Odense Byråd svarer på kritikken: Vi vil have sammenhæng i arkitektur og byudvikling - stadsarkitekt eller ej

Arkitektur og sammenhæng i byens udvikling handler i sidste ende om politisk vilje og mod, ikke om man har en stadsarkitekt, skriver medlemmerne af By- og Kulturudvalget i Odense Byråd i dette svar på debatindlæg.

Debat

Af debatindlægget fra Byforeningen for Odense fremgår det, at Byforeningen mener, at Odenses debatniveau om arkitektur er 'provinsielt', og at kvalitetsniveauet er lavt. Det er vi i By- og Kulturudvalget uenige i.

Der er mange gode og kompetente kræfter, som fortløbende er med til at kvalificere debatten om byens arkitektoniske udvikling og kvalitetsbegrebet udvikles konstant i takt med byens udvikling og den stigende investeringslyst.

Odense er rig på god arkitektur og udmærker sig ved, at der historisk netop er tænkt i overordnede sammenhænge og planer.

I forbindelse med sidste planstrategi blev der gennem dialog med arkitekter og entreprenører udviklet et sæt kvalitetsnormer, der blandt andet indeholdt krav om lysindfald i ejendommen fra to sider, ingen altangange og så videre - altså hvor der blev taget stilling til konkrete kvalitetskrav - ikke mindst mellem bygningerne i forhold til at sikre det grønne og opholdsrum i menneskelig skala.

Lokalplaner for områder

Og vi skal videre.

By- og Kulturudvalget har taget hul på lokalplaner, som i højere grad ser på områder frem for enkelte bebyggelser. Det ønsker vi udvidet til, at der laves rammelokalplaner for større områder, som har særlige kendetegn for Odense.

Vi ønsker at hente inspiration udefra i højere grad end nu, så vi får forskellige arkitektoniske synspunkter frem. Det gør vi ved at nedsætte et hjælpende råd, der kan trækkes på. Vi har tidligere haft held med at indhente ekstern vurdering fra flere sider af de arkitektoniske kvaliteter i større byggerier.

Uenige om siloer

Når Byforeningen vælger at fokusere på at bevare nogle enkelte siloer på Odense Havn, som er af dårlig kvalitet bygget i skyndingen i 50’erne, og som har meget at lade sig ønske i forhold til bygningsreglementets bestemmelser og kravene til kvalitet i beboelse, så er vi i By- og Kulturudvalget ikke enige. I det område ser vi et enormt potentiale for at skabe en unik og ny markør for Odense i stedet for at forhindre en privat investor i at udvikle området.

Når det er sagt, så er der mange bevaringsværdige bygninger og inventar såsom kraner på Odense Havn. Nogle er allerede sat i stand og andre vil følge - herunder også siloer. I kommunens planlægning er der tænkt i helheder og bevarelse af bygninger, der sikrer en fortsat understøttelse af områdets identitet. Ligesom for eksempel udformningen af havnebadet er tænkt ind, så det skaber et maritimt udtryk, der sikrer en naturlig sammenhæng til det eksisterende miljø.

Odense Byråd er optaget af arkitektur og sammenhæng i byens udvikling og har påtaget sig det politiske lederskab - stadsarkitekt eller ej, i sidste ende handler det om politisk vilje og mod.

Arkitekturstrategi på vej

Vi er optaget af at afspejle Odenses historie, hvad en bygning kan tilføre området, at der er kvalitet og god arkitektur i byggerierne, at skabe god bokvalitet og en by i menneskelig skala, hvor der er hyggeligt at opholde sig.

Kvalitet og arkitektur bliver endog et specifikt tema i den kommende kommuneplan med en arkitekturstrategi til følge.

Kvalitet og arkitektur bliver endog et specifikt tema i den kommende kommuneplan med en arkitekturstrategi til følge. Ligesom startredegørelser vil blive afprøvet som redskab forud for udarbejdelse af lokalplaner i større sager.

Det er den vej, som vi har valgt i Odense. En vej, hvor vi hele tiden stræber efter at blive endnu bedre og skabe en endnu bedre by.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden