Sharon Fisher, formand for Byforeningen for Odense.
Foto: Privat

Sharon Fisher, formand for Byforeningen for Odense.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Byforening i debatindlæg om Odenses fravalg af stadsarkitekt: Hvor er den faglige omsorg for det byggede miljø?

Byrådets ulovlige tilladelse til nedrivning på havnen er blot ét eksempel på, at Odense har akut behov for en stadsarkitekt, som kan sikre overblikket - nøjagtigt som i København, Aarhus og Aalborg - skriver formanden for Byforeningen for Odense, Sharon Fisher.

Debat

Odense, Danmarks fjerdemest folkerige kommune vælger af økonomiske årsager ikke at oprette en stadsarkitektstilling.

Byforeningen for Odense har ved flere lejligheder påpeget vigtigheden af, at Odenses ønskede arkitektoniske niveau kommer til debat. I Odense findes ingen tradition for et arkitektonisk eller arkitekturpolitisk debatmiljø.

Byforeningen misunder det byplanfaglige uddannelses- og dermed debatmiljø i Aalborg, Aarhus og København. Havde Odense haft en arkitektskole, ville dette miljø være naturligt, og byen ville få en anderledes naturlig tilgang til og interesse i at arbejde med det arkitekturfaglige niveau. En stadsarkitekt ville da være en selvfølgelighed.

Odenses 'provinsielle' debatniveau og kvalitetsbegreb udmundede for nylig i byrådets afvisning af oprettelsen af en stadsarkitektstilling. Stillingen skal dog genovervejes om to år. I mellemtiden etableres et fire-fem-personers råd bestående af kapaciteter inden for arkitektur og bymiljø, som skal arbejde med at højne det arkitekturfaglige niveau.

Odenses arkitekturfaglige niveau kommer nu til drøftelse for blot 200.000 kroner over en fireårig periode, hvorefter resultatet skal evalueres.

Det er svært at tro, at der midt i rådets fireårige periode ansættes en stadsarkitekt.

Vi håber, at oprettelse af rådet skyldes et ønske om at styrke et fagligt debatmiljø og måske en øget sparring mellem de enkelte forvaltninger, så der kan tænkes og arbejdes for værdiskabelse på tværs af kommunens politikområder?

Men vi er skeptiske overfor, om tiltaget skaber en reel forandring. Det er stadig uklart, hvordan dette råd skal arbejde, og hvilken bemyndigelse det vil få. Og skal de 200.000 bruges til honorering af for eksempel eksterne arkitekter i den fireårige periode? I så fald virker det i sagens natur ikke som om, at det kommende råd er særligt højt prioriteret.

Ulovlig tilladelse til nedrivning

På det seneste har Byforeningen i et høringssvar til kommunen påpeget, at fagligheden i planarbejdet lader til at være under (internt) pres, når en helt ajourført kommuneplan ændres allerede inden for to år på forespørgsel fra investorer.

Det, vi her hentyder til, er Odense Havns Tysklandskaj og Promenadeby Vest. Odense Byråd har vedtaget Byomdannelsesplan 2.0, som skaber en overordnet helhed for havnens bymæssige udvikling. Denne er en del af Kommuneplanen gældende for 2016-2028.

Byforeningen for Odense har til Planklagenævnet indgivet klage over Odense Kommunes tilladelse til at nedrive samtlige bevaringsværdige pakhuse og siloer på Siloøen uden offentlig høring og lokalplan, dog skånes to facademure af det ældste pakhus fra 1884, Muus’ Pakhus.

I henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer er dette ikke lovligt. Disse siloer og pakhuse er ifølge Odense kommuneplan (herunder Byomdannelsesplan 2.0) udpeget som bevaringsværdige.

Odense Kommune har i sin egen havneregistrering fra 2006 betegnet Muus’ Pakhus »som umistelig« og FAF-siloen som indbegrebet af Odense Havn, »så længe den står, vil havnens historie stadig leve«, hedder det.

Foto: Flemming Wedell

Slots- og Kulturstyrelsens landsdækkende undersøgelse, 'Industrisamfundets havne', vurderer, at Odense Havn er et af de bedst bevarede udsagn om den industrielle havns udvikling i Danmark her er altså ikke blot tale om lokal, men national betydning.

Fyns Kunstmuseum fra 1885 er bevaringsværdigt og ejet af Odense Kommune. Kommunen ønsker at sælge museet blot som bevaringsværdigt, da man frygter, at en fredning vil besværliggøre et salg.

Byforeningen ønsker at sikre byens kulturarv, da museets indre er enestående bevaret.

Byforeningen har i samarbejde med Frednings- og Bevaringsudvalget under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur netop indledt en fredningssag.

Vi savner en stadsarkitekt i spidsen

Odense fortjener faglig omsorg for byen på sigt. Det er nu, mens der planlægges og bygges i største stil, at overblikket skal bevares og en stærk arkitekturpolitik skabes og fastholdes.

I øjeblikket er der, ifølge kommunen, ikke tid til det store nødvendige overblik, men man slår sig til tåls med først at tage stilling, når en sag dukker op. Odense ses ikke som én helhed, men som små enklaver.

Det er vigtigt, at de beslutninger, der tages nu, er kvalificerede, da de naturligt får indflydelse på fremtidige beslutninger.

Det overordnede stædige helikopterblik over et samlet Odense er nødvendigt

Det overordnede stædige helikopterblik over et samlet Odense er nødvendigt, det er nødvendigt at ryste den arkitekturfaglige stab sammen og stille faglige krav til byplanudviklingen.

Det kunne være inspirerende med en målrettet indsats for en forandring mod et værdigt arkitekturmiljø. I Byforeningen savner vi at få den store arkitekturdebat med en stadsarkitekt i spidsen, en stadsarkitekt som internt sidder med ved MUS- og ansættelsessamtaler, medvirker til at formulere og revidere mål for helhed i byens planlægningsarbejde og eksternt engagerer sig i at formidle og fastholde de faglige ambitioner, når og hvis det er nødvendigt i konkrete sager.

Det kunne være en vej til, at Odense får skabt en byplanlægningsafdeling i særklasse.

Svar på kritikken

Et samlet By- og Kulturudvalg i Odense Kommune, svarer i en kommentar på debatindlægget fra Byforeningen for Odense. De er uenige i, at debat- og kvalitetsniveuaet for arkitektur er 'provinsielt' i byen.

Samtidig pointer politikerne, at Odense udmærker sig historisk ved, at der er tænkt i overordnede sammenhænge og planer. Balndt andet blev der i forbindelse med sidste planstrategi udviklet et sæt kvalitetsnormer, hvor der blev taget stilling til konkrete kvalitetskrav - ikke mindst mellem bygningerne i forhold til at sikre det grønne og opholdsrum i menneskelig skala.

Læs hele deres svar her:

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden