Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Nej tak til egoistisk aircondition i byen – hedebølgen skal bekæmpes i det offentlige rum

Aircondition er en falliterklæring. Kampen mod heden skal vindes med store træer og åbent vand, skriver Anders Jørn Jensen, centerleder ved Miljøpunkt Nørrebro.

Debat

Hedebølger bliver efter alt at dømme mere ekstreme og hyppigere i fremtidens klima. Det giver unikke udfordringer for store og tæt bebyggede områder, hvor sort asfalt, ophobning af varme i bygninger og mangel på trædække og vand bevirker, at der opstår 'varmeøer' af superophedet by.

Allerede i 2010 var varmeø-effekten på op til 12 grader i hovedstaden ifølge Københavns Universitet. Det vil sige, at de varmeste områder i byen blev op til 12 grader varmere end ubebyggede områder lige uden for København. Man må formode en forværring siden 2010 grundet byfortætning og de ekstreme hedebølger.

Der er konsensus i forskningen om, at varme går ud over produktiviteten i samfundet, men egentlige hedebølger har også alvorlige konsekvenser for folkesundheden. Udsatte grupper som ældre og spædbørn bliver syge og kan dø i varmen – ifølge Seruminstituttet er der i denne sommer en overdødelighed fra varmen på 250 hovedsageligt ældre medborgere.

Din aircondition er vores radiator

Ud over lavere produktivitet og udsigt til øget sygelighed og dødsfald blandt udsatte grupper, så er danske byer i fremtiden på grænsen til, at mange virksomheder og private vil installere aircondition.

Men aircondition er uhensigtsmæssigt for byen, fordi aircondition blot pumper varmen udenfor, så temperaturen stiger endnu mere. Din aircondition er dermed vores alle sammens radiator.

Herudover vil det være en alvorlig belastning fra co2-regnskabet, og det vil være med til at forme en by med øer af aircondition i biler og boliger, men et varmehav uden om. Det er selvsagt ikke en attraktiv udvikling for danske byer, hvor vi gerne vil komme hinanden ved.

Vi skal have plads til vand og store træer i de tætte bydele

Kampen mod varmeø-effekten skal vindes i det offentlige rum med mere vand og store træer, og ikke med uhensigtsmæssig udbygning af aircondition for de, der har råd og mulighed for det.

Hvis vi skal undgå det, er det ikke nok for eksempel at undlade at bebygge Amager Fælled eller stoppe byfortætningen på Nørrebro. Vi er nødt til aktivt at fjerne asfalt og bygninger i den tætte by og give plads til store træer og vand.

Store træer giver skygge og transporterer bedst vand fra undergrunden til trækronerne, hvor afdampningen køler byrummet ned. Vi har derfor brug for en langt bedre beskyttelse af vores få tilbageværende store træer og et mere ambitiøst program for at fremme flere store træer. Gennemsnitsalderen for et kommunalt træ er deprimerende lavt.

Og så må vi stoppe, at boligspekulanter som FH Management kan komme til byen og - uden omtanke for byrum og mikroklima - fælde de store gamle træer i private gårde, som det har været beskrevet i Politiken (FH Management begrundede fældningen med, at platantræets rødder ødelagde kloakken, red.).

Eller at investorer opkøber private ejendomme med grønne gårde, som så plastres til med asfalt og betalingsparkering. Der er et igangværende forsøg på dette på Jagtvej på Nørrebro, hvor man vil nedlægge en grøn gård og omdanne den til parkering.

Afdampning af vand fra Søerne er ikke et problem – men del af løsningen

Afdampning af vandet fra Søerne og lugtgener fra søbunden har været beskrevet som et stort problem i medierne. Men afdampning fra åbne vandflader er ikke problemet – det er en del af løsningen, fordi det afkøler byen kraftigt.

Problemet er, at der ikke er nok vand i byen at afdampe. Vi har brug for flere vandflader i byen og en mere robust forsyning af vand.

Efter; Bishan-Ang Mo Kio Park er nu Singapores blå-grønne flagskib inden for klimatilpasning. Det 3 kilometer langstrakte område rummer varierede rekreative muligheder, stor variation i flora og fauna, bassiner til rensning af regnvand, der tilføres området og øget kapacitet, der kan håndtere de stigende nedbørsmængder fra oplandet.
Foto: Atelier Dreiseitl/Rambøll

Efter; Bishan-Ang Mo Kio Park er nu Singapores blå-grønne flagskib inden for klimatilpasning. Det 3 kilometer langstrakte område rummer varierede rekreative muligheder, stor variation i flora og fauna, bassiner til rensning af regnvand, der tilføres området og øget kapacitet, der kan håndtere de stigende nedbørsmængder fra oplandet.

Grundvandet i byen er stigende og er allerede et voksende problem for bygningernes fundamenter, som kan få fugtskader eller sætningsskader. Det vil være oplagt at oppumpe det ekstra grundvand i tørkeperioder og sikre en by med rigeligt vand i søer og vandløb, samtidig med at vores bygninger sikres.

Før: The Kallang River var på strækningen tidligere en simpel betonkanal til bortledning af regnvand.
Foto: Atelier Dreiseitl/Rambøll

Før: The Kallang River var på strækningen tidligere en simpel betonkanal til bortledning af regnvand.

København og Frederiksberg har vedtaget en grøn skybrudsplan, som gerne skal give os en mere grøn og blå by. Men desværre er tendensen, at mere og mere af den bliver til store dyre beton-kloaker under jorden.

Den seneste tids hedebølge er endnu et godt argument for at gennemføre den grønne skybrudsplan – og gerne i en mere ambitiøs udgave med flere store træer og åbent vand til at modgå, at byen bliver en usund og ulidelig varmeø.

Genetabler Bispeengen - nedlæg Bispeengbuen

Varmeø-effekten ses i hele København og andre store byer i Danmark. Men områderne omkring Bispeengbuen – Nørrebro, Bispebjerg, Vanløse og Frederiksberg – er omkranset by og dermed særligt udsatte for overophedning. Bispeengbuen er også mødested for byens tre rørlagte åer, som kan spille en vigtig rolle for både afkøling og skybrudssikring, hvis åerne åbnes op og vejen føres under jorden.

Herhjemme har Aarhus med stor succes åbnet den gamle å op, og i Singapore bruger man allerede i stor skala byens vådområder og parker til sikring mod ekstremregn.

Sådan ser det ud under Bispeengbuen i København i dag.
Foto: Tredje Natur

Sådan ser det ud under Bispeengbuen i København i dag.

Lige nu er statens plan desværre at levetidsforlænge Bispeengbuen for 125 millioner skattekroner, så den kan stå der i 50 år mere.

Et ud af flere scenarier for åbning af Ladegårdsåen, som Tredje Natur foreslår det.
Visualisering: Tredje Natur

Et ud af flere scenarier for åbning af Ladegårdsåen, som Tredje Natur foreslår det.

Herfra skal der lyde en opfordring til at investere de penge i en ny løsning for området i stedet. Hvis politikerne vil vise hvad Danmark kan med integreret byudvikling og klimatilpasning, så er Bispeengen stedet at starte.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden