Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Holm
Foto: Mads Holm
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: »Bygger vi for individer, får vi byer, der med tiden fortæller os, at vi er alene«

Lad os forestille os en fremtidens by, som bygger på relationer; ikke bygninger, ikke infrastruktur, men relationer og deres kompleksitet. Hvis det skal lykkes, kræver det en lille smule af os alle sammen, skriver Simon Glinvad Nielsen, forfatter og partner i LivingCities.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere i år mødtes 37 borgmestre fra hele verden med politikere og eksperter i København for at diskutere, hvordan sundhed kan blive en del af fremtidens byplanlægning.

Mødet blev afholdt af WHO og udmundede i en fælles erklæring, hvori de involverede borgmestre forpligtede sig til at arbejde for sundere og lykkeligere byer for alle under indflydelse af seks p’er: people, place, participation, prosperity, peace & planet.

Endnu en smuk hensigtserklæring, endnu en overordnet strategi. Hvad vil resultatet i sidste ende blive?

De seks p’er kan være en udmærket vision, men visioner har det med at glide i baggrunden over tid. Lad mig derfor i stedet foreslå et enkelt, sammenfattende p, der kan tjene som inspiration i den daglige byudvikling: partnerskaber.

Partnerskaber skaber urban sammenhængskraft, og uden en gennemtænkt sammenhængskraft misser vi en enestående chance i disse år, hvor vi gennemfører omfattende infrastrukturelle og strategiske ændringer i vores bebyggede landskab. Partnerskaber er i princippet gratis; de kan spire ud fra en kærlighed til stedet og byens potentiale, men skal de trives og vokse, kræver de en holdningsændring, både hos politikere og borgere.

Rodede nabolag rammer os psykisk

Et nyt landsplansdirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet er netop sendt i offentlig høring af Erhvervsstyrelsen. Forslaget lægger op til en markant udlægning af arealer til store butikker i Nordsjælland og indebærer blandt andet, at Hillerød får tildelt et nyt aflastningsområde med plads til 80.000 kvadratmeter udsalgsvarebutikker, og at Fredensborg Kommune får tildelt en ny bymidte i Kokkedal. Vi er altså oppe i den store skala med greb, som vil medføre massive ændringer i brugen af de eksisterende byrum.

Lad os overveje den nye bymidte i Kokkedal som eksempel.

Kokkedal er en stationsby i Nordsjælland, som ved kommunalreformen blev lagt sammen med Nivå, Humlebæk og Fredensborg. Alle disse bysamfund har i en årrække kæmpet for at bevare deres eksisterende bymidter, og aktuelle byfornyelsesprojekter skal sikre deres videre eksistens. Kommunen har lanceret flere revitaliseringsplaner, men samtidig har man opført et nyt handelskompleks ved motorvejsafkørslen i Kokkedal med en Føtex og en Rema, som nu altså er foreslået som bymidte.

Lad os vove en udvikling, der sætter den menneskelige sundhed og velfærd som den gældende møntfod

Man kalder den nye destination for et »Bydelscenter«, men det er uklart, hvordan begrebet skal forstås.

Det nye center er baseret på massekonsum og biltransport. Fra bilens lukkede sfære kan vi træde direkte ind i det tempererede supermarked, og fra supermarkedet kan vi køre hjem til lyden af vores personlige playliste.

Det er en næsten ikonisk scenografi, som er blevet beskrevet et utal af gange i det 20. århundredes kunst, fra den forblæste parkeringsplads med de proppede indkøbsvogne til den glatte ophidselse blandt slagtilbuddene.

Selv om det nye bydelscenter er opført i sammenhæng med kommunens rådhus og en stor privatskole, er der endnu ikke skabt en urbanitet, som skaber aktive forbindelser mellem de forskellige lag og minder os om de mange historiske forbindelsesled mellem handel, administration og dannelse. Der er ingen spirende offentlighed, men private aktører som skaber et afvisende og splintret landskab uden sammenhæng med den omgivende bymasse.

Hvad gør dette landskab ved os? Ifølge studier fra Emory University og Atlanta VA Medical Center kan en vedvarende færden i rodede og usammenhængende nabolag medføre kognitive effekter, der minder om posttraumatisk stress. Social og urban sammenhængskraft, derimod, giver en øget følelse af velvære.

God arkitektur fortæller os noget om verden. Den fortæller os noget om kulturen, om historien, og om hvordan samfundet fungerer. I sidste ende fortæller den os, hvem vi er

Sunde byer forbinder de tre første p’er i hensigtserklæringen fra København: people, place og participation. Vi må udfordre den urbane silotænkning og skabe områder, som opfordrer til nysgerrighed og en udforskning af vores fælles offentlighed.

Gode byrum kan opstå, når mennesker mødes på tværs af ærinder og lag og involverer sig i stedets liv. Vi må muliggøre møderne og involveringen; vi må skabe levende, sammenhængende byer, der opfordrer os til at forlade bilen og vanetænkningen.

Forstadsdrømmen vendt på hovedet

Den finske arkitekt Juhani Pallasmaa har udtalt, at arkitektur bør være en mediering mellem verden og vores bevidsthed.

»God arkitektur,« forklarer han, »fortæller os noget om verden. Den fortæller os noget om kulturen, om historien, og om hvordan samfundet fungerer. I sidste ende fortæller den os, hvem vi er.«

Er vi enige med Pallasmaa, bør vi stille ekstraordinære krav til vores byggede miljø. Byer skal spejle vores håb, ambitioner og frustrationer, de skal minde os om glæden ved at spadsere, ved at konversere, ved at betragte andre, ved langsomt at ældes, ved at være uenige og måske forsones.

Hvordan skal vi kunne spejle vores komplekse og dybe væsen i monofunktionelle miljøer, der ikke lader os forbinde vores mange iboende identitetslag?

Tiden kalder på byer, som i langt højere grad bygger på nye fælles- og partnerskaber.

Når alt kommer til alt, er byer netværk og må finde et udtryk for deres unikke rolle i alle samfund i verden

Drømmen om det trygge og sunde liv i det 20. århundredes forstad var en logisk udvikling væk fra storbyernes snavs og usunde boligforhold og hen imod en urbanitet med fokus på sikkerhed, kernefamilie og parcelisme. Denne drøm er på flere måder blevet vendt på hovedet, og vi oplever nu en bevægelse mod storbyer, der til gengæld må forholde sig til gentrificering, segregering, overbelastede bydele og kommerciel inddragen af attraktive arealer.

Det er op til os at skabe byer, der passer til det 21. århundredes udfordringer, men vi må ikke glemme, at limen i enhver by er kontakten mellem mennesker.

Bygger vi for individer, får vi byer, der med tiden fortæller os, at vi er alene.

Skal det lykkes, må vi alle bidrage

I England viser ’The UK Household Longitudinal Study’, verdens største panelundersøgelse der blev påbegyndt i 2009, at kun 6 procent af de 50.000 adspurgte respondenter involverer sig i projekter i deres nabolag, mens 60 procent gerne fremover vil arbejde for at forbedre deres eget kvarter. Som en modvægt til globalisering og digitaliseringen af stadig flere forhold forholder vi os til det ultralokale, når vi tænker på vores hjem.

En anden britisk undersøgelse foretaget af The Royal Institution of Chartered Surveyors fra 2016, ’Placemaking and Value’, viser, at folks primære motivation i valget af hjem, er følelsen af et godt nabolag.

Lad os derfor forestille os en fremtidens by, som bygger på relationer; ikke bygninger, ikke infrastruktur, men relationer og deres kompleksitet.

Et tilsyneladende enkelt og undseeligt byrum kan have en høj grad af relationel kompleksitet, mens et nyt og gennemdesignet byrum kan virke dødt, fordi det savner kompleksitet.

Lad os forestille os, at fremtidens virkelig innovative storbyer tænker muligheden for et stadig tættere væv af relationer i dybere og dybere lag ind i alt, hvad de gør og bygger, mens forstæderne vender sig bort fra det 20. århundredes planlægning og udfordrer centrumstanken.

Hvis det skal lykkes, kræver det, at vi alle sammen bidrager med noget: et blik, en samtale, en lille tjeneste, tid, et indkøb i den lokalt ejede butik, opmærksomhed. Pointen er, at giver man, vil man med tiden også få.

Det er ikke længere borgeren som krævende forbruger, men borgeren som investor og medskabende filantrop.

Fra bilens lukkede sfære kan vi træde direkte ind i det tempererede supermarked, og fra supermarkedet kan vi køre hjem til lyden af vores personlige playliste

Jeg har spurgt den amerikanske byforsker og tidligere rådgiver for daværende præsident Barack Obama, Bruce Katz, om denne vision. Katz er en af verdens førende autoriteter inden for det urbane felt, medstifter af New Localism Advisors og forfatter til bogen ’The New Localism: How Cities Can Thrive in the Age of Populism’. Han påpeger, at byer i det hele taget må påtage sig et nyt lederskab og kræve, at magten siver nedad.

Katz svarer blandt andet, at en aktiv borgerinvolvering i problemløsning, placemaking og den økonomiske udformning både har potentiale til at styrke demokratiet og forbedre løsninger ved at give plads til mere forskelligartede og interdisciplinære stemmer.

»Når alt kommer til alt,« siger han, »er byer netværk og må finde et udtryk for deres unikke rolle i alle samfund i verden.«

Sæt mennesket først

Lokale fællesskaber er essentielle for velfungerende byer; i sidste ende er der tale om en både materiel og immateriel værdiforøgelse i de byrum, som enten drives af formelle eller uformelle partnerskaber. Ejendomsværdien stiger, og trivslen øges.

Nye undersøgelser viser, at en stærk lokal og social sammenhængskraft ligefrem gavner helbredet og stimulerer den økonomiske vækst.

Vi må skabe grobund for nye partnerskaber, der kan medvirke til at skabe et stadig tættere netværk af gode og meningsfulde steder. Vi må overveje tiltag, som gør det muligt at formalisere nye place management-former som Business Improvement Districts, der aktivt investerer i lokalmiljøer og opgraderer nedslidte byrum.

For nylig spurgte jeg David T. Downey, adm. direktør i International Downtown Association i Washington, om hvor mange slags af disse urbane partnerskabsformer, han har registreret i sin organisation. Svaret var 43 – fra enorme motorer i storbyernes knudepunkter til små, adrætte enheder, der skal skabe ny vækst i forstæder og provins.

Place management, fortalte Downey, har været drivkraften bag nogle af de mest omtalte og værdifulde omdannelser af problematiske byrum i Amerika. De forpligter ejendomsejere lokalt og sikrer en vedvarende og langsigtet værditilførsel.

Byer har kun kapacitet til at tilbyde noget for alle, når de er skabt for alle

»Byer har kun kapacitet til at tilbyde noget for alle,« skrev journalisten og den urbane aktivist Jane Jacobs, »når de er skabt for alle.«

Dermed er er vi nået til et nyt p. Penge styrer ofte drøftelserne af fremtidens byrum, og succesrater måles i forrentning og kortsigtede kapitalinteresser. Hvad gør disse økonomisk funderede bylandskaber ved os? Kan vi sige, at vi har været modige nok og skabt byrum, som bliver bedre og bedre med brug?

Lad os vove en udvikling, der sætter den menneskelige sundhed og velfærd som den gældende møntfod. Lad os skabe byer, som forbinder os med vores historier, med vores drømme og med hinanden.

Byer skal overraske

Den italienske forfatter Italo Calvino forsøgte i et essay at beskrive, hvad der definerer klassisk litteratur. Han oplistede 14 karakteristika, som alle indkredsede den klassiske litteraturs blanding af tidløshed og vedkommenhed. Det fjerde punkt lød som følger:

»En klassiker er en bog, som ved enhver genlæsning tilbyder lige så mange nyopdagelser som ved den første læsning.«

Lad os ønske det samme for vores byer: At de bliver ved med at overraske og inspirere os. At vores samtale med dem aldrig er forbi.

I sidste ende handler det om at investere lokalt i de steder, der skal nære os. Det handler om at skabe byer, der har kapacitet til at vise os, hvem vi er og ønsker at være.

Lad os ønske det samme for vores byer: At de bliver ved med at overraske og inspirere os. At vores samtale med dem aldrig er forbi

Ordet »filantropi« er afledt af de græske ord filo (kær, ven) og anthropos (menneske) og udtrykker altså en »menneskekærlighed«. Der er noget opmuntrende i tanken om, at vi alle kan bidrage til at nære de nye byrum og bevare de eksisterende, store som små, ved at donere en lille smule af os selv hver dag.

Til gengæld kan vi kræve vores byrum tilbage og hæve en lille dividende hver eneste dag.

Vi kan kræve, at eksisterende rum udfordres, og at nye udvikles med krav om, at lokale partnerskaber medtænkes fra starten. Vi kan fortælle vores politikere, at lokale byer er sunde byer, og at vores fælles sundhed og glæde går forud for kortsigtede gevinster.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden