanerne mistet deres troværdighed?

177 bevaringsværdige træer er fældet i Carlsberg Byen, siden byudviklingen gik i gang i 2009. Endnu flere er truet, selv om de er stemplet som bevaringsværdige i lokalplanen, skriver Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.

Debat

Ud over historiske bygninger af høj arkitektonisk kvalitet har Carlsberg Byen været et område med en mangfoldig samling af store fuldkronede træer. En bemærkelsesværdig blanding af såvel stedsegrønne som løvfældende træer og eksoter som hjemmehørende, der har bidraget til områdets unikke karakter og stedvise grønne præg. Dette særegne træk hænger sammen med, at områdets tidligere ejer, bryggeren J.C. Jacobsen, havde forkærlighed for det botaniske.

Men det er samtidig et område, hvor der pt. er fældet 177 bevaringsværdige træer, siden byudviklingsprocessen blev indledt i 2009.

Der er foretaget en efterfølgende »justering af lokalplanens udpegning af bevaringsværdige træer i Carlsberg Byen«, jf. Københavns Kommunes dokument ’Bilag 5 Træer – Notat om de bevaringsværdige træer i Carlsberg Byen’ fra 2016 og ’Bilag 7B. Supplerende oplysninger om bevaringsværdige træer i Carlsberg Byen’ fra november/december 2016.

Før. Ny Carlsberg Vej før fældningen af 72 kastanjetræer i 2015.
Arkivfoto: Per Rehfeldt

Før. Ny Carlsberg Vej før fældningen af 72 kastanjetræer i 2015.

Som eksempel findes den oprindelige, markante dobbelte række af store og fuldkronede gadetræer langs Ny Carlsberg Vej ikke mere.

Efter. Ny Carlsberg Vej efter fældningen af 72 kastanjetræer i 2015.
Arkivfoto: Per Rehfeldt

Efter. Ny Carlsberg Vej efter fældningen af 72 kastanjetræer i 2015.

Det gør til gengæld bydelens sidste markante række af store og fuldkronede gadetræer langs Vesterfælledvej. Det er plataner, der nu er nået op i fjerde etages højde. I alt 29 træer.

Plataner er, efter veloverstået etableringsfase, robuste bytræer med kraftigt rodnet, en tæt krone og store, friskgrønne blade. Træerne har en fremtrædende placering ude langs en af Vesterbros hovedfærdselsårer. Det gør også dem markante i bybilledet – som byens træer mere end blot som matriklens træer.

Carlsbergs platanrække er truet

Lokalplanens anvisning af ny bebyggelse viser et kommende byggeri langs Vesterfælledvej. Bygningernes facader ligger helt tæt op ad platanrækken. Facaderne er tegnet i lokalplanens diagram lige så tæt på platanrækken, som facaden mod de oprindelige gadetræer langs Ny Carlsberg Vej – altså dem, der nu er fældet.

Platantræerne på Vesterfælledvej. Nogle er  fældet, andre er givet tilladelse til fældning. De fleste må dog ifølge lokalplanen ikke fældes.

Platantræerne på Vesterfælledvej. Nogle er fældet, andre er givet tilladelse til fældning. De fleste må dog ifølge lokalplanen ikke fældes.

Argumenter for at fælde bevaringsværdige træer er ofte: hensyn til ledningsarbejder, vejtilslutningers geometri og oversigtsforhold, at det er påkrævet i forbindelse med nybyggeri, hvis krone og rødder ligger inden for et byggefelt, eller hvis fældning af træerne er en forudsætning for projektet og indgår som vilkår i udkast til købsaftale. Alle argumenter er behovsoptimering for at opnå målet om en tæt by og dermed helt almindelige forudsætninger for byudvikling. Intet af dette er overraskelser i byudviklingsprojekter.

Visionen her ér en tæt by. Det betyder, at der ikke samtidig kan afsættes plads til træernes kroner, ej heller plads til deres rødder, hvis ikke det er prioriteret. Og viser det sig, at en bygning ikke kan opfylde krav til dagslys, vil man da give eksisterende træer skylden, fordi de skygger?

Med andre ord; der er ikke plads til at bevare bevaringsværdige træer i byudvikling med fortætning.

For ledninger og kabler skal i jorden for at kunne forsyne den nye bydel. Entreprenøren har brug for at indrette en effektiv byggeplads og levere det byggeri, der er aftalt. Rådgiverne har brug for at give form til bygherrens omfattende byggeprogram og opfylde alle normer og krav. Investoren har fokus på at få indfriet en forventning om en investering, der er afstemt efter grundens bebyggelsesprocent – og har fået anvist i lokalplanen, at der kan bygges med facader helt ud til gaden. Og på den anden side har borgerne naturligvis en forventning om, at træerne bevares, fordi de er store og smukke, og fordi det også står skrevet i lokalplanen.

Det er en ligning, der ikke går op.

Har lokalplanerne spillet fallit?

Er vores lokalplaner et tilstrækkeligt planværktøj? Har lokalplanerne mistet deres troværdighed, når det gælder bevaring af bevaringsværdige træer? Kunne man forebygge katastroferne ved i forvejen også at indtænke overvejelser om byggeproces, midlertidige forsyningsveje og byggepladsbehov? Kunne man zoome ind og foretage en fagligt baseret screening af lokalplaners diagrammer for konsekvenserne i forhold til reelt omfang af nye vejudlæg, ledningsarbejder samt pladsbehov for gamle træer, i fald man mener det alvorligt, at de skal bevares?

De og flere relevante spørgsmål kunne med fordel stilles inden lokalplanens godkendelse.

På den måde undgår man proaktivt at spilde ærgerlige ressourcer på godkendelse af dispensationer til fældning af træer, der netop ikke skulle fældes, og man undgår at formulere og godkende tillæg til lokalplaner med lempelser samt bilag med justeringer, der handler om at omgå bevaringsværdighed. Man undgår at forbruge ressourcer på efterfølgende at skulle forklare og forsvare sig over for borgerne, og man undgår at se, at en velment visionær idé om en bydel, hvor nyt og gammelt sameksisterer i en symbiose, i stedet nærmer sig en ordinær fortættet bydel.

Danske Landskabsarkitekter krydser fingre for platanrækken og holder øje.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden