Moderne etagebyggeri af træ, Dalston Lane, London.
Foto: Mikael Koch, Træinformation

Moderne etagebyggeri af træ, Dalston Lane, London.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Forskere og branchefolk i debatsvar: Træ er nøglen til bæredygtigt byggeri

Et ensidigt fokus på klimaforbedret beton er ikke nok til at gøre byggesektoren bæredygtig. Træ er nødt til at spille en væsentlig rolle i byggeriet, skriver 11 forskere og branchefolk.

Debat

Det er efterhånden gået op for de fleste, at vi er nødt til at handle nu for dramatisk at reducere vores klimabelastning. En af de brancher, som står højt på listen over klimasyndere er byggeriet, som i Europa forbruger 40 procent af samfundets totale mængde materialer. Det giver derfor mening at overveje, hvordan de materialer, vi bygger med, belaster klimaet, og at omstille byggeriet til at bygge mere bæredygtigt.

Denne udvikling er i fuld gang i store dele af byggesektoren som blandt andet beskrevet af Thomas Uhd, Dansk Byggeri, i Politiken Byrum 29. oktober om mulighederne for at bygge bæredygtigt med beton.

Det er godt, at betonbranchen tager initiativer til at nedbringe klimabelastningen fra beton, for vi kan som samfund ikke undvære beton.

Dog har der sneget sig nogle unøjagtigheder ind i Thomas Uhds vurdering af klimabelastningen fra betonbyggeri sammenlignet med træbyggeri, når det påstås, at »miljøpåvirkningen mellem de to materialer (træ og beton, red.) er marginal« med baggrund i nylige data fra det svenske miljøinstitut IVL.

I den IVL-rapport, som Thomas Uhd henviser til, har de tre undersøgte typer etagebyggeri af beton en klimabelastning, som er 17-42 procent højere end to tilsvarende bygningstyper af træ. Beregninger af klimabelastningen fra byggeri er behæftet med usikkerhed, men de fleste videnskabelige studier viser, at klimabelastningen for træbyggeri er omtrent halvt så stor som for betonbyggeri.

Klimabelastningen for træbyggeri er omtrent halvt så stor som for betonbyggeri

Selv om IVL-rapporten således vurderer forskellen mellem at bygge i træ og beton som mindre end de fleste studier, kan forskellen næppe karakteriseres som marginal, som Thomas Uhd foreslår.

Skove opsuger CO2

At træbyggeri kan bidrage til at gøre byggebranchen mere bæredygtig er åbenlyst, når man undersøger materialet nærmere. Materialet hænger så at sige på træerne; det dannes ved fotosyntese, hvor vand og CO2 fra luften omdannes til ilt og træmateriale, hvori kulstoffet fra luftens CO2 er kemisk bundet.

I Danmark suger skovene i dag 11,5 ton CO2 per hektar ud af atmosfæren hvert år, men det kan skovene kun fortsætte med indtil en vis grænse.

Hvis vi bare lod skovene stå urørte, ville der efter 100-150 år opstå en balance mellem, hvor meget CO2 skoven hiver ud af atmosfæren, og hvor meget CO2 som frigives igen, når døde træer rådner i skovbunden. Når vi i stedet fælder træerne, før de dør, så skaber vi plads til nye træer, der kan optage CO2. Derudover vil det træmateriale, som vi hiver ud af skoven, indeholde kulstof svarende til cirka 750 kilogram CO2 per kubikmeter træ.

Så længe træet ikke nedbrydes, virker det som et kulstoflager, og den anvendelse af træ, hvor kulstoffet lagres i længst tid, er, når vi bygger med det.

Vores bygninger har en typisk levetid på 90-120 år, og efter denne periode vil træet kunne genanvendes for eksempel til spånplader og dermed lagre kulstof endnu længere ud i fremtiden. I sidste ende kan træmaterialet afbrændes, når det ikke er muligt eller ønskeligt at genanvende det i et nyt produkt.

Herved frigives den samme mængde CO2, som blev opsuget, da træmaterialet blev dannet, og energien, vi høster ved afbrænding, er den solenergi, som blev lagret i træmaterialet under væksten. Med denne energi kan vi erstatte fossil energi fra kul, olie og gas.

Energien i træet er ikke medtaget i de beregninger, som IVL-rapporten angiver, og ingen andre gængse byggematerialer rummer denne mulighed for at høste energi efter endt anvendelse.

Beton har også berettigelse

Vores ærinde er ikke at foreslå, at fremtidens bæredygtige byggeri udelukkende skal bygges i træ. Det er vigtigt at understrege, at et bæredygtigt byggeri kræver, at materialerne anvendes med omtanke for deres fordele og ulemper.

Beton er på mange måder et fantastisk byggemateriale, især til konstruktionsdele som er i direkte kontakt med jorden, såsom fundamenter. Her vil det være uhensigtsmæssigt at anvende træ, da der er en risiko for at det vil rådne.

Beton er på mange måder et fantastisk byggemateriale, især til konstruktionsdele som er i direkte kontakt med jorden

Fordelen ved at anvende træ til særligt den bærende konstruktion over fundamentet er, udover den mindskede klimabelastning af materialet i sig selv, at træ er et let, men stærkt materiale. Derfor vejer en træbygning omkring halvt så meget som en tilsvarende betonbygning. Det giver store fordele såsom et mindre transportbehov af materialer igennem vores tætte byer, mindre kraner på byggepladserne og betragteligt hurtigere byggetider.

Samtidig belastes fundamentet mindre, hvorfor der kan spares beton, og dermed sænkes bygningens klimabelastning yderligere i forhold til betonbyggeri.

Landene omkring os er foran

At træbyggeri er forbundet med store klimamæssige fordele har man allerede fået øje på i landene omkring os.

I Sverige, Norge og Tyskland boomer træbyggeriet, og i storbyer længere væk, såsom London, Vancouver, Paris og Wien, skyder enorme højhuse op med træ som bærende materiale. Dog stadig med betonfundamenter.

Verden omkring os har således fået øjnene op for, hvordan vi er nødt til ændre måden, vi bygger på, for at skabe en bæredygtig byggebranche.

Det er på tide, at vi i Danmark også vågner op og ser mulighederne ved at bygge meget mere med træ.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden