Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Lars Autrup: Lynetteholmen er en god idé - trods den blodfattige skitse

Hvis man ser bort fra den blodfattige skitse, som Københavns Kommune og regeringen har offentliggjort, er der gode tanker bag Lynetteholmen. De arkitektoniske kvaliteter skal nok følge med. Det skriver Lars Autrup, direktør for Akademisk Arkitektforening, i et debatindlæg.

Debat

Der har været meget debat i kølvandet på lanceringen af Lynetteholmen. Særligt har den konkrete, fagligt afsenderløse skitse tiltrukket sig opmærksomhed. Men den er uinteressant og ikke særligt værdifuld i denne sammenhæng.

I min optik er er det mere interessant at bruge anledningen til at tale om Københavns fremtid som bæredygtig by. Om hvordan vi sikrer høj arkitektonisk kvalitet i byudviklingen, og om hvordan vi inddrager borgerne i processen.

Stat og kommunes samarbejde er forudsætning

Det er ikke bare positivt, men også nødvendigt, at kommune og stat kommer ud med en fælles, ambitiøs plan. For kun gennem et statsligt samarbejde kan hovedstadens udfordringer med kollektiv og privat trafik løses.

Udfordringen er klar: Der kommer mange flere indbyggere i København over de næste årtier, som der skal bygges både boliger og infrastruktur til.

Denne visualisering er myndighedernes første skitse til, hvordan Lynetteholmen kommer til at se ud. Den skal videreudvikles, mener Lars Autrup.

Denne visualisering er myndighedernes første skitse til, hvordan Lynetteholmen kommer til at se ud. Den skal videreudvikles, mener Lars Autrup.

Hvis byudviklingen i hovedstadsområdet bliver tilfældigt spredt i og uden for den københavnske kommunegrænse, så er der stor risiko for, at vi øger presset på vores i forvejen overbelastede infrastruktur. Det er derfor afgørende, at nye bydele er koblet op på en stærk kollektiv trafik, hvor det forekommer naturligt, at metroen spiller en central rolle.

Lynetteholm står ikke alene

Flere har udtrykt bekymring for, om det nye store udviklingsprojekt i Københavns Havn vil ske på bekostning af udvikling i omegnskommuner og andre sjællandske kommuner.

Ingen af os kan præcist forudsige det fremtidige boligbehov. Men det står klart, at 15-20.000 boliger på en ny ø i havnen ikke løser problemet alene. Der er behov for flere udviklingsprojekter, der – ganske som Lynetteholmen – kobles tæt til kollektiv trafik og etableres som arkitektonisk kvalitative bydele med en stærk og bæredygtig profil.

Derfor skal regeringens udspil selvfølgelig ikke erstatte udviklingen i omegnskommunerne, men blot sikre en helt nødvendig styrkelse af planlægningen i hovedstaden.

Det fælles udspil fra regeringen og Københavns Kommune bør være et første skridt mod en samlet planlægning af udviklingen i hele hovedstadsområdet og ikke betragtes som en modsætning til udvikling andre steder.

Naturligt at udvikle i havnen

Københavns udvikling er tæt knyttet til havnen, og mange af byens vigtige byrum har vandkontakt. Historien om Christianshavn kender vi alle, ligesom byens rådhus nærmest blev bygget på stranden.

Københavns udvikling er tæt knyttet til havnen, og mange af byens vigtige byrum har vandkontakt

Over de seneste mange år er Amager opstået og har fået en stærk identitet. Med metroen er øen for alvor koblet på resten af hovedstaden. At udvikle København på de stedbundne potentialer forekommer derfor naturligt.

Udviklingen af Refshaleøen, der henligger på en attraktiv plads ved vandet, forekommer naturligt for en by, der gerne vil tilbyde sine borgere bylivskvalitet i et havnenært miljø. Men stedet har, sammen med den udvikling, der allerede er sket på Holmen, den store udfordring, at der er elendige forhold for både kollektiv og privat trafik.

Det er ganske enkelt ikke fagligt forsvarligt at bebygge dette område uden at løse trafikproblemet først, og blandt andet derfor har man i årevis diskuteret en havnetunnel, som ingen vil betale for.

København har en pligt til at løse dette problem, ellers ender vi med tilfældige bebyggelser, som den nyligt planlagte i Sydhavnens Bådehavnsgade-område. Et sted der ikke er direkte kollektivt trafikbetjent, og som blot belaster det eksisterende trafiknet.

Med andre ord findes der her et potentiale – måske endda en forpligtelse, til at udvikle en bydel i forhold til vandet. En bydel som selvfølgelig skal udvikles langt mere kvalificeret end den føromtalte blodfattige skitse, som fulgte med offentliggørelsen af Lynetteholmen.

Arkitektoniske pionerforslag

Ideen om en ny bydel på Københavns yderste havnefront er ikke ny, og der findes flere generøse forslag fra arkitekter, som det Vandkunsten gik ud med midt i 1980'erne. Her blev en række nye øer, med masser af vandkant til københavnerne, betjent af kollektiv trafik – et både strategisk og arkitektonisk stærkt projekt.

Siden er mange projekter stødt til, og senest har projektet fra Urban Power tydelige ligheder med udkastet til en ny Lynetteholm, hvor både klimasikring og de trafikale udfordringer adresseres. Mange af projekterne er udtryk for en arkitektfaglig insisteren på by- og boligkvaliteter, samtidig med at samfundets udfordringer tages alvorligt.

Hold arkitekturen i højsædet

Den arkitektfaglige vision og kompetence, håber og forventer jeg, bliver fortsat en central del af udviklingen af Lynetteholmen. For i sidste ende er det den egentlige realisering, der afgør projektets succes.

I sidste ende er det den egentlig realisering, der afgør projektets succes

Der skal skabes en stærk og robust masterplan, som kan stå igennem både økonomisk og politisk usikre perioder. En masterplan som sikrer, at infrastrukturen bliver realistisk og bæredygtig, at kulturværdierne på Refshaleøen indgår i planen, at boligerne giver rum for diversitet og så videre.

Kun gennem omhu for den arkitektoniske kvalitet på alle niveauer kan vi sikre, at den nye ø udvikles til en attraktiv bydel, der styrker København.

I Akademisk Arkitektforening forventer vi, at de arkitektfaglige kompetencer vil stå helt centralt i en udvikling, hvor vi slet ikke kender resultatet endnu.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden