Rundt i Fiskerhavnen i København SV kan man se bud på hvordan man kan opnå en socialt inkluderende og bebyggelsesmæssig mangfoldig byudvikling som bygger videre på havnens collageagtige selvbygkultur.

Rundt i Fiskerhavnen i København SV kan man se bud på hvordan man kan opnå en socialt inkluderende og bebyggelsesmæssig mangfoldig byudvikling som bygger videre på havnens collageagtige selvbygkultur.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Et unikt hjørne af København giver bud på en alternativ byudvikling

Fiskerhavnen i København kan lære os, hvordan vi opnår mål om et bredere boligudbud, mere mangfoldighed og social sammenhængskraft i byen gennem moderne selvbyggerforme og mindre byggegrunde, skriver Silje Erøy Sollien, arkitekt og ph.d.

Debat

København har som mål at være en social og mangfoldig by med plads til alle. Der er en stigende bevidsthed om, at vi skal bygge nogle andre boliger, end vi gør i dag, for at imødekomme en bredere efterspørgsel til blandt andet bofællesskaber og små boliger, end hvad ejendomsmæglere, developere og størrelsen på udstykningen af grunde opfordrer til i dag.

Silje Erøy Sollien.
Foto: Tegnestuen Vandkunsten

Silje Erøy Sollien.

Ved Fiskerhavnen i København SV ligger et lille, særligt hjørne, som peger mod løsninger på, hvordan vi kan opnå disse mål, skabe et bredere boligudbud samt mere mangfoldighed og social sammenhængskraft i byen gennem moderne selvbyggerforme og mindre byggegrunde.

Fotostudie og campingvogn på taget

I arbejdet med forskningsprojektet ’Diversify Now! Nye former for bosættelse i byen’ har jeg søgt steder med særlige fællesskaber, og hvor boliger bliver produceret på en anden måde end næsten alt byggeri, som finder sted i København i dag.

Der er ikke behov for kaffe latte-barer, men man kan købe en sodavand i automaten i bådforeningerne

Langs Bådehavnsgade ligger to grunde, hvor nogle fremsynede mennesker i 1980’erne fandt på at købe jorden som foreninger og i den ramme bygge videre på den collage-agtige selvbygtradition, der var opstået omkring havnen.

Fiskerhavnen, København.

Fiskerhavnen, København.

Her danner fiskeriet og bådklubberne grundlag for et helt særligt maritimt og kunstnerisk kulturmiljø, en form for åndehul for hele byen, hvor man bliver dybt lykkelig for, at netop sådanne sjældne lommer kan eksistere på sine egne betingelser. Her er der faktisk plads til alle, også dem med lidt skæve kanter. Der er ikke behov for kaffe latte-barer, men man kan købe en sodavand i automaten i bådforeningerne.

Fiskerhavnen, København.

Fiskerhavnen, København.

Hvert medlem i de to byggeforeninger i Bådehavnsgade køber retten til at bygge på et meget lille område inden for grunden og organiserer byggeriet af sine huse. Dette har i dag ført til et område, hvor der er plads til topmoderne, arkitekttegnede naturhuse og professionelt fotostudie væg til væg med skurvogne og en mand, som bor i en campingvogn placeret på 1. sal i en andens hus.

Fiskerhavnen, København.

Fiskerhavnen, København.

Husene er generelt op til 2½ etager høje og står næsten så tæt som rækkehuse, fordi byggeriet udgør et samlet ensemble. Husene er beklædt med forskellige materialer, inklusive en upcyklet facade af spirorør, som også lige nu er udstillet til arkitekturbiennalen i Venedig. Dette viser, hvad en kooperativ, men individuel og selvstyret byggeproces kan opnå i forhold til byen og i forhold til social inklusion, i en form for mellemskala-bebyggelse.

Tyske Baugruppen og mangfoldighed

Man vil også kunne lægge lignende principper til grund for en noget større fortætning og mere styret byggeproces i områder med lidt større bebyggelsesprocent. Af byggeri med klar urban skala og elementer af selvbyg er kvarterer med bygherregrupper, de såkaldte tyske Baugruppen, et klart bud, som kan give nogle af de samme kvaliteter.

I Tübingen og andre byer i Tyskland er hele byudviklingsområder planlagt med moderne selvbyg-grupper som arbejder sammen med arkitekter og professionelle projektledere.

I Tübingen og andre byer i Tyskland er hele byudviklingsområder planlagt med moderne selvbyg-grupper som arbejder sammen med arkitekter og professionelle projektledere.

Arkitekter og byplanlæggere har de sidste 10-15 år valfartet til Freiburg og Tübingen, hvor hele nye bykvarterer er udviklet, ved at foreninger af byggevillige slår sig sammen og selv planlægger deres nybyggeri sammen med en arkitekt og muligvis en ekstern projektleder. Disse områder kan noget særligt og rummer en forskellighed, som er sjælden i konventionel byudvikling.

Beboerne er også særligt miljøbevidste og socialt engagerede, noget som har gjort det muligt i nogle byer at integrere socialt boligbyggeri i små selvbygkooperativer. I Tübingen er byggeprocessen nu så veletableret, at man kunne integrere mange af flygtningene, som kom til byen i 2015-16 i Baugruppen-projekter.

Tübingen, Tyskland.

Tübingen, Tyskland.

Kommunerne leder an som tydelige støttespillere med særlige krav for tildeling af byggegrunde, men systemet fungerer også i udviklingsområder, hvor kommunen ikke er grundejer. Hovedvirkemiddel er, at bedste koncept, efter et transparent pointsystem, vinder retten til at bygge på grunden, ikke de som byder mest.

Grundene er mindre end i store developer-udstykninger, tilpasset byggerier på ned til cirka 20 lejligheder. Nogle byggegrupper er meget større og går i enkelte tilfælde i samarbejde med etablerede boligorganisationer for at sikre en mere professionel byggeproces. I Hamburg, hvor målet i nye byudviklingsområder er 20 procent boliger bygget af byggegrupper, kræves, at en erfaren, professionel projektleder følger projektet og sikrer ordentlig juridisk og økonomisk styring.

Tübingen, Tyskland.

Tübingen, Tyskland.

Byggefællesskaber i Danmark

I Danmark har vi set enkelte bofællesskaber selv tage styringen over deres byggeproces i samarbejde med arkitekt og entreprenør for at undgå fordyrende developer-mellemled og kunne sikre den kvalitet, man ønsker i sit byggeri. Dette kræver en stærk bygherregruppe med tjek på papirarbejde samt visioner, som er stærke nok til at drive den gennem alt det hårde arbejde i de (i en godt styret proces) 2-3-4 år, frem til byggeriet står klart. Særligt en solid finansieringsplan og forhandling med pengeinstitutter er i Danmark en udfordring, fordi man stadig betragter denne form for byggeproces som eksperimenterende.

Visualisering af byggeriet i Køge.
Visualisering: Vandkunsten

Visualisering af byggeriet i Køge.

I Køge har Vandkunsten i samarbejde med Fonden for Billige Boliger og Køge Kyst taget initiativ til at teste byggegruppekonceptet i urban skala i Danmark. Byggeriet bliver efter planen Danmarks højeste træhus og indeholder elementer med særlig vægt på hverdagsfællesskaber, hvor man naturligt mødes i en boligbebyggelse uden at være et decideret bofællesskab med fast fællesspisning.

Lejlighederne er særligt tilpasset netop gruppen, som er opstået og nu styrer designprocessen og salget af de resterende boliger. Denne diversitet kan ses på facadeudtrykket og den ret sammensatte volumen, som byggeriet optræder som.

København ønsker byggegrupper

Københavns nyeste arkitekturpolitik beskriver i kapitel 5, hvordan man netop ønsker udstykke mindre grunde til byggefællesskaber.

Den nye direktør for By og Havn beskriver i et interview, hvordan hun ønsker mangfoldighed i byen.

Vi forventer dermed, at vi vil se disse grunde i nye byudviklingsområder fremover. Der er brug for flere værktøjer end kun almene boliger for at sikre en større bredde på boligmarkedet end i dag. Måske vil vi kunne opnå en helt anden form for social sammenhængskraft, allerede før byggeriet er gået i gang - med eller uden plads til campingvogne på taget.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden