Foto: Privatfoto
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Hjemvendt landskabsarkitekt: De engelske design boards er et godt alternativ til en stadsarkitekt

Engelske kommuner inviterer lokale byplanlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter og andre fagpersoner ind i rådgivende udvalg, der er med til at sikre kvalitet i byggeprojekterne. Det er et godt alternativ til stadsarkitektfunktionen, mener Ann Søderberg, som selv har siddet i et engelsk design board.

Debat

Som nylig hjemvendt dansker og landskabsarkitekt har jeg med interesse, og for at tilegne mig mere viden om arkitekturverdenen i Danmark, fulgt forskellige debatter i Politiken Byrum og har fundet debatten og artikelserien ’Stadsarkitekt eller ej’ virkelig fascinerende.

Jeg er selv uddannet landskabsarkitekt i London fra University of Greenwich og har arbejdet 10 år i jobbet i England, inden jeg i december 2016 vendte hjem til Danmark igen.

Artiklen med Christian Holm Donatzky, formand for By-, Plan og Miljøudvalget i Helsingør, stiller i mine øjne nogle rigtig interessante spørgsmål, som jeg vil mene bør debatteres, uanset om man er enig med Christian Holm Donatzky eller ej.

Om man er borger i en by, lokalpolitiker, medlem af en lokalhistorisk forening eller arkitekt, så er vi nok alle enige om, at vores kulturarv og sted-specifikke historie og arkitektoniske stil bør respekteres og i nogen grad beskyttes. Samt at der skal være en sammenhæng i den nye og den gamle arkitektur og et modspil til den investor- og developerdrevne udvikling.

Ikke stilpoliti, men visionær

En stadsarkitekt skal ikke bare være arkitekt og stilpoliti, men mere visionær. Jeg mener derfor, at denne bør blande sig mere i den overordnede vision for kommunerne og dermed i udformningen af lokalplaner, helhedsplaner og masterplaner med en længere tidshorisont for øje, samt have tanker om, hvad af det bestående, der er bevaringsværdigt.

Og så er spørgsmålet, om dette gøres bedst af en stadsarkitekt, der er ansat af kommunen i en begrænset årrække, byplanlæggere og arkitekter ansat i kommunen eller lokale politikere med lokal tilknytning og agenda. Og hvor trækker man egentlig grænsen for, hvor stor en kommune skal være, for at økonomien kan bære ansættelsen af en stadsarkitekt?

Ligeledes sætter jeg spørgsmålstegn ved, hvor meget magt, fremsyn og potentiel ensretning, vi derved lægger i hænderne på en kommunes stadsarkitekt, og hvordan man som kommune definerer, hvem den ’rigtige’ stadsarkitekt er for netop deres kommune?

Skal man se på et helt andet format for at sikre en god byudvikling?

Kortsigtede lokalplaner

Jeg arbejder nu selv i et privat arkitektfirma i København og har derfor mest kommunikation med Københavns Kommune vedrørende mine daglige projekter.

I den forbindelse har det slået mig, at lokalplanlægning i København, og sikkert flere steder i Danmark, ikke altid har den størrelse og tidshorisont, som jeg er vant til fra England.

I Danmark kan man sagtens lave virkelig langsigtede og visionære planer for byudvikling, arkitektur og landskab, og Fingerplanen for København er jo nok et af de bedst kendte eksempler herpå. Men nogle gange laves der desværre også lokalplaner for bare en enkelt blok eller to, en enkelt gade eller to, og det større overblik kan derved gå tabt.

Spørgsmålet er også: Hvad gør en mindre kommune med de enkelte store og komplicerede byggeprojekter?

Både i store og mindre kommuner mener jeg, at der er rig mulighed for at lære af andre systemer, der bruges i udlandet.

Kig mod England

I flere store byer i England bruger man et andet princip end en stadsarkitekt, nemlig et designboard, som man kan blive inviteret af den lokale kommune til at blive en del af.

Designboards giver råd og vejledning på lokalplaner og i ansøgning om byggetilladelse på større og mere komplicerede byggeprojekter.

Designboards er sammensat af uafhængige byplanlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter og andre fagpersoner, og der kommenteres på alt fra stil og kontekst til bygningens og landskabets udformning og materialebrug. Dette gøres for netop at undgå, at én persons smag og stil kan dominere en by eller et område, eller at afgørelser er politisk motiverede.

Fagpersoner til et design board ’ansættes’ kun fra lokalområdet, så der findes en personlig tilknytning til området, byggestilen og kulturhistorien. Hvis man har nogen form for direkte tilknytning til et bestemt projekt, så findes man inhabil og indkaldes dermed ikke til det enkelte projekt. Et design board består derfor af en større gruppe erfarne fagpersoner, således at man kan mikse mellem fagpersonerne til hvert projekt afhængig af projektets parametre. Der indkaldes normalt 4-6 fagpersoner per projekt afhængig af projektets størrelse og kompleksitet.

Fagpersonerne tilknyttes projektet allerede i designfasen, således at der kan gives råd og vejledning, allerede inden projektet indsendes til myndighedsprojekt mv.

Hvert byggeprojekt, der af kommunen vurderes betydningsfuldt eller stort nok, tildeles et antal vejledningsmøder med det lokale designboard. Før møderne starter, tilsendes de udvalgte fagpersoner i designboardet tegninger og baggrundsmateriale om projektet, således at de kan sætte sig ind i sagen.

På første møde fremlægger arkitekten så projektet for designboardet, og fagpersonerne kan herefter kommentere og vejlede arkitekten. Hvis kommunen herefter vurderer, at der er behov for betydelige ændringer til projektet, så gentages proceduren, til der er fundet en form for designmæssig konsensus.

Sad selv i Bournemouth Design Board

Jeg har selv i to et halvt år  været medlem af Bournemouth Design Board indtil min afrejse til Danmark, og jeg nød, at jeg kunne være en del af udviklingen og en kvalitetssikring af mit lokale miljø.

Bournemouth Design Board består i dag af cirka 40 fagpersoner fordelt på byplanlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter, arkæologer og miljøkyndige fagpersoner, således at alt fra kulturhistorie, arkitektur og miljø tages i betragtning i kommunens udvikling.

Deltagere i designboards er ikke direkte aflønnede, men får kompensation for de timer de bruger i dets øjemed, transportgodtgørelse og andre mindre kompensationer. Man deltager altså af faglig interesse, og man kan ikke ansøge om jobbet, men skal indstilles af andre fagpersoner eller direkte af kommunen.

Kommunen administrerer det lokale designboard og indkalder til møder, skriver referater etcera.

Så spørgsmålet for kommuner i Danmark er; hvornår er en stadsarkitekt det rigtige valg? Hvordan sikrer man sig at man finder den rette person til jobbet? Hvilke beføjelser skal stadsarkitekten have? Og hvad gør mindre kommuner, og kommuner hvor en stadsarkitekt måske ikke er det rigtige valg?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden