Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Der er så mange spørgsmål om fremtidens Danmark - regeringen giver i ny landsplanredegørelse ingen svar

Hvis regeringen offensivt behandler centrale spørgsmål, ville landsplanredegørelsen igen blive interessant for kommunerne og mange andre aktører i samfundet, skriver Jes Møller, formand for Dansk Byplanlaboratorium i sit debatindlæg.

Debat

Danmark har vækst for tiden – og den vil regeringen gerne styrke. Det står i den Landsplanredegørelse, der netop nu er i høring. Der står også, at byerne vokser, at erhvervsstrukturen ændrer sig, at der er nye teknologiske muligheder, og at klimaudfordringerne skal adresseres.

Målene er vækst og udvikling og et Danmark i bedre balance. To mål, der meget vel kan få forskellige fysiske fodaftryk. Vækst og udvikling taler for primært at styrke Hovedstaden og de andre store byer, mens et Danmark i bedre balance står for at flytte aktivitet til yderområderne.

Hvordan kan denne linedans udføres? – man glæder sig som læser til at få svaret.

Problemet er bare, at der ikke kan findes noget svar – eller bare en realistisk analyse af problemerne - i den landsplanredegørelse, der snart skal vedtages.

Dokumentet består helt overvejende af en oplistning af initiativer, som regeringen allerede har taget – og ikke af »regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet,« som der står på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. En samlet vision for fremtiden er der langtfra tale om.

90'erne og internationalisering

Landsplanredegørelsen har – når vi nu skal være helt ærlige – aldrig været nogen kioskbasker. Men den har tidligere været et væsentligt dokument, som kommunerne har kunnet bruge i deres planlægning. Her kunne de læse, hvad staten ønskede på længere sigt – og hvor staten ville investere.

I 90'erne handlede landsplanredegørelserne mest om internationalisering. Der blev tegnet forbindelser til Tyskland og Sverige, og det Danske bysystem blev analyseret i en international kontekst. Hvis man ser på kortbilagene er både Nordtyskland og Sydsverige med i billedet.

Der er fem byregioner, men der satses først og fremmest på en stærk hovedstad. Statens planer om en fast forbindelse over Øresund fylder for eksempel en del i landsplanredegørelsen fra 1992. Og det er da også en investering, der virkelig har rykket ved Danmarkskortet.

00'erne og nyt byhierarki

I 00'erne ser landsplanredegørelserne mere indad og daværende miljøminister Connie Hedegaard tegner et klart billede af et land med to funktionelle vækstregioner: Københavnsområdet og det Østjyske Bybånd. Det er en landsplanredegørelse, der gør op med tidligere tiders byhierarki – og derved skaber megen debat. På den baggrund bliver der taget initiativ til en fælles plan for Østjylland – et initiativ, der desværre går i sig selv igen.

Siden er det blevet mere diffust, hvad staten har ønsket at bruge landsplanredegørelsen til. Der har dog så sent som i 2013 været foretaget grundige analyser af udviklingen på landsplan. Regeringen har leveret hårde fakta og kort, som kommunerne har kunnet bruge aktivt i deres arbejde. Heller ikke denne del er opretholdt i den nye landsplanredegørelse.

Brug for fælles billede

Vi har i 2018 mere end nogensinde før brug for et fælles billede af, hvordan fremtidens Danmark ser ud – og hvor staten vil investere. Og det må meget gerne være i form af scenarier, der viser  Danmark som en del af en større verden.

Man kunne for eksempel starte med at besvare spørgsmålet: Hvad betyder Femernbælt, og hvordan vil en eventuel Kattegatforbindelse påvirke Danmarkskortet?

Man kunne udfolde dilemmaerne mellem vækst og regional balance – og beskrive det politisk valgte kompromis. Man burde under alle omstændigheder tage stilling til, hvordan vi adresserer klimaudfordringerne på nationalt niveau – og hvilken rolle den fysiske planlægning kan spille i denne sammenhæng. Og sidst, men ikke mindst ville det være oplagt at benytte lejligheden til at følge op på FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

En offensiv behandling af disse spørgsmål ville igen gøre landsplanredegørelsen interessant for kommunerne og mange andre aktører i samfundet.

Måske kunne man ligefrem forestille sig en folkelig udgave, der kunne igangsætte en debat om vores fælles fremtid som danskere. Det kunne der godt være brug for.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden