Foto: Louise Irminger Axholm
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Nye gader i den tætte by er tit uden sjæl – en del af problemet findes ved fortovet

Københavns Kommune er godt i gang med at sætte byrummet uden for din gadedør på formel og vil gerne bestemme, hvordan arkitekter og borgere skal opføre sig i rabatten mellem byens bygninger og gaderne. Men det er ikke vejen til bedre byrum, skriver landskabsarkitekt Louise Irminger Axholm.

Debat

Under titlen ’Kantzoner i København - administrationsgrundlag 2018’ har Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune udsendt endnu en ny folder om, hvordan vi bør bygge bedre byer. Dokumentet fylder fyrre sider og gennemgår i korte træk, hvordan der skal arbejdes med Københavns kantzoner, og udstikker retningslinjer for, hvordan kantzonerne skal kringles.

Og hvor blev jeg dog træt, da jeg gennemgik den ellers meget velmenende folder, fordi jeg alt for ofte oplever, at myndigheder elsker at udarbejde skabeloner for den gode by. Formler, som vi som rådgivere og borgere ikke mindst, skal indordne os under, når vi bidrager til byen.

Når det er gået rigtig galt, så er kantzonen hverken offentlig eller privat, skriver Louise Irminger Axholm. Her kan du, hvis du kigger grundigt omkring de små trappers glasværn, se et par halvtarvelige bede, nogen små, åbne og upersonlige terrasser og en malplaceret brandhane.
Foto: Louise Irminger Axholm

Når det er gået rigtig galt, så er kantzonen hverken offentlig eller privat, skriver Louise Irminger Axholm. Her kan du, hvis du kigger grundigt omkring de små trappers glasværn, se et par halvtarvelige bede, nogen små, åbne og upersonlige terrasser og en malplaceret brandhane.

Det betyder din kantzone for dig

En kantzone er det rum, der er mellem din bygning og gaden. Det er rabatten mellem by og bolig. Dér, hvor der – når alt er godt – står en bænk til solskinseftermiddage. Eller måske er det din eneste chance for at plante et eller andet, og se det gro, fordi du bor i en lejlighed uden altan. Måske er det der, du fodrer fugle om vinteren. Eller måske er det et sirligt sted, som smykker huset bag det og byder fornemt velkommen. Måske er det en brostensflade, som kan bruges til loppemarked. Mulighederne er ret uendelige i min verden!

Se kantzonemagien!

Forleden førte min vej mig til Gammeltoftsgade i København K. Den ene side af vejen afgrænses af det tidligere kommunehospital, hvis bygninger nu bebos af Københavns Universitet. Den anden side af vejen er en traditionel københavnerkarré med erhvervslejemål i kælderetagen og en høj stueetage med opgang til boligerne.

Her fremgår det tydeligt, at beboere og de erhvervsdrivende egenhændigt har indrettet den såkaldte kantzone efter forgodtbefindende. Krukker med krydderurter, sommerblomster og mindre stedsegrønne buske supplerer de steder, hvor nogle har taget et par chaussésten op af den oprindelige kantzone fra 1870’erne og plantet en rose langs facaden.

Gammeltoftgade, København: Overgangen mellem facade og fortov, har aldrig været tænkt som en kantzone. Men på privat initiativ fra beboerne er det lykkedes at skabe et meget personligt og varieret byrum.
Foto: Louise Irminger Axholm

Gammeltoftgade, København: Overgangen mellem facade og fortov, har aldrig været tænkt som en kantzone. Men på privat initiativ fra beboerne er det lykkedes at skabe et meget personligt og varieret byrum.

Mellem blomsterne står der bænke og cykler i et yndigt og ukontrolleret sammensurium, og jeg får en oplevelse af, at det fungerer, og at der er plads til alle. Det er ren kantzonemagi, og der har helt sikkert ikke været nogen manual for, hvordan kantzonen i denne bygade skulle løses, men ikke desto mindre er det efter min mening en af de mest velfungerende af slagsen.

Bliver byen ikke bedre af, at der gives rum for det uforudsigelige, for det uplanlagte og for det personlige individuelle indslag? Som i Berlin?

Derimod oplever jeg ofte kedelige kantzoner i nye kvarterer. Dér har kommunens ellers velmente foldere ikke hjulpet. Måske tværtimod. For bliver byen ikke bedre af, at der gives rum for det uforudsigelige, for det uplanlagte og for det personlige individuelle indslag? Som i Berlin?

Flyt ind, gør plads og befri

Jeg ser en tendens, der har præget samfundet siden tresserne, som handler om, at hvis vi som planlæggere og arkitekter viser samfundet vejen og sikrer os, at den faste skabelon for den gode by, som vi naturligvis selv har været med til at udarbejde, bliver overholdt, så løser vi en lang række problemstillinger, der handler om social bæredygtighed, biodiversitet og som samtidig er en investering i fremtiden.

Tænk, hvis det var så nemt! Så ville steder som Tingbjerg og stationsbyen i Høje Taastrup nok have haft en anden historie. I stedet bliver vi nødt til, for at kunne rumme den diversitet, som samfundet indeholder, og skal indeholde, at give plads til en foranderlighed, en dynamik og en mulighed for at kunne leve frit, hvis vi skal kunne være her.

Jeg er som udgangspunkt ikke imod den overordnede planlægning af byen. Og jeg kan se masser af interessante referencer og idéer i den fremsendte kantzone-folder, om end ingen af dem er hverken nye eller banebrydende. Men jeg er bekymret for, at planlægningen bliver for minutiøs og detaljeret, og at der ikke efterlades meget plads til det personlige og befriende uplanlagte.

Flyt nu ind i din kantzone med det som giver mening for dig.

Så kære københavner: flyt nu ind i din kantzone med det, som giver mening for dig. Og kære kollega; gør god plads til livet i kantzonerne. Kære kommune; befri kantzonerne og lad os alle være fælles om at forme de små nære ting i vores by.

Her er en vellykket ny kantzone, hvor faste plantekasser og små altaner kombineres med beboernes egne initiativer, som giver både byrummet og boligerne et ekstra rum.
Foto: Louise Irminger Axholm

Her er en vellykket ny kantzone, hvor faste plantekasser og små altaner kombineres med beboernes egne initiativer, som giver både byrummet og boligerne et ekstra rum.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden