Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Lynetteholmen skal være by – ikke en forstad

Lynetteholmen har potentiale som moderne brokvarter a la Østerbro. Det kræver dog en håndfast byplan, for hvis den overordnede strukturplan er svag og bøjelig, får vi adskilte arkitektoniske »ensembler« i stedet for en homogen bydel, skriver arkitekt Karsten Pålsson i et debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns byudvikling har gennem de seneste årtier været præget af flere negative tendenser. Byen udvides med forstadsbebyggelser, der nasser på den gamle bys oplevelses- og fritidsrum.

Karrébyens stille gader erstattes af udsigtsbebyggelser, ligesom robust urbanisme og byplanlægning erstattes af glansbilleder af arkitektoniske ensembler.

Lynetteholmen har potentialet til at gøre op med disse tendenser og i stedet skabe en helstøbt, harmonisk bydel.

Kernen i Københavns dna er karrébyen med sine sammenhængende byrum, hvor man kan gå og cykle, lige fra middelalderbyen og ud igennem brokvartererne. Lynetteholmens placering i direkte forlængelse af byen giver fine muligheder for at leve op til disse kvaliteter.

Med Lynetteholmen kan der skabes et nyt moderne brokvarter med bymæssige kvaliteter i en tæt karréstruktur, således som der da også, lidt skematisk og retlinet, er vist på skitsen fra By & Havn.

Selvfølgelig kan man finde ting at indvende mod en planskitse, der er lavet ret hurtigt.

Men set i lyset af Københavns urbane slingrekurs i 00'erne med umage kombinationer af toetages rækkehuse og højhuse uden sammenhængende byrum, er der grund til at kippe med flaget for en planskitse, der er baseret på karreer med byggeri i normal Københavnerhøjde. Det fortjener anerkendelse.

Drømmer om et 'Østerbro'

Planen sigter mod en tæt lav bydel omgivet af vand, i modsætning til adskilte holme med forstadsagtige udsigtsbebyggelser. Sidstnævnte har København fået rigeligt af på Østamager, på Islands Brygge, i Ørestaden og mange andre steder.

Med Lynetteholmen drømmer jeg om et moderne 'Østerbro', hvor man kan slentre igennem, fare lidt vild i homogen bebyggelse, fortabe sig i interessante bygningsdetaljer, for så til sidst at finde en café på en grøn 'Bopa Plads'.

Jeg drømmer om en bydel, hvor man bevæger sig i afgrænsede rum, omgivet af harmoniske facader – som i den klassiske by, hvor man kan studere bygningers detaljer efter behov. Modsat Ørestaden, hvor kroppen mangler et rum, men hvor man til gengæld tvinges til at iagttage den ene bygning efter den anden som en række æstetiske objekter, der råber til hinanden.

Det kræver en håndfast plan

Hvis de positive harmoniske bykvaliteter skal opnås på Lynetteholmen, så kræver det imidlertid en stærkere principfasthed, end den vi har set i Københavns Nordhavn, hvor helhedsplanens karréprincip for nylig blev negligeret til fordel for en forstadsagtig stokbebyggelse på Levantkaj.

For det første kræver det, at den kommende strukturplan for Lynetteholmen rent faktisk sikrer karrébebyggelse med sammenhængende byrum i human skala som gennemgående princip.

For det andet kræver det, at strukturplanen får form af håndfast byplan, som har 'overhånd' i forhold til de efterfølgende delplaner for de enkelte delområder. Byplanen bør fastlægge og sikre sammenhængende byrum, gader og pladser og en homogenitet i bebyggelsen. Kun derved opnås en helstøbt bydel.

Hvis den overordnede strukturplan er, eller forvaltes som, svag og bøjelig, så risikerer man, at de efterfølgende delplaner resulterer i en række af adskilte arkitektoniske 'ensembler' – i stedet for en homogen bydel.

Det behøver ikke være kedeligt

En stærkere, rammesættende byplan vil tilmed kunne danne afsæt for mere kvalificerede arkitektkonkurrencer for delområder, hvor arkitektonisk kvalitet, stoflighed, detaljer og sammenhæng med stedet og nabobebyggelser kommer i fokus. I stedet for som i dag, hvor der konkurreres på isolerede – ofte lidt spekulative – arkitektoniske ensembler.

Der konkurreres på isolerede – ofte lidt spekulative – arkitektoniske ensembler

Lyder det kedeligt? Det behøver det ikke at blive. Det kan både blive varieret, oplevelsesrigt, grønt og bæredygtigt. Og vi skal huske, at Københavns egenart er homogene bydele, og at det er by, der skal bygges – ikke forstad.

Måske kan Lynetteholmen drage nytte af nogle af erfaringerne fra Sluseholmens konsekvente karrébebyggelser, hvor arkitektoniske dogmer for den enkelte bygnings form, højde, facade, materiale og farver har skabt et harmonisk helhedspræg, samtidig med at planens vej- og kanalforløb sikrer afvekslende visuelle oplevelser, når man bevæger sig gennem området.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden