Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Arkitektfaget er i vækstens vold og uden kompas

Arkitektbranchen har mistet sit kompas og blikket for samfundets interesser – frem for egeninteresser, honorarer og berømmelse, skriver Niels Dichov Lund med reference til tårnprojektet i Brande. Han efterspørger en undskyldning fra arkitektstanden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I de seneste år har mange brancher vist voldsom samfundsskadelig adfærd – bilbranchen, it-branchen, bankerne, investeringsbranchen etc., med fifleri, bestikkelse, skjulte kort, hvidvask, autonome bobler etc. Hvad der er muligt, er kørt af sted – uden for loven eller på kanten af den og gang på gang endt op med, at et moralsk kompas har svigtet – over for en måbende offentlighed.

Hvordan ser det ud i byggebranchen?

En af finanskrisens årsager for 10 år siden var gearing og ekstrem spekulation i gæld – primært på bygge- og boligmarkedet. Store dele af de sidste 10-15 års byggeri har således også (fortsat) været i fri selvdrift; firkantet kompakthed så højt som muligt, utallige havneområder omdannet i ensartet anonymitet, konkurrence om vækst, maksimerings-udnyttelse i ubalance, projektsalg, kapitalfonde, developer-fantasterier, kortsigtede finansieringsmodeller – som ved metroen med resultat i blandt andet areal-affredning, uorganisk udvikling, kolossale prisskruer især på boligfeltet, selvgenererende vækst af kasser – til fordel for kassen.

Til gavn for samfund og almene interesser?

Der skal tre til nybyggeri

Der skal tre til nybyggeri: investorer, godkendere og udformere.

Investorerne/bygherrerne er givet dygtige til deres, men bliver støt mere fjerne fra såvel det færdige fysiske resultat som  almenvellet, og så anonyme og udskiftelige at de kommer uden for demokratisk rækkevidde.

Lokalpolitikere er jo almindelige mennesker i princippet uden bygge- og planforstand og i stigende grad ofre for forførelsesretorik, excelark-forjættelser og borgmester-eftermæler

Godkenderne har legitimitet og er mindre fjerne, men lokalpolitikere er jo almindelige mennesker i princippet uden bygge- og planforstand og i stigende grad ofre for forførelsesretorik, excelark-forjættelser og borgmester-eftermæler, hvorfor de med planloven på bordet godkender det, de politisk har vækstinteresser i (en sær form for uvildighed!).

Og udformerne – byggefagfolkene, byplanlæggerne og især arkitekterne – stiller som den tredje part villigt og ret forskelsløst op. Alle vækstkrav om højere og tættere, om ensformigt byggeri og byudvikling i kopi indfries (med enkelte undtagelser).

Men af akademiske fagfolk bør man kunne kræve noget; de er uddannede i en tradition med analytisk, kritisk og historisk bevidsthed, de kender til både filosofisk og æstetisk refleksion inden for faget, og deres uddannelsesinstitutioner er offentligt finansieret.

Arkitektvirke må ikke være i strid med etisk standard

Ifølge arkitektfagets/-standens egne vedtagelser forholder de sig tilmed også til etik. Der er en forskrift (§3) i Akademisk Arkitektforening om arkitekters virke; om ikke at medvirke til opgaver, der strider mod almene interesser, og om at en arkitekts virke for en opgavestiller ikke må være i strid med fagets etiske standard.

Skal det være andet end mundsvejr, må spørgsmålene stilles: Hvem afgør her de almene interesserer, hvad er den etiske standard i faget, hvor findes den løbende diskuteret, hvornår har den sidst været i spil offentligt – eller dog blot inden for cirklerne?

I alle de byggeprojekter, der er lokalplanpligtige, skal offentligheden inddrages mest og tidligst muligt; hvordan en sådan lovintention om demokratisk åbenhed er forenelig med arkitektststandens forskrift om tavshedspligt i forhold til opgave/opgavestiller (§ 8) forekommer helt antikveret ejendommeligt. Tjente skjultheds- og tavshedskulturen hos Facebook, Danske Bank med flere almene interesserer eller deres egne pengemaskiner?

Gøres der nogensinde ophævelser i forhold til udformernes medvirken, i forhold til villigheden og inertien og ud fra almen-interesserne?

Gøres der nogensinde ophævelser i forhold til udformernes medvirken, i forhold til villigheden og inertien og ud fra almen-interesserne og etiske standarder. Ja, et par fagkyndige avisanmeldere kritiserer af og til, men får det nogen konsekvenser?

Brande: Fra stationsby til sensationsby

København har ført an i bygge- og byvæksten, men næsten enhver by med en havn har givet sig selv problemer.

Er det en arkitektfaglig og -etisk opgave at stille op til denne synlige selvambition og lokalpatriotiske entusiasme uden forbehold?

Det nyeste og mest eklatante eksempel på uhæmmede byggeriplaner er Bestsellers nye bydel med et mere end 300 meter højt tårn i Brande. Fra stationsby til sensationsby! Her er kapitalen ganske vist ikke anonym, men er det en arkitektfaglig og -etisk opgave at stille op til denne synlige selvambition og lokalpatriotiske entusiasme uden forbehold?

Kan ingen andre fagstemmer ytre sig om den plans realisering på det sted? Kritisk debat eller næsegrus tavshed.

Politikens litteraturredaktør skrev 4. janaur 2019 om 'det store nej', der er på vej. Det, der siger nej til vækst og udpining af natur og naturgrundlag og hybris-styrede livsform. Et epokalt nej der erkender, at less is more.

Det drejer sig ikke om blot om lidt økogræs på et tag og nulenergi-vinduer i facaden

Kunne man af akademiske fagfolk også forlange, at der lyttes efter det nej, når det gælder udformning af fysiske omgivelser? Det drejer sig ikke blot om lidt økogræs på et tag og nulenergi-vinduer i facaden, derimod om ikke at fortsætte vækst-inertien, om at kunne sige nej og fra og om at stille ind på almene interesser, etik og samfundsansvar.

Hvornår siger arkitekterne undskyld?

»At kunne gøre alting, sådan som vi kan i vore dage, kalder ikke på udskejelser, men på moral. På dømmekraften til at holde os fra mange af de ting, som vi har lov til,« som filosof Anders Fogh Jensen skrev i Jyllands-Posten 25. september 2018 om det – manglende – moralske kompas.

Min påstand er, at arkitektbranchen som helhed for en stor del har mistet sit kompas (kommunernes arkitekt-planchefer inklusive). Og at befolkningen savner klare faglige stemmer med høj bevidsthed om fremtidige samfundsinteresser – frem for egeninteresser, honorarer og berømmelse. Bankernes og pengeinstitutternes formand undskyldte i december over for befolkningen for et brud på kontrakten med samfundet – hvornår skal vi høre arkitekternes formand gøre det samme?

Når investeringskapitalen er anonym og ustyrlig og lokalpolitikerne forblændede af vækst, konkurrence og branding, har befolkningen kun arkitekters faglighed og faglige etik at sætte deres lid til omkring vores byrum og fysiske omgivelser. Lid til at hvad som helst ikke skal realiseres, at almene interesser er andet end penge, at det første A i Akademisk Arkitektforening overhovedet betyder noget.

Der synes behov for en meget mere åben og stærkere offentlig diskussion af arkitekters samfundsansvar og en besindelse og sigen fra. Også fordi artikektfagets miljø er så bundet op på traditionel konkurrence, må kravet til selvjustits og etik skærpes – ellers er der kun amokløbet mod de andre og det nybyggede miljø i frit fald under vækstens auspicier.

Svar fra Arkitektforeningen

Johnny Svendborg, formand for Akademisk Arkitektforening, afviser i en replik, at foreningen bør undskylde på fagets vegne.

»Arkitektforeningen kæmper alle årets dage for den gode arkitektur og den helt afgørende betydning, som den har for vores samfund. Men vi kan ikke sikre arkitektonisk kvalitet alene,« skriver Johnny Svendborg.

Læs hele replikken her:

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden