Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat om Den Franske Skole: Frederiksberg vil bombe byudviklingen generationer tilbage

Developeren Angelo Gordons planer med Den Franske Skole på Frederiksberg minder om 1800-tallets spekulationsbyggeri i de københavnske brokvarterer, skriver Torsten Rojas-Danielsen, talsmand i Foreningen Bæredygtigt Frederiksberg. En tilladelse vil være et tilbageslag i forhold til års arbejde med at åbne byens baggårde og lukke lys og luft ind, mener han.

Debat

Frederiksberg Kommune er i al ubemærkethed ved at bryde radikalt med mange års tradition for kvalitet, lys og luft i byplanlægningen.

5. november skal By- og Miljøudvalget beslutte, om de vil give et principielt ja til at fylde et lukket og tæt baggårdsmiljø med 50-60 nye boliger, kontorhotel, p-kælder og mindre erhverv.

Hvor Den Franske Skole ligger i dag, fredeligt puttet inde mellem de historiske bymiljøer i Værnedamsvej-kvarteret, vil Frederiksberg Kommune give en amerikansk developer mulighed for at bygge cirka 4.000 ekstra kvadratmeter boliger.

Samtidig vil man fjerne taget for at lave luksustagterrasser og ødelægge strukturen på skolens to bevaringsværdige hovedbygninger. Tilmed er der planer om at udgrave en parkeringskælder med plads til omkring 70 biler. Adgangen til denne vil brutalt gennemskære Sankt Thomas Plads.

Alt dette vil ske i en af Frederiksbergs tætteste karreer, hvor bebyggelsesprocenten er cirka 230 procent i dag. Til sammenligning vil bebyggelsesprocenten i et fuldt udbygget Carlsberg Byen være 185 procent.

Bebyggelsesprocenten er et væsentligt parameter

Frederiksberg Kommune var ellers blandt de mest ihærdige kritikere, da planerne for netop Carlsberg Byen skulle vedtages. Men i den ekstremt tætte karré, hvor Den Franske Skole ligger i dag, er der tilsyneladende uanede muligheder for yderligere bebyggelse.

Fra kommunen møder vi argumentet om, at projektet ikke bør bedømmes på antal ekstra kvadratmeter, men hvordan de ekstra kvadratmeter »giver tilbage til baggården og byen«.

Det er et besynderligt argument. Der er til hver en tid stor forskel på, om der opføres nye, højere og større bygninger, eller om kommunen holder sig til de eksisterende bygninger og ændrer anvendelsen af dem. Det er i sidste ende antallet af nye kvadratmeter, som stjæler dagslyset, minimerer grønne arealer og medfører endnu større krav til parkering med videre. Rent planmæssigt holder argumentet slet ikke. Tværtimod er bebyggelsesprocenten et af de væsentligste parametre for byplanlægning. Det ved kommunen også godt.

Dermed lader det til, at Frederiksberg er klar til at tillade noget helt enestående i nyere dansk byplanlægning og et markant tilbageslag i forhold til mange års fremskridt med at åbne byens baggårde op og lukke lys og luft ind.

Developerens planer minder på mange måder om 1800-tallets spekulationsbyggeri i de københavnske brokvarterer, hvor der med lejekaserner til arbejderfamilier blev bygget i anden og nogle gange tredje baggård. Forskellen er blot, at hvor fortidens baggårdsbyggerier husede de svageste, er ideen her at bygge flere luksusboliger til de mest velhavende.

Det er netop kommet frem, at developeren er den amerikanske investeringsbank og ejendomsinvestor Angelo Gordon, der administrerer aktiver for 28 milliarder dollars. Et mærkværdigt valg af byudviklingspartner til, hvad kommunen siger, skal være »nænsom« byudvikling med respekt for de eksisterende bevaringsværdige bygninger, der udgør Den Franske Skole.

Det er et kendt princip i byplanlægningen at fortætte eksisterende karreer gennem såkaldt huludfyldning. Det vil sige, at der i dele af karreen, som ikke er bebygget, gives tilladelse til nye bygninger. Det giver typisk et mere færdigt udtryk og er en fornuftig måde at sikre flere boliger i byen på. Et godt eksempel kan aktuelt ses på H.C. Ørstedsvej ved Åboulevarden.

Det radikale ved planerne for nybyggeriet ved Den Franske Skole er, at der her lægges op til at tilføre markant mere nybyggeri inde i en allerede fuldt udbygget karré. Der er vist ingen fortilfælde i de seneste 50 års byplanlægning for så ekstrem fortætning.

Hvis den private developer får lov til at bygge i den lukkede baggård, hvor Den Franske Skole ligger i dag, kan det føre til en ny og ustyrlig praksis

En skæbnesvanger principiel sag

Sagen er dermed principiel, for hvis den private developer får lov til at bygge i den lukkede baggård, hvor Den Franske Skole ligger i dag, kan det føre til en ny og ustyrlig praksis. En praksis, som potentielt kan ramme adskillige af Frederiksbergs mest bevaringsværdige og tætte baggårdsbyggerier.

Hvis ejeren af Den Franske Skole får lov at udvide skolens areal med 4.000 kvadratmeter, selv om det foregår i en lukket baggård, hvad skulle så hindre andre ejere af mindre, erhvervsbyggerier i baggårde på Frederiksberg at opnå samme byggeret?

Den danske forvaltningslov er klar på dette område: Det stærke ligebehandlingsprincip giver reelt ikke Frederiksberg mulighed for at sige nej i fremtidige, lignende sager, hvis der allerede er givet tilladelse i denne, konkrete sag.

Og hvorfor, tænker du måske som læser. Hvorfor er Frederiksberg overhovedet med på at tillade, at en af kommunens tættest bebyggede karreer får så mange nye boliger? Der må stikke noget under.

Det gør der også. Det skyldes blandt andet et ellers sympatisk ønske om at hjælpe Den Franske Skole med selv at opføre nye, dyre bygninger et andet sted på Frederiksberg.

Ved at tillade nybyggeri af dette store antal boliger på Den Franske Skoles arealer, giver Frederiksberg Kommune den privatejede Franske Skole en økonomisk gevinst i millionklassen, når de sælger deres bygninger. Og de penge kan bruges til at bygge nyt for, så elevernes forældre ikke ender med regningen, og skolen ikke behøver at gøre brug af sin trussel om at rejse fra Frederiksberg, hvis ikke den får nok penge at bygge for.

Der må være en bedre løsning

Men er det virkelig værd at kaste vrag på årtiers dansk byplanlægningstradition for lys og luft i baggårdene og lade borgerne betale prisen for at presse flest muligt penge ud af projektet?

Hvorfor er Frederiksbergs stadsarkitekt så tavs om dette radikale brud med traditionen for åbne, grønne gårde i byen?

Og flere spørgsmål trænger sig på: Hvorfor er Frederiksbergs stadsarkitekt så tavs om dette radikale brud med traditionen for åbne, grønne gårde i byen?

Hvordan kan han leve med, at hans arkitektkollegaer i Holscher Nordberg Arkitekter – hvor stadsarkitekten tidligere var partner og en kort overgang bestyrelsesformand – så ufølsomt fastholder, at der i en karré med bebyggelsesprocent på enorme 230 procent kan skabes yderligere 50-60 boliger og et tilsvarende antal parkeringspladser, og at det er »nænsom« byudvikling at skamfere de bevaringsværdige bygninger på den måde, det planlægges?

Og vigtigst af alt: vil Frederiksbergs politikere virkelig godkende disse radikale planer 5. november? Hvad blev der af Frederiksberg som et eksempel på mådehold i byudviklingen?

Med de nuværende planer taber alle – undtagen investeringsbanken, Angelo Gordon, der køber til 20.000-25.000 kroner per kvadratmeter og vil gå efter at sælge mange af de nye lejligheder for 60.000-70.000 kroner per kvadratmeter. Ligesom deres danske samarbejdspartner for nyligt har gjort på hjørnet af Vodroffsvej og Danasvej, hvor de har konverteret El-Forbundets gamle bygning til luksuslejligheder med nye skinnende tagkonstruktioner og en kvadratmeterpris helt op til 79.000 kroner.

Der må være en anden vej. Vi sætter os gerne sammen med kommunen, Den Franske Skole og andre partnere for at finde en bedre løsning. Men hvis politikerne 5. november stemmer ja til en startredegørelse, som giver mandat til at fylde baggården op med yderligere 4.000 kvadratmenter, frygter vi, at lokalplanprocessen forankres i et ekstremt udgangspunkt, som bagefter bliver meget svært at ændre på, og dermed lukker døren til at finde andre løsninger.

Derfor bør Frederiksbergs politikere sige klart nej til startredegørelsen og kræve, at der findes en bedre løsning for alle parter.

Svar på kritikken

By- og miljødirektør Ulrik Winge og stadsarkitekt Claus Sivager, Frederiksberg Kommune, svarer i en kommentar på debatindlægget, hvor de blandt andet angriber sammenligningen med Carlsberg Byen, hvor der nogle steder er langt højere bebyggelsesprocent.

De pointerer desuden, at projektet lægger op til at fjerne noget af tidligere tiders »hårdhændede tilbygninger«, ligesom mindre forhøjelser af tagene er baseret på en »nøje arkitektonisk vurdering af, hvad bygningerne kan tåle«. De skriver samtidig, at projektet overholder principper for lys og luft.

Læs hele deres svar her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden