Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Utzon-fetichist: DAC-udstilling er propaganda for Arup og et tegn på arkitekternes tabte indflydelse

Arup-udstillingen i Dansk Arkitektur Center forvrænger billedet af Utzon, skriver arkitekt Nathan Romero. Udstillingen er med til at understrege tendensen, at arkitekterne mister indflydelse, og at arkitektur som operahuset i Sydney bliver sjældnere, mener han.

Debat

På en regnfuld oktobermorgen stod jeg med en våd og søvnig skare og ventede på bussen, der skulle tage os til arbejde. Da den endelig kom, var den komplet dækket med reklamer, indhyllet i det pixelerede klæbefolie, der fordrejer passagerernes udsyn. Jeg nægtede at hoppe på. Det er en privat invasion af det offentlige og gør mig klaustrofobisk. Stolt og gennemblødt så jeg bussen køre forbi; som en enorm mælkekarton på hjul.

Og så læste jeg det: »Designed by Danes«. DAC, Blox.

Plastret til med Utzons Sydney-opera på en blå himmelbaggrund annoncerede bussen for en udstilling om Arup, det prestigefyldte britiske ingeniørfirma. Meget vand er løbet under broen siden opførelsen af operaen, men fordi jeg har studeret Arups rolle i Utzons endelige skæbne i Sydney (en tvivlsom rolle for at sige det mildt), var noget her foruroligende off-key.

Ove Arup.
Foto: Godfrey Argent/National Gallery London

Ove Arup.

Men et par uger senere, opmuntret af en meget positiv omtale i Politiken, gik jeg alligevel – for første gang – ind i Blox, Realdanias nye glasziggurat. Artiklen fortalte mig også, at hovedudstillingen om Arup var blevet suppleret med en om Utzon.

Lad os bare sige, at jeg nød den underlige Utzon-udstilling, 'Horisont', i Guldgalleriet på trods af kaos og fraværet af en synlig, kuratorisk linje – og en mangelfuld fremstilling af ham som en drømmer.

Utzon som drømmer

Det gode ved udstillingen var  blandt andet de mange charmerende billeder af den vidunderlige Utzon-familie, nogle få flotte tegninger, notesbøger og modeller.

Dog var de nye 3D-printede 'tyggegummi'-modeller af ikke opførte projekter en skændsel, når man tænker på den betydning, Utzon gav sanseligheden og materialiteten i sine modeller. Og projektionerne på de bølgende gardiner var komplet uforståelige.

Arkitekten Jørn Utzon i sommerhuset i Hellebæk sammen med datteren Lin og sønnen Jan. Jørn Utzon tegnede selv huset, som blev opført i 1952.
Foto: Ritzau Scanpix/Åge Sørensen

Arkitekten Jørn Utzon i sommerhuset i Hellebæk sammen med datteren Lin og sønnen Jan. Jørn Utzon tegnede selv huset, som blev opført i 1952.

Jeg er en Utzon-fetichist, men ifølge denne udstilling var Utzon for det meste en familiemand, konstant på ferie, altid solbrændt. En drømmer.

Efter min opfattelse er den store arkitekts vitale og kreative drama helt fraværende, opløst i en horisont af hygge.

Skræmt af Arup-teksterne

Så gik jeg op til hovedretten; til den meget større udstilling dedikeret til Arup. Og eftersom udstillingen indeholder nogle fantastiske projekter fra arkitekter, jeg beundrer, burde jeg have nydt den.

Men tværtimod. Fysisk, rumligt er det et større rod end Utzons nedenunder.

DAC har fået en stor ny bygning, men at dømme ud fra disse to udstillinger, skal man stadig lære at bruge den. Men nå, mens jeg navigerede rundt i mishmashet, begik jeg fejlen at læse teksterne, der ledsager tegninger, modeller og film.

Jeg blev skræmt. Måske for at retfærdiggøre titlen 'Designed by Danes' har man måttet overdrive Ove Arup og hans firmas danskhed, og derefter har man pustet deres forfatterskab op i hvert projekt.

Sjovt nok er påklædningen af ingeniøren opnået ved at afklæde arkitekten.

Efter min opfattelse er den store arkitekts vitale og kreative drama helt fraværende, opløst i en horisont af hygge

Men læs venligst selv teksterne. Ingeniørerne har, udover at være teknisk dygtige, alle en renæssanceagtig nysgerrighed og sensibilitet. De ville alle være store kunstnere, hvis de ikke havde vigtigere ting at tage sig til, nemlig at gøre arkitektens drømme til virkelighed. Og det hele er demonstreret med kvadratmetervise charmerende (eller pinlige, afhængig af anmelderen) telefonkruseduller af Ove, Arups godfather.

Igen og igen, tekst efter tekst, fremstår arkitekterne som naive drømmere, konstruktivt inkompetente, uerfarne eller alle tre ting på samme tid. Lubetkin, Piano, Utzon, Rogers med flere.

Selv Gaudi, ser det ud det til, måtte vente på Arup for at gøre sit værk færdigt; det vil sige den pastiche, der i dag begås mod La Sagrada Familia.

Den gamle ingeniør-arkitekt-tvist trætter mig faktisk, men her går ubalancen simpelthen for langt.

Arup svigtede Utzon

Men lad os flyve tilbage til Sydney. Det, vi i dag ved om Arup i forhold til operaen, er ret meget. For det første udtrykte Arup, gennem sin site-ingeniør, Mick Lewis, tvivl om Utzons fantastiske krydsfinér-løsning til interiøret. Dernæst, da ministeren Hughes spurgte Arup, om de kunne og ville fortsætte uden arkitekten, sagde de ja. Altså, de satte spørgsmålstegn ved Utzons kapacitet og løb med projektet.

Foto: Ritzau Scanpix/Jan Jørgensen

For mig er det en gammel kendsgerning, at de gik bag Utzons ryg. En af grundene hertil var ifølge Prip-Buus, Weston og mange andre åbenlys: Efter mange års ingeniørdødvande og masser af penge brugt i forsøget på at beregne skallerne kom Utzon med den elegante kugleløsning, hvor skallerne skæres ud af en simpel kugle, hvis geometri tillader nem præfabrikation. Pokkers! Det skulle have været Arup.

Fra da af var forholdet forgiftet af jalousi og mistillid. Det blev så slemt, at Utzon beordrede at bygge en mur mellem ingeniørernes og arkitekternes kontorer. Blot for at tale om samarbejde.

Ingeniører har merkantil dagsorden

Jeg er uddannet på Madrid polytekniske skole, hvor vi elskede og også studerede moderne ingeniører. Mange af de bedste, som Peter Rice eller Cecil Balmond, arbejdede for Arup. De var vidunderligt kreative, som Ove nok også var.

Men ingen bør blive fornærmet, hvis jeg understreger den merkantile dagsorden for de store ingeniørfirmaer. De bliver helt sikkert ikke selv fornærmet.

Sjovt nok er påklædningen af ingeniøren opnået ved at afklæde arkitekten

Det samme firma bygger fine ting og forfærdelige ting, herunder Arup. Det er en forretning, og en godt betalt en.

Ove Arup levede måske i mere idealistiske tider, men i dag under mantraet om tidligt samarbejde, total design og så videre skjuler der sig en kamp om markedskvoter, som hurtigt underminerer arkitektens indflydelse, der er blevet til the incredible shrinking man.

Propaganda for ingeniøren

For mig er denne propagandaudstilling kun et symptom på denne tendens. Arup Architecture, Rambøll Arkitekter, Sweco Architects og nu Cowi-Arkitema Architects.

I dag, især i de nordiske lande, behøver store ingeniørkonsortier ikke længere at vente på en talentfuld arkitekt for at vinde en konkurrence. De køber arkitekterne, og med det skamfulde misbrug af prækvalifikationer eller inviterede konkurrencer (med kommunens, Realdanias, By og Havns, Lokale- og Anlægsfondens og Arkitektforeningens stiltiende eller åbenlyse accept) slipper de af sted med enhver meningsfuld opgave.

Arkitektkonkurrencer, der tillader tilsynekomsten af talenter, som den i 1965 i Sydney, forsvinder.

Arkitektkonkurrencer, der tillader tilsynekomsten af talenter, som den i 1965 i Sydney, forsvinder

Der er heldigvis nok seriøs Utzon-forskning til at rette op på denne udstillings forvrængede visning. Udstillinger kommer og går, og ofte er kun et par billeder og kataloget tilbage. Og heldigvis har DAC besluttet ikke at lave et katalog denne gang, men jeg er nu stadig fristet til at sende Renzo Piano et billede af den beskrivelse, Arup laver af designprocessen på et af hans mesterværker, The Menil Collection.

Og én ting mere: At trække det nationalistiske kort her (»Designed by Danes«) virker lidt absurd. Set fra denne overdrevne spanske arkitekts synspunkt burde Arup være persona non grata i Dansk Arkitektur Center. De saboterede en stor dansk arkitekts mesterværk.

Men jeg glemmer da, at Blox også er »Designed by Danes«, eftersom Arup udregnede strukturen. Lad Djævelen få hollænderen.

Arup-udstillingen kan ses ind til 17. februar og Utzonudstillingen ind til 3. marts.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden