Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nogle af fordelene ved et 'højere hus' fremfor et højhus ifølge Krestian Ingemann: Færre skygger på grønne områder og naboer, billigere lejligheder - og samme antal lejligheder bevares.
Skitse: Krestian Ingemann

Nogle af fordelene ved et 'højere hus' fremfor et højhus ifølge Krestian Ingemann: Færre skygger på grønne områder og naboer, billigere lejligheder - og samme antal lejligheder bevares.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Nørrebro-arkitekt om omstridt byggeri: Nuuks Plads bør få et ’højere hus’ – ikke et højhus

Vi må bygge højt for at følge med tiden og boligpresset, men ikke i Københavns gamle brokvarterer, skriver arkitekt Krestian Ingemann. Efter Københavns politikere mandag forkastede forslag om et 75 meter omstridt højhus på Nuuks Plads, foreslår han en ny bygning til pladsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som københavner og arkitekt er det skønt at opleve, at der bliver bygget nyt og tilføjet til byen; byen skal hele tiden udvikle og tilpasse sig tiden med ændret beboersammensætning og familiemønstre. Der skal fyldes ud i gamle sår og tilføjes i både højden og drøjden. Der skal restaureres og renoveres for at leve op til nyere krav til energiforbrug og bygningsegenskaber og til moderne krav til lys og luft.

Krestian Ingemann, arkitekt, cand.arch., bosiddende på Nørrebro.

Krestian Ingemann, arkitekt, cand.arch., bosiddende på Nørrebro.

Men med samme udgangspunkt må jeg også reagere, når de tiltag, der lægges op til, ikke er gennemtænkte eller arkitektonisk velovervejede, men udelukkende har til sigte at maksimere en developers afkast.

Efter at Københavns Teknik- og Miljøudvalg mandag stemte forslaget til en ny lokalplan for Nuuks Plads på Nørrebro med et tilhørende 75 meter (fejlplaceret) højhus ned, foreslår jeg, at man bruger anledningen til at foretage grundlæggende ændringer af projektet, så det reelt forholder sig til det kvarter i byen, det skal være en del af.

Frem for at tillade et ’højhus’ kunne der i stedet gøres plads til, at der kan bygges et ’højere hus’.

Højhuse passer ikke til brokvartererne

Det er i forbindelse med færdiggørelsen af metrobyggeriet på Nuuks Plads, at det i lokalplanen er blevet foreslået at opføre et højhus på 75 meter med lav base, som forbindes med den eksisterende, historiske arkivbygning.

Mens intentionerne for basen samt den eksisterende arkivbygning umiddelbart kunne blive et fint tilskud til Nuuks Plads, der må formodes at blive et centralt omdrejningspunkt for området, er der flere aspekter af opførelsen af højhuset, der bør give anledning til en grundlæggende bekymring:

Blot fordi en løsning fungerer i ét område af byen, kan man ikke kopiere det til alle andre af byens kvarterer

I Københavns Kommune har det længe været en værdi, at byen udvikles med fokus på arkitektonisk og social sammenhæng. Uden at romantisere fortiden har København en særlig karakteristik, både borgere og politikere værdsætter og værner om. Det gælder ikke mindst de forskellige kvarterers særegne arkitektur  og egenart.

På det seneste er højhuse begyndt at skyde op rundt omkring i byen. På nogle steder passer det fint ind, blandt andet fordi der er tænkt i hele løsninger, som når man eksempelvis udvikler en hel bydel på Carlsberg, hvor flere højhuse skal være en del af en samlet løsning.

Men blot fordi en løsning fungerer i ét område af byen, kan man ikke kopiere det til alle andre af byens kvarterer.

Netop et højhus på Nuuks Plads, der på mange måder minder om ’Bohrs Tårn’ i Carlsberg Byen, er et sådant eksempel, der vil være ødelæggende for den arkitektoniske sammenhængskraft i området omkring pladsen, der ellers har den klassiske københavnerkarré som bærende motiv.

Lavere bygning, samme størrelse

Man skal have en forståelse for og indlevelse i det område eller kvarter, man bygger i. Det mangler dette projekt desværre. Der er umiddelbart ingen sammenhæng i skalaen; intet der hægter det vertikale højhus sammen med kvarterets øvrige karrébebyggelse. Placeringen virker ganske enkelt helt umotiveret.

Som Vibeke Dalgas, arkitekt og professor i byplanlægning, skrev i Weekendavisen 23. marts i artiklen ’Kapløb mod himlen’:

»Det kan måske være vanskeligt for politikere at forstå, hvilket ansvar de påtager sig ved at bryde de traditionelle lokale skalaforhold. Men at bygge højhuse er en af de mest krævende byggeopgaver, man kan påtage sig både med hensyn til selve husets konstruktion og udformning og til dets arkitektoniske relationer til den omgivende by. (…) Det kan være meget ødelæggende at lokalisere dem tilfældigt her og der i de ældre bydele.«

Hendes opfordring lyder videre:

»Til politikerne: Det går simpelthen ikke at bygge flere og flere højhuse i det centrale København uden uhyggelige konsekvenser på sigt for byen som helhed.«

Man skal have en forståelse for og indlevelse i det område eller kvarter, man bygger i. Det mangler dette projekt desværre

På baggrund af ovenstående betragtninger indstiller jeg, at lokalplansforslaget revideres, og at muligheden for at (fejl)placere et højhus fjernes fra lokalplansforslaget, men at der i stedet kan åbnes op for, at der kan bygges et ’højere hus’.

Det burde umiddelbart være muligt at bebygge grunden i samme grad og med samme antal boliger ved at lade bygningen følge de omkringliggende karreers højde og derudover tillade, at man i ’enderne’ af bygningen lader den rejse sig og her blive et ’højere hus’.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden