Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Johnny Svendborg.
Foto: Nana Reimers/Arkitektforeningen

Johnny Svendborg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Replik fra Johnny Svendborg: Niels Lund gør regning uden vært

Kritikken af arkitektstanden er forfejlet, skriver Johnny Svendborg, formand for Akademisk Arkitektforening, i dette svar til Niels Lunds debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Niels Lund har desværre ret, når han beskriver meget af nutidens byggeri som ensartet, anonymt og uden visioner. Diskussionen om arkitekturens kvalitet – eller fraværet af samme – hører til en af tidens vigtigste, og det er en naturlig og løbende diskussion i Arkitektforeningen.

Men Niels Lund gør regning uden vært, når tristessen alene tilskrives arkitekterne.

Rigtig mange af vores dygtige medlemmer kæmper dagligt for kvaliteten i en kontekst af kortsigtet tænkning og manglende forståelse for betydningen af arkitektonisk kvalitet.

Det er klart, at illustrationen af højhuset i Brande med sin ekstraordinære højde tiltrækker sig umiddelbar opmærksomhed. Arkitekten bag – Dorte Mandrup – må jo selv svare for, hvorfor hun har valgt at engagere sig i projektet. Hun er kendt som en af Nordens mest begavede arkitekter og plejer at have godt styr på sit etiske kompas.

Som jeg forklarede i et interview her i Politiken Byrum før jul, så mangler jeg fortsat at se projektets kontekstuelle kvaliteter og de byplanmæssige konsekvenser af eksempelvis det store indkøbscenter, som projektet også indeholder. Men jeg siger samme sted, at et smalt tårn som en markør i det store vandrette landskab potentielt set kan blive et stærkt skulpturelt udsagn.

Arkitektforeningen kæmper alle årets dage for den gode arkitektur og den helt afgørende betydning, som den har for vores samfund. Men vi kan ikke sikre arkitektonisk kvalitet alene.

Derfor er det også en målrettet indsats for Arkitektforeningen at gå i dialog med byggeriets øvrige aktører, så vi sammen kan skabe nye visioner og få kvaliteten løftet i udviklingen af de fysiske rammer for samfundet.

Dorte Mandrup har afvist at svare på kritikken af tårnet i Brande.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden