Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Susanne Renée Grunkin
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Formand for Danske Landskabsarkitekter: Bevar søerne i København

For at bekæmpe skybrudskatastrofer skal man reducere de grå belægninger – ikke udfordre byens grønne og blå overflader, skriver Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inden vi piller ved kronjuvelerne – bygger de fredede søer om, fælder ikoniske træer, og måske endda gør de velkendte lige søbredder til genstand for moderne design – så bør vi lægge hånden på hjertet og sikre os, at vi på ingen andre måder kan reducere risikoen for oversvømmelser i gader og kældre.

Har vi for eksempel, i planlægningen af byen, sikret os, at der kun er belagte overflader der, hvor det er nødvendigt?

For roden til problemerne er jo, at vi har forseglet så stor en del af byens overflader med bebyggelse og belægninger, så det er klart, at regnvandet ikke kan forsvinde derfra, hvor det er landet. Og jo tættere bymiljøer, desto værre bliver det.

Pressefoto: Henriette Bonde

Det er også netop én af mange grunde til, at grøn og blå infrastruktur i byerne er så vigtig. Det grønne og det blå kan afbøde det byggede miljøs – altså de grå overfladers – konsekvenser.

Ifølge Danmarks Statistik er 14 procent af landets areal optaget af veje, bygninger og bebyggede områder. I byen København er det hele 65 procent!

Søerne er landskabelig modstand

Det har været helt afgørende beslutninger for København, at man gennem tiden har prioriteret en bevaring af søerne og af voldanlægget som grønne og blå områder i hovedstaden. De blev en megastruktur af landskabelig modstand, byudviklingen måtte vige udenom.

Ud over de åbenlyse rekreative og æstetiske fordele så har København nu helt unikke historiske strukturer, der har holdt presset fra byen i mere end 300 år.

Et af de tydeligste karaktertræk i København er også de enorme lange og lige trærækker, der flankerer søerne på begge sider. Det er majestætiske kastanjer langs de nordligste bredder og eventyrlige piletræer langs de sydligste bredder.

Cyklen kan parkere på græs

Men uanset hvad, så står vi med et problem, der skal løses.

Hvad hvis man i stedet investerede i at omdanne belagte overflader i byrum og gaderum til grønne vandgennemtrængelige overflader? Hvad hvis vi fastlagde en målsætning om at reducere blot 10 procent af byens belagte og forseglede overflader, som i stedet blev grønne overflader? Hvor mange grønne og vandgennemtrængelige kvadratmeter ville vi da ikke kunne opnå? Og regnvandet ville da kunne forsvinde, hvor det lander frem for ad dyre og komplicerede systemer.

Byens kantzoner er et oplagt sted at starte.

Er det ikke ok, at cyklen eller barnevognen parkerer på græs? Og måske ville flere steder med slyngplanter omkring hoveddøren til opgangen gøre hjemkomsten endnu dejligere! Eller hvad med at øge trafiksikkerheden med hastighedsdæmpende foranstaltninger? Ikke som hævede vejbump, men som felter i form af en kombination af en kvægrist og en bussluse, som kan skærpe opmærksomheden, nedsætte farten, og hvor der kan opsamles regnvand og måske endda gro noget grønt op ad?

Vi kan blandt andet hente inspiration i Gellerupparken i Aarhus, hvor den nye Karen Blixens Boulevard rummer grønne felter ude i vejbanen. Mere af det!

Alle kunne give sit besyv med for at give 10 procent flere grønne overflader til byen – også private grundejere kunne bidrage ved at reducere 10 procent af indkørslen eller terrassen.

I stedet for også at tabe ud ad og risikere værditab af vores grønne kronjuveler, de smukke og historiske parker og blå-grønne områder, må der indad vindes – ved at se i den retning, hvor problemet opstår.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden