Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Visualisering: Under Byen Arkitekter
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat om omstridt højhus: Protesterende borgere kommer notorisk en postgang for sent

Balancen mellem kommuneplaner og lokalplaner er forkert vægtet i forhold til at give borgerne mulighed for i rette tid at give lyd for, hvilken by de ønsker udviklet, skriver arkitekt Erik Brandt Dam og kunsthistoriker Rikke Stenbro.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den igangværende planproces om udviklingen af Nuuks Plads på Nørrebro i København peger - som også andre gennemførte planprocesser i byen - på en række dilemmaer, særligt vedrørende borgernes muligheder for at påvirke byudviklingen.

Kommuneplaner er ofte så vagt formuleret, at borgerne umuligt kan forholde sig til, hvad politikerne har sat som mål. Det er tillokkende for politikerne at have vage formuleringer, for det giver dem et større manøvrerum efterfølgende. Men det gør samtidig, at det bliver svært for borgerne at forstå kommuneplanen og forholde sig til den. Det undergraver kommuneplanens betydning i demokratiet og byudviklingen.

I den konkrete sag ved Nuuks Plads skulle en ny lokalplan bane vej for nedrivning af Eva og Nils Koppels tilbygninger til Landsarkivet og opførelse af et 75 meter højt tårn i stedet. Det har længe set ud, som om et politisk flertal ville godkende det, men den er netop blevet forkastet. De mange, som har været kritiske over for projektet, herunder også de mere end 450 indsendere af høringssvar, kan således for et øjeblik ånde lettet op.

Spørgsmålet er imidlertid hvor længe.

Rikke Stenbro.
Foto: Søren Svendsen

Rikke Stenbro.

Planprocessen viser nemlig et åbenlyst misforhold mellem den i Kommuneplan 2015 formulerede ambition om borgernes medvirken og de reelle muligheder for at påvirke planprocessen.

Byen tilhører brugerne

Ser man på forholdet mellem kommune- og lokalplaner i den aktuelle sag og på, hvordan byplanprocesser i andre lignende sager er blevet kørt, kan det synes, som om de borgere, der kommer med indsigelser til en lokalplan, notorisk kommer en postgang for sent.

Erik Brandt Dam.
Foto: Privat

Erik Brandt Dam.

Kommuneplanen for København fra 2015 lægger godt nok op til en aktiv inddragelse:

»(...) alle skal kunne skabe, bidrage til og påvirke Københavns fremtid. Byens udvikling skal ske i en åben dialog med københavnerne om byens behov og muligheder. Byen tilhører dens brugere, og vi vil forstå, hvordan de gør brug af byen, så vi sammen kan drive den bedre,« skriver man.

Kommuneplanen stritter i flere retninger

Kommuneplanen lægger samtidig op til at styrke »(...) princippet om stationsnær placering af erhverv og offentlige funktioner samt højere tætheder rundt om byens tog- og metrostationer, herunder de områder der bliver stationsnære med udbygningen af metroen. Vi øger allerede byggemulighederne en række konkrete steder, som eksempelvis Nuuks Plads.«

Kommuneplanen anfører andetsteds, at »højhuse skal være med til at udvikle attraktive og tætte byområder, der understøtter brugen af kollektiv trafik. De skal placeres med blik for byens og stedets kvaliteter og understøtte bylivet og det nære miljø. Derved sikres det, at højhuse blandt andet bidrager til at udvikle den københavnske egenart, fremme bæredygtig arkitektur og skabe byrum og urbane landskaber, der understøtter et mangfoldigt byliv.«

Borgere i udsat position

I sagen om Nuuks Plads kunne politikerne altså, med henvisning til ovenstående og planloven, have affærdiget høringssvarene og vedtaget det fremsatte lokalplanforslag.

Det gjorde de til alt held ikke, og der kommer nu en runde til, men her står borgerne igen i en udsat position, hvor de, som kommer med indsigelser, også denne gang kan skoses for ikke have udvist rettidig omhu ved ikke at komme med indsigelser mod Kommuneplan 2015 i tide.

Spørgsmålet er, om det nu også er så let i forhold til en kommuneplan, hvis målsætning formuleres således:

»At styrke københavnernes livskvalitet og at skabe vækst. Vi er optaget af, at de eksisterende kvarterer i byen og de udsatte områder udvikles. Vi er optaget af at sikre, at byen hænger sammen, og at københavnerne på tværs af sociale og kulturelle skel kan bo og trives sammen. Vi er optaget af at udvikle en sammenhængende by med mangfoldige og levende boligområder, med flere transportforbindelser på tværs af bydele og med flere hverdagsmøder mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet.«

Denne vision kan de færreste have noget imod, og man bliver varm om hjertet og endnu gladere for at bo i København ved at læse, at »når man bosætter sig i en af Københavns bydele, vælger man det pågældende kvarters kvaliteter til. Bydelenes særegne kvaliteter og den positive forskellighed er essentielle at bevare.«

Har man læst kommuneplanens visionære formuleringer er det vanskeligt at forestille sig, hvordan byudviklingen på Nuuks Plads skal kunne ende med et 75 meter højt tårn, der på ingen måde harmonerer med stedets særegne kvaliteter

Har man læst kommuneplanens visionære formuleringer er det vanskeligt at forestille sig, hvordan byudviklingen på Nuuks Plads skal kunne ende med et 75 meter højt tårn, der på ingen måde harmonerer med stedets særegne kvaliteter.

Det er derfor helt naturligt, at borgere, organisationer og myndigheder ikke reagerede i 2015, men afventede et konkret forslag til et projekt på stedet, som det er fremstillet i lokalplanforslaget, inden de reagerede.

Nimby-kortet er for let at trække

Der afholdes borgermøder om byggeplaner og lokalplanforslag som aldrig før, men mange borgere finder, at de er udtryk for skindemokrati. Og da det jo er Kommuneplan 2015, der udstikker rammerne for lokalplanerne, kan man ikke sige, at de har helt uret. Borgerne får kritik for at være nimby’er (not in my backyard), der er for optaget af egne interesser og for lidt af det store bymæssige fællesskab.

Man burde imidlertid snarere se borgernes henvendelser som udtryk for, at de er stolte af byen, gerne vil præge den og tage medejerskab til udviklingen ved at deltage aktivt i dens planlægning. Derfor er Nimby-kortet lidt for let at trække, for selvfølgelig er interessen og engagementet størst lokalt. Og konstruktivt i forhold til en åben dialog om byens udvikling kan man ikke kalde argumentet.

Derfor er Nimby-kortet lidt for let at trække, for selvfølgelig er interessen og engagementet størst lokalt

Med baggrund i processen omkring Nuuks Plads, og for den sags skyld Slagtergårdene på Vesterbro i København, virker det ikke, som om Kommuneplanens intentioner om åben dialog med københavnerne om byens behov og muligheder har fundet et format at afvikles i, der gør, at borgerne føler sig trygge og oplever at blive hørt.

I kølvandet på dette sagsforløb kunne man håbe, at praksis på området blev udfordret. København tilhører jo dem, der bor i og bruger byen.

Vi vil derfor opfordre til, at kommuneplaner udfærdiges med et mere koncist indhold - med mindre fluffy formuleringer og intentionsbeskrivelser - således at der ikke er tvivl om, hvordan teksten skal udlægges.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden