Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Fredninger burde være evige – nu vil politikerne ophæve dem for økonomisk gevinst

Det er et skred, når politikerne vil ophæve fredninger af økonomiske årsager, mener Knud Erik Hansen, næstformand for Danmarks Naturfredningsforening København.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg tror, de fleste af os tænker, at en fredning er for evig tid. Jeg er derfor glad for, at de fleste københavnske parker er fredet. Så føler jeg mig sikker på, at så har jeg dem fremover. Så kan kommunen ikke pludselig komme med en lokalplan, der ødelægger parken.

Men sådan er det ikke i Københavns Kommune. Det statslige og kommunale selskab By & Havn I/S havde regnet med at få en indtægt på at bygge på strandengen på Amager Fælled. Da de ikke kan det, vil kommunen skaffe By & Havn en indtægt på 1,9 milliarder kroner – ved at give By & Havn lov til at bygge på tre arealer, der er fredet.

Kommunen ved godt, at det ikke er muligt, hvis de skal overholde naturfredningsloven. Ifølge den skal der være tungtvejende samfundshensyn i spil for, at man kan ophæve en fredning. Det er så absolut ikke tungtvejende samfundshensyn, at et selskab skal have en økonomisk gevinst. Hvis det var tilfældet, ville fredninger ikke være meget værd.

Kommunen har derfor spurgt regeringen, om den gennem en særlig lov vil ophæve fredningerne. Det har en flerhed af partier i Folketinget sagt ja til. Et lovforslag herom er derfor på vej.

Det er ikke kun imod alle gode formål med naturfredningsloven. Det er også stik imod praksis i Folketinget. Når Folketinget har ophævet fredninger på nogle arealer, har det altid været på grund af tungtvejende samfundshensyn, for eksempel en ny banestrækning.

Den vigtige Kalvebodkile

Det ene af de tre områder er et område på Lærkesletten i den sydlige del af Amager Fælled. Det andet ligger lige ved Selinevej på Kalvebod Fælled lige syd for Sjællandsbroen. Det tredje er Stejlepladsen ved Fiskerhavnen også lige syd for Sjællandsbroen, men på Sjællandssiden.

Alle tre områder er dele af den store og for København vigtige Kalvebodkile. Med den har københavnerne adgang til et stort naturområde næsten helt inde fra centrum. Den rummer meget forskellig natur. Nogle områder har sårbar og sjælden natur. Nogle har stor biodiversitet andre kun lille. Kalvebodkilen er både fredet for at beskytte natur og for at give befolkningen adgang til natur.

Bebygges områderne, vil det være et indgreb, der kan mærkes. På Lærkesletten skal der bygges et bykvarter til 5.000 mennesker. Det er en bebyggelse på størrelse med Sluseholmen i Sydhavnen i København. Den vil fylde et areal på størrelse med Kongens Have i København. 5.000 mennesker vil slide på naturen tæt ved. De vil i særdeleshed slide på den sårbare natur på den gamle strandeng, som bebyggelsen vil komme til at ligge lige op ad. Bebyggelsen vil være en stor og fremmedartet klump i det åbne landskab, som Amager og Kalvebod Fælled er.

I Fiskerhavnen vil en bebyggelse ødelægge det særlige miljø, der er omkring Fiskerhavnen. Det er et stykke kulturhistorie.

Det skjules ikke i lovforslaget, at formålet er at give By & Havn en indtægt på 1,9 milliarder kroner. Et beløb der aldrig er blevet dokumenteret. Det baserer sig alene på By & Havns hemmelige beregninger.

Nogle partier fremfører andre begrundelser. De kommer dog mest til at se ud som dårlige undskyldninger.

Rekreativ værdi

Det siges, at det er ok at ophæve fredningerne, fordi det nu bliver muligt at frede den unikke strandeng. Det holder ikke, hvis man har respekt for fredninger. I naturfredningen har enhver fredning en værdi i sig selv. Dem bytter man ikke sådan lige. Det vil underminere fredningssystemet at tillade, at man bytter om på fredninger. Enhver fredning ville da være truet.

Det siges også, at det er naturområder med lav naturværdi – og at det især er tilfældet på Lærkesletten. Derfor skulle det være ok at ophæve fredningerne.  Det holder ikke. Områderne har værdi som rekreative områder. Den funktion kan de godt have, selv om det blot er almindelig natur. Lærkesletten har et lavt naturindeks, fordi den blev dækket med ny råjord for cirka 10 år siden. Den vil i løbet af to til tre årtier få samme naturværdi som det øvrige Amager Fælled, der ligger på den tidligere losseplads.

Lovforslaget er et ekstremt udtryk for den bypolitik, som føres i Københavns Kommune

Lovforslaget er et ekstremt udtryk for den bypolitik, som føres i Københavns Kommune. I København prioriteres natur og grønne områder ikke i byudviklingen. I alle større byudviklingsområder har første prioritet været bygninger og bygninger. Resultatet er blevet høje og kompakte bydele, hvor der højst er blevet plads til mindre grønne områder. Investorernes interesser i at bygge har fået førsteprioritet. Ingen steder har natur og det grønne haft en førsteprioritet.

I det lys bliver indgrebet i de fredede arealer endnu værre. Nu undlader man ikke kun at indarbejde natur i nye byudviklingsområder. Nu vil kommunen også tage naturområder og bygge på dem.

Værst måske, at det er en råhed over for naturen at lade de økonomiske interesser gå forud for naturen. Det gør man i en tid og i en by, hvor der er brug for at passe på naturen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden