Foto: Suste Bonnén
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Præsident for Historiske Huse: Stop for fredninger, så længe pengene ikke er der

Så længe kravene til ejerne af fredede bygninger er så omfattende og støtten så lav, bør Slots- og Kulturstyrelsen helt stoppe med at frede nye bygninger, skriver Birthe Iuel, præsident i Historiske Huse, ejernes repræsentant.

Debat

I en artikel i Politiken Byrum 12. december advarer arkitekt Jannie Rosenberg Bendsen mod de meget få fredninger, der bliver gennemført for tiden, blandt andet fordi Slots- og Kulturstyrelsen ikke har nok ressourcer. I de senere år har styrelsen i stedet haft fokus på den store gennemgang af alle landets fredede bygninger og de affredninger, som denne gennemgang har ført til.

Det er helt rigtigt, at der er et efterslæb på fredning af især det 20. århundredes arkitektur og særligt det såkaldte velfærdsbyggeri – almene boliger, idrætshaller, skoler og institutioner. Disse bygninger er en helt central del af historien om det moderne Danmark og rummer en fortælling, som vi er forpligtet til at give videre til kommende generationer. Flere af dem har også betydelige arkitektoniske kvaliteter, som risikerer at gå tabt ved kommende istandsættelser.

Alligevel må jeg advare mod, at man nu går i gang med nyfredninger af disse byggerier.

Hvis Slots- og Kulturstyrelsen har svært ved at finde ressourcer til arbejdet, er det ikke for noget at regne mod de udfordringer, som ejerne har med at finde penge til at holde de fredede bygninger. Særligt uden for København, hvor ejerne ikke har synderlig gavn af de fradrags- og skatteordninger, der er. Både de direkte støttemidler fra staten og værdien af skattefradraget er voldsomt reduceret gennem de sidste 30 år. Samtidig stilles der flere og flere fordyrende krav ved for eksempel istandsættelse.

Hvis Bellahøj blev fredet …

Så længe støtten til ejerne af de fredede bygninger er så ringe og spredes tyndere og tyndere ud, er det vores holdning i Historiske Huse, og som ejernes repræsentant, at man skal stoppe helt med at nyfrede.

Fra statens side må man indse, at der skal være en sammenhæng mellem den byrde, man pålægger ejerne, og mængden af fredede bygninger og de restriktioner, disse underlægges. Lige nu er forholdet helt skævt.

Hvis man for eksempel freder Bellahøj-bebyggelsen i København, er det en kæmpe enhed med 1.300 boliger, der pludselig skal konkurrere om de allerede symbolske direkte støttemidler på godt 30 millioner kroner om året med de omkring 9.000 bygninger, der ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er fredet i dag.

Man må gøre sig klart, at fredning er et voldsomt og fordyrende indgreb i den private ejendomsret

Samtidig vil Slots- og Kulturstyrelsen skulle bruge ekstra arbejdsressourcer på at sagsbehandle byggesager i så mange boliger. Selv med de fredede bygninger, vi har nu, er sagsbehandlingstiden for godkendelse af istandsættelse alt for lang.

Hvis man gerne vil sikre historien om velfærdsstatens fremvækst, giver det mening at udvælge de vigtigste bygninger fra perioden. Det er her meget tydeligt at aflæse nogle af de største forandringer, som det danske samfund har gennemgået i nyere tid. Men man må gøre sig klart, at fredning er et voldsomt og fordyrende indgreb i den private ejendomsret.

Hvis vi som samfund ikke vil hjælpe ejerne med opgaven, kan vi vælge at affrede eller pålægge færre restriktioner. Det er et reelt politisk valg.

At gøre begge dele – øge både krav og antallet af fredninger, samtidig med at man udhuler støtten er ikke holdbart.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden