Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto: Lars Bertelsen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Byggedirektør i KAB: 29 unge mennesker bliver snart naboer til 46 handikapboliger på Frederiksberg – men kan man overhovedet designe et fællesskab?

Om få måneder vil boligorganisationen KAB teste, hvordan man skaber fællesskab mellem mennesker, der ikke har andet til fælles, end at de bor dør om dør, skriver Rolf Andersson, byggedirektør i KAB.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den almene sektor kan man prøve kræfter med lidt af hvert. Vi har nemlig den luksus, at vi ikke bare bygger nye gode boliger – vi får også mulighed for at følge afdelingerne og se, om vi lykkes med at skabe fundamentet for et godt naboskab og glade beboere.

Følelsen af at høre hjemme er langt mere end blot at finde en bolig med det rigtige antal kvadratmeter. Det er først i mødet med omgivelserne og de sociale relationer til både nære naboer og lokalområdet, at det bliver vores hjem. Derfor siger jeg ordet »fællesskab« rigtig mange gange om dagen. Fællesskab er for mange et lidt fluffy ord, der emmer af fagforening og flower power.

Men jeg vil gerne fortælle om en opgave på mit bord, hvor det bliver meget håndgribeligt.

Mere spræl efterlyses

For otte år siden stod det klart, at en boligblok på Frederiksberg skulle renoveres. Boligerne var særligt egnede til fysisk handikappede, og derfor var de fleste beboere mere eller mindre bevægelseshæmmede.

Boligblokken med de kommende ungdomsboliger og handikapboliger på Frederiksberg.

Boligblokken med de kommende ungdomsboliger og handikapboliger på Frederiksberg.

I dialogen med beboerne kom det frem, at de ikke kun ønskede sig nye lækre boliger. De foreslog også, at vi sørgede for, at beboersammensætningen blev mere varieret. De sagde, at fysisk handikap var en kedelig og ligegyldig fællesnævner, som skabte en større distance til omverdenen, end godt var. Pludselig stod vi med en renoveringssag ud over det sædvanlige – vi skulle både give huset en overhaling og designe et mangfoldigt og inkluderende fællesskab.

Vi har derfor ændret boligtyperne, så 29 af de 75 boliger nu er ungdomsboliger. Resten er fortsat handicapvenlige boliger. Boligtyperne er blandet dør for dør for at skabe et naturligt dagligt møde med naboen.

Stueetagen, hvor der før var kommunalt dagcenter, bliver nu omdannet til en café, der bliver et socialt knudepunkt for både beboere og andre i lokalområdet. Vi er næsten færdige med renoveringen, og beboerne glæder sig til at flytte ind i deres nye lækre lejligheder.

Så langt, så godt. På papiret en lykkelig historie om en boligafdeling, der kan se frem til mere spræl og en ændret social dynamik. Men hvordan er betingelserne for det nye naboskab og det fællesskab, vi ønsker i afdelingen?

Hvordan opstår et fællesskab?

Når man ser sig omkring, vrimler det med positive og stærke fællesskaber. Vi ser alle dagligt billeder med glade mennesker, der er frivillige på Roskilde Festival, sætter en spade i jorden i dyrkningsfællesskaber og flytter ind i bofællesskaber.

Men den slags fællesskaber er båret af et stærkt interessefællesskab og tiltrækker langt hen ad vejen personer, der minder om hinanden. Det er langtfra sikkert, at den nye og meget mangfoldige beboergruppe på Frederiksberg helt af sig selv finder fællesnævneren, der er kimen til det nye fællesskab.

Skal du have en liter mælk med?

Vi har derfor målrettet søgt beboere, som synes, at det er en kvalitet at bo i et område, hvor mangfoldighed og forskellighed er positive begreber. Her skal man have lyst til at lære sine naboer at kende. Derfor har vi afholdt flere møder med de kommende beboere, så de allerede nu har sat ansigter på deres kommende naboer. Ambitionen er på forhånd at komme et spadestik dybere end de flotte ord.

Vi har adresseret den nervøsitet, der kan være i de første samtaler – og som ofte er anledningen til, at samtalen slet ikke starter. Man kan være nervøs, når man som meget ung og nyslået studerende vil spørge sin handikappede nabo, om man skal købe en liter mælk med, men samtidig ikke vil blande sig. Og vi har talt om, hvor irriterende det er, når folk taler til handikaphjælperen i stedet for til personen i kørestolen. Eller når det faktisk ikke er hjælperen ved siden af – men kæresten.

Fortrop flytter ind en måned før

For at sætte skub i forberedelserne har vi udvalgt en fortrop af first-movers, som flytter ind en måned før den officielle indflytningsdato. De skal sammen forberede, hvordan de gerne vil byde de andre beboere velkommen. De skal tage de første skridt til at skabe en kultur, hvor nytilflyttere bliver inviteret indenfor i fællesskabet.

De skal også planlægge de første sociale aktiviteter i afdelingen. Derfor er de bevæbnet med en række gode forslag, der kom frem på de fælles opstartsmøder. Det har været både spændende og bekræftende at opleve, hvor hurtigt de fik sporet sig ind på aktiviteter, der kan inkludere alle, der måtte have lyst. Der var både tale om filmklub, madklub, fester, motion, brætspil og lektiehjælp.

Vi følger dem tæt et stykke tid endnu, og denne boligafdeling vil med sikkerhed blive noget helt for sig selv. Men om ikke så længe, er det op til beboerne selv at holde liv i dialogen og det gode naboskab.

Først derefter vil det vise sig, om man virkelig kan designe et fællesskab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden