Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Eva Ørum
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Jesper Pagh om Amager Fælled: Københavns politikere har diskuteret løsninger på et ufuldstændigt grundlag

Den rapport, politikerne har haft foran sig, har dokumenteret en række løsninger, som ikke er reelle alternativer til at bygge på Amager Fælled, mener arkitekt Jesper Pagh.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Københavns Rådhus fejrer man i disse dage årsdagen for bregnefundamentalister og internettroldes sejr over boligbevægelsen ved at give byggeriet ved Sundby Station på Amager Fælled ved København endnu en tur i manegen.

Efter at en gruppe rabiate naturbeskyttere anført af en kendis-kok gennem en længere periode havde råbt højt på internettet og trampet græs og frøer ned på et utilgængeligt stykke kratbevokset, stationsnært stykke jord nord for Bella Center, blev det for meget for overborgmester Frank Jensen.

Med et kommunalvalg lige om hjørnet så han det, han selv et par dage tidligere havde omtalt som »grønt snæversyn«, i øjnene og meddelte, at de 25 år gamle planer om at bygge 2.500 af Københavns stærkt tiltrængte boliger – heraf 25 procent almene – på Amager Fælled ikke ville blive gennemført.

Knald på kranerne

»Jeg har selvfølgelig også lyttet til den massive kritik, der har været ude i byen blandt københavnerne for at bygge på lige netop det sted,« sagde Frank Jensen til DR Nyheder.

To måneder senere, 22. november, genvandt han posten som overborgmester. Ugen efter vedtog det afgående teknik- og miljøudvalg – på trods af mere end 300 helt regulære indsigelser i høringsfasen og erklæringer fra Københavns Museum og Slots- og Kulturstyrelsen om områdets bevaringsværdighed – at det 150 år gamle bymiljø omkring Slagtergårdene på Enghavevej kunne rives ned. Så en privat investor kunne komme i gang med byggeriet af 83 luksuslejligheder med egen parkeringskælder. Ved samme lejlighed besluttedes det ikke at benytte sig af retten til at kræve, at 25 procent af disse nybyggede boliger skal være almene.

Københavns befolkning vokser med cirka 10.000 om året, og kommunen anslår, at der frem mod 2027 – altså på 10 år – skal bygges 45.000 nye boliger for at rumme befolkningstilvæksten. Det svarer nogenlunde til, hvad der i alt er blevet bygget i de foregående 40 år.

Halvdelen af disse boliger er bygget inden for de seneste 10 år, hvor de fleste nok har bemærket, at der har været godt knald på kranerne. I de næste 10 år skal der altså bygges dobbelt så meget om året som gennemsnittet over de seneste 10 år, hvis behovet for nye boliger skal opfyldes.

Altid tale om modsatrettede interesser

Det kan kun lade sig gøre ved sammenhængende planlægning, som skaber langsigtet sikkerhed om byudviklingen for alle; både investorens sikkerhed for, at man ikke pludselig fjerner muligheden for at udvikle en grund, som man ejer, og borgerens sikkerhed for, at der ikke pludselig bliver bygget ude foran ens vinduer, uden at man vidste det. Det er både ejendomsret og menneskeret, der er på spil.

I planloven er sammenhængende planlægning formuleret som en planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.

Den spidssnudede frø findes i øvrigt ifølge Miljøstyrelsen i »næsten hele Danmark«

Der kan i sagens natur aldrig finde en planlægning sted, som i ét greb tilgodeser alle interesser ubeskåret. »One Man’s ceiling is another Man's floor«, som Paul Simon synger – og det fremgår tydeligt af planlovens formålsparagrafs stk. 2, at der alle steder hele tiden er tale om modsatrettede interesser.

Lad os bare tage pkt. 5, 6 og 7, hvor det beskrives, at det i planlægningen særligt skal tilsigtes, at biodiversiteten understøttes, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

Det er nærmest drejebogen for konflikten om Amager Fælled.

Selvfølgelig er der alternativer

Men bygges skal der (medmindre man har en plan for at stoppe Københavns udvikling, synes at boligprisernes himmelflugt går for langsomt, eller at pendling er meningen med livet).

Senest har man diskuteret i forbindelse med budgetforhandlingerne nogle af de placeringer, der i en analyse, udarbejdet af embedsmænd i Københavns Kommune, udpeges som alternativer til at bygge på Amager Fælled.

For selvfølgelig er der alternativer; spørgsmålet er blot, om det er bedre alternativer. Og det handler i sidste ende om, hvad det er for en by, vi gerne vil have.

Rapporten beskæftiger sig primært med de to emner, som har været kernen i debatten om Amager Fælled Kvarter: Natur og økonomi. Transport, indkøb og i det hele taget sammenhængen med den øvrige by berøres kun overfladisk.

På trods af, at rapporten således er et ganske ufuldstændigt grundlag for politikerne at træffe en beslutning på, er den et tydeligt eksempel på, hvor kompleks en opgave det er at udvikle en by som København, hvor svært det er overhovedet at finde et ledigt sted at bygge, og at der altid vil være modstridende interesser, uanset hvor man gør hvad.

Campingarealet er også natur

Man har kigget på muligheden for at bygge længere ude på fælleden, som det flere gange er blevet foreslået, at man »bare kunne gøre«.

Her findes areal, som i dag er lokalplanlagt til campingplads og derfor benævnes 'campingarealet'. Det kunne man ændre til et boligområde. Men det er også natur, det er ikke i umiddelbar tilknytning til eksisterende infrastruktur, det indgår i Fingerplanens grønne kiler, det ligger delvist i landzone og delvist i kystnærhedszone, det er underlagt en række fredningsbestemmelser og vurderes samlet set kun at kunne indbringe lidt over halvdelen af de indtægter, som By & Havn mister ved ikke at kunne bygge ved Sundby Station.

Så har man kigget på muligheden for at bygge længere mod nord på Amager Fælled – mellem universitetet og Islands Brygge. Her går det muligvis lidt bedre. Området befinder sig i en stærkere bymæssig og stationsnær sammenhæng end campingarealet – og så er det i byzone. Det er dog fortsat et fredet område, hvilket som udgangspunkt bør betyde, at det ikke uden videre kan inddrages i byudviklingen.

Hvis man i øvrigt undrer sig over, hvorfor begge disse områder er fredet, så blev de det for at sikre denne del af Amager Fælled mod yderligere bebyggelse, da man i starten af 1990'erne i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening udtog den mest bynære del til udvikling af Ørestad, hvori grunden ved Sundby Station, som man nu vil opgive, indgår – og fredede de resterende 90 procent.

Skal Sydhavnstippen bebygges?

Så har man kigget på Sydhavnstippen og nærliggende områder i Sydhavnen, som rummer forskellige variationer og kombinationer af de samme udfordringer som de to øvrige områder.

For alle tre områder gælder det, at de i kommuneplanen i dag er udpeget til fritidsformål og ikke er omfattet af Københavns Kommunes byudviklingsplaner.

Derudover – og nok så væsentligt – så rummer disse områder de samme værdier og bringer de samme følelser i spil, som området omkring Amager Fælled Kvarter; blot for nogle andre end dem, der sidste år trampede rundt i sumphullæberne på fælleden. Prøv at slå et smut ind forbi Karens Minde Kulturhus og udbred det glade budskab om, at den spidssnudede frø på Amager Fælled nu bliver reddet, til gengæld for at friarealer i Sydhavnen nu bygges til.

Og hvad nu, hvis man beslutter at bygge her, og hele Sydhavnens befolkning drager med høtyve mod rådhuset? Dropper man så også de planer? Og hvor skal der så bygges boliger? Og hvordan har man tænkt sig at kompensere de boligejere, der bor ud til den nordlige Amager Fælled, hvis området affredes og udpeges til byudvikling? Og hvad med de trafikale forhold? Adgang til skoler, institutioner og dagligvareindkøb?

Hvad er det for et liv, man forestiller sig, de mennesker, der skal bo her, skal have mulighed for at leve? Alt dette og meget mere bør være en del af politikernes beslutningsgrundlag.

Når en læge begår en alvorlig fejl, så dør patienten, men når en byplanlægger gør det, bliver resultatet stående i århundreder

Den spidssnudede frø findes i øvrigt ifølge Miljøstyrelsen i »næsten hele Danmark med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer som Rømø, Anholt, Endelave, Ærø og Saltholm«.

Og så er vi tilbage ved det byggefelt, hvor det hele startede: »Strandengen«, som dette stykke »oprindelige natur« – cirka 2 kilometer fra vandet – er blevet kaldt. På trods af, at det snart er 100 år siden, det sidst har været overskyllet af saltvand, og at det vel trods alt er de færreste forundt at være bosat et sted, som ikke oprindeligt har været natur.

Det ligger i byzone med direkte adgang til metroen, har været udlagt til formålet i 25 år og er (i modsætning til, hvad der flere gange er blevet fremsat i debatten) ikke underlagt nogen fredningsbestemmelser. Det har været anvendt som skydeområde, til opbevaring af overskudsjord fra andre byggerier, er gennemgravet af grøfter og er i dag kun vanskeligt tilgængeligt. Og så gror der altså nogle sjældne planter og lever nogle dyr – som man inden protesterne overhovedet startede, havde lavet planer for, hvordan man ville beskytte, som det er blevet gjort så mange gange før.

Ingen vil konfronteres med en tv-kok

Det er svært at forestille sig en situation, hvor politikerne på Københavns Rådhus kunne blive enige om at byde bregnefundamentalister og internettrolde trods og alligevel placere 2.500 boliger på den oprindelige grund ved Sundby Station.

Hvilken lokalpolitiker med respekt for sig selv, sit mandat og den offentlige samtale har lyst til at blive konfronteret med en anarkistisk tv-kok, som peger med piben, mens han med en horde af journalister i ryggen forklarer sine trofaste disciple, at man er »tumpedum«?

Men inden de traf nogen anden beslutning skulle de have haft et ordentligt grundlag at gøre det på. Den rapport, politikerne har haft liggende foran sig, har først og fremmest dokumenteret en lang række løsninger, som ikke er reelle alternativer til at bygge på Amager Fælled.

I hvert fald ikke, hvis man er interesseret i at udvikle en sammenhængende by, hvor hele mennesker kan udfolde sig i pagt med hinanden og naturen. Det kræver et langt større forarbejde og omtanke.

Forskellen på at være læge og byplanlægger er som bekendt, at når en læge begår en alvorlig fejl, så dør patienten, men når en byplanlægger gør det, bliver resultatet stående i århundreder.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden