Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Københavns halvering af tilskud til gårdhaver bremser fællesskab, skybrudssikring og grøn nærhed

Det vil i sidste ende koste København mere, end man sparer, at kommunen netop har vedtaget at skære tilskuddet til private gårde fra 26 til 13 millioner kroner årligt, skriver Isaac Abella Appelquist, stabschef i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er utroligt positivt, at Københavns Kommune yder tilskud til etablering af private gårdhaver i forbindelse med sammenlægning af to eller flere gårde. Derfor er vi i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) drønærgerlige over udviklingen, som de seneste budgetforhandlinger har ført til.

I årets budget er der fundet penge til store grønne parker, hvilket sådan set er fint nok, men de fælles grønne gårde, som folk bruger dagligt, skæres ned fra 26 millioner kroner årligt til 13 millioner kroner. En så alvorlig besparelse på etablering af gårdhaver, som for relativt små midler giver permanent og en helt borgernær værdi, synes vi, har en række utilsigtede negative konsekvenser, ikke mindst for byens mange andelshavere.

Kommunen og borgerne får i vores optik rigtig meget for pengene i de grønne gårde. Ud over den øgede livskvalitet, som de grønne gårde giver til karreernes beboere (det er flere gange påvist, at etablering af grønt tæt på boligen øger livskvaliteten), så er de grønne gårde for eksempel også med til at sikre, at beboerne ikke får vand i kældrene, og endelig forøger de boligens værdi.

En halvering af budgettet til gårdhaver risikerer derfor at koste samfundet flere midler end den besparelse, der er fundet i budgettet

En halvering af budgettet til gårdhaver risikerer derfor at koste samfundet flere midler end den besparelse, der er fundet i budgettet.

Tilmed rammer prioriteringen skævt i forhold til de svageste borgere i byen. De store grønne områder etableres jo ikke lige ved siden af boligen ligesom en grøn gård. Dermed får eksempelvis ældre eller bevægelseshæmmede ringere mulighed for at komme i kontakt med grønne rekreative arealer.

Kommunen er nødvendig

Nogen argumenterer for, at kommunen slet ikke burde blande sig eller give tilskud til gårdhaverne, men vores erfaring er, at det er utopisk at tro, at gårdsammenlægningerne overhovedet kommer til at ske, hvis ikke kommunen fremmer dem.

Det er utopisk at tro, at gårdsammenlægningerne overhovedet kommer til at ske, hvis ikke kommunen fremmer dem

Dels er det ofte meget komplicerede projekter, som kræver ekspertise ud over almindelige menneskers formåen. Dels kræver det mere end almindeligt gode samarbejdsevner at etablere fællesskabet ud over egen matrikel og forskellige boligformer, og ikke mindst er det nærmest en umulig opgave at finde fælles midler til at hyre en rådgiver, og endelig skal midlerne til etableringen findes, hvilket i langt de flestes tilfælde vil kræve lån i banken.

Gårdhaverne giver foruden de fysiske forandringer også nye fællesskaber, som rækker ud over den enkelte andelsboligforening og på tværs af økonomisk og sociale skel, når beboerne mødes i gårdlauget eller på det fælles grønne areal. Disse fællesskaber bliver der nu færre af, og mange af dem, som ellers var igangsat vil formentligt slet ikke blive til noget, hvilket vi synes er trist og uheldigt.

Fra 3 til 6 års ventetid

På nuværende tidspunkt oplyser kommunen, at der er udsigt til flere år i kø på ventelisten, og der går minimum 2,5-3 år fra det første informationsmøde, til gårdhaven er færdig. Den tidshorisont vil ikke kunne holdes, hvis der kun etableres halvt så mange gårdhaver per år. Dem, der står sidst på ventelisten, får altså meget lange udsigter til, at deres drøm bliver realiseret – og det skaber frustrationer og usikkerhed.

Der er mange andelshavere i København, der har købt deres lejlighed med udsigt til, at der skulle etableres en gårdhave. Usikkerhed for disse andelshavere er nu steget væsentligt. En hurtigt udregning fortæller os, at de nu kan risikere at vente seks, ja endda helt op til 10 år, før der sker noget, på trods af at de allerede er optaget på kommunens venteliste og opfylder de opstillede kriterier. Det skaber skuffelse.

ABF kan kun håbe, at Københavns Kommune også i fremtiden vil etablere gårdhaver og dermed være med til at fjerne de nedslidte baggårde, der stadig findes i hele byen. Byen får rigtig meget for pengene, når de bruges på grønne gårde. Derfor drømmer vi om, at den planlagte besparelse bliver revurderet, for 13 millioner er ikke særligt meget i det store budget.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden