David Munis Zepernick.

David Munis Zepernick.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Kritikere af skybrudsprojekt i fredet sø er bagstræberiske

Realisér potentialet i Sankt Jørgens Søpark, opfordrer David M. Zepernick (R), medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, i dette debatindlæg.

Debat

Skt. Jørgens Sø fungerer som et grønt åndehul i en tæt bebygget del af byen. Det fungerer, men så heller ikke mere!

Nu er der nye og visionære planer for Sankt Jørgens Sø på tegnebrættet. Planerne er blandt andet inspireret af Rambølls ide om at kombinere det stærkt påkrævede behov for at skybrudssikre store dele af Nørrebro og Frederiksberg med ønsket om at opgradere det nuværende lidt slidte anlæg til et grønt åndehul med en langt højere herligheds-, attraktions- og anvendelsesværdi for hele hovedstaden.

For mange af beboerne i de lavtliggende og tætbebyggede områder umiddelbart vest for søen indebærer projektet derudover en unik mulighed for skifte vand i kælderen ud med sand mellem tæerne.

Topografien i området, hvor den lavtliggende sydlige del af Vodroffsvej reelt fungerer som et badekar uden afløb, vil med det forventede øgede antal skybrud potentielt føre til ødelæggelser og vandskaber i millionklassen, som vil berøre tusindvis af borgere. Det problem er afsættet for de fremlagte skitser og ideer til en opgradering af Sankt Jørgens Sø.

Byfortætning skaber nye behov

Samtidig er der et generelt ønske om at byfortætning skal ledsages af flere og større grønne åndehuller. Det er en del af det gode moderne storbyliv.

David Munis Zepernick havde Sankt Jørgens Sø som mærkesag i valgkampen og lovede at hoppe i Sankt Jørgens Sø, hvis han blev valgt. Han måtte derfor hoppe i søen 1. januar, hvor han fik sæde i kommunalbestyrelsen.
Privatfoto: Kim Helsted

David Munis Zepernick havde Sankt Jørgens Sø som mærkesag i valgkampen og lovede at hoppe i Sankt Jørgens Sø, hvis han blev valgt. Han måtte derfor hoppe i søen 1. januar, hvor han fik sæde i kommunalbestyrelsen.

I dag giver søen ikke meget tilbage til byen. Man kan løbe rundt om den, der står et par bænke og man har fået plads til en diminutiv legeplads.

Men man kan få så meget mere rekreativ værdi i området. Sammenligningen med Amager Strand før og efter er nærliggende.

Kritikere i seniorsegmentet

Nogle naboer, påfaldende nok næsten alle i senior-segmentet, har i debatten påpeget, at man risikerer en »tivolisering« af området. Enkelte har også anført, at sænkningen af vandstanden og omdannelsen af søen vil have store naturmæssige omkostninger.

Jeg medgiver gerne, at den langt mere attraktive søpark, som er på tegnebrættet, må forventes at skabe øget aktivitet i området. Det kan man helt legitimt begræde som nabo, hvis man vil undgå både ingeniørmaskiner, »larmende« børnefamilier og skolebørn og i det hele taget helst vil have området for sig selv.

Jeg mener ikke, at vi kan give denne i mine øjne lidt bagstræberiske og egoistiske stemme en vetoret

Jeg lytter til kritikken, men jeg mener ikke, at vi kan give denne i mine øjne lidt bagstræberiske og egoistiske stemme en vetoret i forhold til byens udvikling.

Svagt naturargument

Argumentet om det unikke dyreliv og naturmæssige herlighedsværdi i og omkring den nuværende Skt. Jørgens Sø forekommer mig i bedste fald svagt.

Området er ganske vist fredet, men søen er et 100 procent menneskeskabt anlæg, og der findes, modsat for eksempel Amager Fælled, intet unikt dyre- eller planteliv i søen.

Der er således ingen substantielle miljømæssige argumenter for at bevare fredningen. Søens forholdsvis beskedne nuværende fugleliv vil nemt kunne reetableres også efter den foreslåede tiltrængte »ansigtsløftning« af Sankt Jørgens Sø.

Hvis vi nu alligevel skal løse et klimatilpasningsproblem, så lad os derfor tænke lidt visionært og langsigtet

Hvis vi nu alligevel skal løse et klimatilpasningsproblem, så lad os derfor tænke lidt visionært og langsigtet. Lad os give hele København og Frederiksberg et grønt åndehul, som kan give fremtidige generationer af københavnere og frederiksbergborgere en mulighed for at få både græs og sand mellem tæerne.

Realisér potentialet i Skt. Jørgens Søpark.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden