Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Filip Knaack Kirkegaard
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Fire debattører kritiserer borgerligt spareforslag: Områdefornyelsen skal ikke gemme sig på rådhuset

Områdefornyelser kan meget mere end at lave fysiske tiltag. Derfor er det afgørende, at Københavns områdefornyelser befinder sig i de udsatte byområder, de skal omdanne, skriver fire eksperter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Politiken Byrum 19. september fremgår det af artiklen ’Borgerlige vil nedlægge områdefornyelsers satellitkontorer’, at Konservative, Venstre og Liberal Alliance i København mener, at der bruges for mange økonomiske ressourcer på dialog og borgerinddragelse. De vil hellere anvende ressourcerne på fysiske tiltag.

Det er politikernes ret og fornemmeste opgave at forvalte og prioritere vores fælles ressourcer, som de finder klogest. Men det skal ske på et informeret grundlag. Vi vil derfor bidrage til debatten og henvise til nogle af de konklusioner, vi har draget af vores flerårige studier af områdefornyelsernes virke, både i Danmark og internationalt.

Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium.
Foto: Thomas Steen Sørensen

Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

En lokal tilstedeværelse – i form af et kontor, hvor beboere og andre lokale professionelle samarbejdspartnere kan mødes – synes at have stor betydning for borgernes engagement. Områdefornyelsernes satellitkontorer fungerer som gode indgange til den store kommune.

Derfor ser vi ofte, at den støtte, som et lokalt kontor giver frivillige borgere, kommer mangefold igen

Mange af de aktive borgere, vi møder, lægger mange kræfter i det lokale arbejde – netop fordi de blev taget godt imod i første omgang. De lokale medarbejdere kan være med til at oversætte – og koordinere – kommunale politikker i lokalområdet. De har også i højere grad en tæt kontakt til frivillige borgere og andre ildsjæle og indgår i udviklingsskabende netværk i området. Det betyder, at de kan tilbyde støtte og hjælp, lige når der er brug for det.

Derfor ser vi ofte, at den støtte, som et lokalt kontor giver frivillige borgere, kommer mangefold igen.

For langt til rådhuset

Vores erfaringer er, at områdefornyelsen i langt højere grad er til stede og synlig i lokalsamfundet, når der etableres et lokalt sekretariat, fremfor når det ligger på rådhuset, hvor de færreste beboere i de udsatte områder finder ind.

I mindre kommuner, hvor der er kortere fra rådhus til lokalsamfund, giver det måske mening at etablere et sekretariat på rådhuset, men ikke i København, hvor afstanden for den enkelte borger og erhvervsdrivende typisk opleves som meget lang.

Annika Agger, lektor ved Roskilde Universitet.
Foto: Lars Bahl

Annika Agger, lektor ved Roskilde Universitet.

Sekretariaterne har en lang tradition for at skabe indsatser, der engagerer borgere, erhvervsliv, foreninger, institutioner, eksterne fonde med mere, hvilket igen skaber lokalt ejerskab og netværk, genererer frivillige indsatser og skaber lokale og eksterne følgeinvesteringer.

Vi mener derfor ikke, at midlerne til de lokale sekretariater skal ses som udgifter, men som smarte investeringer, der er afgørende for at løfte områderne på sigt.

Det fremmer folks medborgerskab, som er en vigtig del af bæredygtige og robuste lokalområder

Det, der karakteriserer områdefornyelsernes satellitter, er, at de besidder en form for stedsans, der gør dem og deres medarbejdere til yderst aktive medspillere i de udsatte byområder og medvirker til, at indsatser forankres og kvalificeres af de relevante berørte lokale aktører, der omvendt fagligt får kvalificeret deres ideer og perspektiver. Chancen for bedre forankrede fysiske tiltag øges dermed markant, og der skabes større ejerskab til disse blandt lokale, som ikke altid er en selvfølge.

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Foto: Birgitte Røddik

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

På vores egne universiteter oplever vi, at mange studerende laver semesterprojekter på sekretariaterne, og vi forskere laver mange samarbejdsprojekter med sekretariaterne. I Sydhavnen har Aalborg Universitet København for eksempel flere samarbejdsprojekter med det lokale områdesekretariat. Det har også medført, at områdefornyelsen har spillet en meget aktiv rolle i det innovationsdistrikt, som er under etablering i samarbejde mellem Københavns Kommune, Aalborg Universitet, lokale virksomheder i det ’nye’ og det ’gamle’ Sydhavnen, hvor områdefornyelsen pågår.

En by består ikke kun af fysik

Vores forskning viser, at en by ikke blot består af fysik, men i lige så høj grad af de sociale relationer og netværk, der er til stede i lokalområdet. Netop udsatte bydele har været karakteriseret af lav grad af sammenhængskraft og relationer mellem de lokale. Skal disse områder ’løftes’ og gøres ’attraktive’ med større grad af tryghed og attraktiv byinfrastruktur, skal der sættes ind med fysiske såvel som sociale tiltag.

Det særlige ved områdefornyelsernes satellitter er, at de er tværfagligt bemandet

De steder, hvor der har været områdefornyelsesprocesser i gang, har der efterfølgende været opbygget en række lokale netværk, der sidenhen har medvirket til at tiltrække ressourcer udefra og igangsætte aktiviteter og projekter.

Arkitekter og djøfere i samme hus

De borgerlige politikere foreslår, at lokaludvalgene kan videreføre funktionen med dialog og kommunikation. Men disse udvalg har på nuværende tidspunkt ikke denne kapacitet.

Det særlige ved områdefornyelsernes satellitter er, at de er tværfagligt bemandet, det vil sige, at fagfolk (arkitekter og ingeniører) sidder sammen med generalister (djøfere). Disse tilgange har befrugtet hinanden og betydet, at områdefornyelserne i København på mange måder har været front-runnere i innovative måder at nå ud til et bredt spektrum af forskellige borgere.

Louise Glerup Aner, postdoc ved Roskilde Universitet.

Louise Glerup Aner, postdoc ved Roskilde Universitet.

Det er vores vurdering, at områdefornyelsernes satellitkontorer bidrager til mange forskellige former for offentlig værdi (public value) – for at bruge Harvard-professor Mark Moores udtryk – for at indfange forskellige dimensioner af offentlige indsatsers virke. De medvirker til at fremme det gode naboskab blandt lokale, der igen medvirker til at fremme folks følelse af at høre til og holde af deres boligområde. Dermed er de mere villige til at passe på deres lokalområde og hjælpe deres naboer. Det fremmer folks medborgerskab, som er en vigtig del af bæredygtige og robuste lokalområder.

Vi mener derfor, at man overser nogle vigtige styringsredskaber til at fremme positive spiraler i udsatte boligområder, såfremt man kun har fokus på fysiske tiltag. Derfor: Områdefornyelsen skal ikke gemme sig på rådhuset, men ud og agere aktivt med både borgere, institutioner og erhvervsliv i de udsatte byområder!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden