Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Prestigefyldte byrum og parker er til for turister og developere, ikke borgerne

New Yorks High Line-park og Aarhus Ø bliver fremhævet i internationale medier og besøgt af turister. Men byernes borgere kan ikke se sig selv i de smarte byrum, skriver Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter, på vegne af Green Cities.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det ikke slående, at det er en engelsk avis – The Independent – der udråber Aarhus Ø til at være et af de steder i Europa, man skal besøge, hvis man er til hippe bydele – mens borgerne i Aarhus i debatindlæg spørger, om ikke nok de kan få flere grønne parker på Øen?

Det er også tankevækkende, at det er politikere, der kalder Søerne i København for »slidte anlæg«, som de vil »omdanne til et grønt åndehul med en langt højere herligheds-, attraktions- og anvendelsesværdi for hele hovedstaden«, mens de lokale borgere er bekymrede ved tanken om store pumpeanlæg til klimasikring i en kommende designet bypark langs bredden af Sankt Jørgens Sø.

Fællesnævneren for disse eksempler er, at byen ikke er for de, som bor der. Byen skal tilsyneladende være for developere, turister og politikere med store ambitioner. Men byrum og parker, der mere er turistattraktioner og tiltrækker folk udefra, bliver fremmede for de lokale borgere.

Se bare New Yorks park High Line fra 2009, der løber gennem Chelsea-kvarteret på Manhattan. Den er blevet en turistattaktion. Men her har man samtidig mødt bekymring fra lokale borgere, for de oplever ikke, at de mennesker, der bruger parken, ligner dem selv. Så bliver de væk og har ingen glæde af den. Attraktive grønne byrum, der skaber opmærksomhed og tiltrækker turister og besøgende, er en gave for byerne, men de skal omhyggeligt planlægges og placeres strategisk og under hensyn til helheden.

Når der ikke er plads til lokal bynatur

Det er paradoksalt, at beslutningstagerne på den ene side fortsætter med at investere i tekniske klimasikringer, hvor store regnvandsmængder skal transporteres over lange stræk til enorme anlæg, der bygges ind i byens grønne områder. Mens vi samtidig fortsætter med at bygge tættere og tættere og forsegler de resterende overflader med belægninger, hvor regnvandet ikke kan trænge ned, der hvor det lander.

Når man beslutter at bygge så tæt, og med endnu flere forseglede overflader på bekostning af bynatur, biodiversitet og naturlig nedsivning af regnvand, er man da ikke også netop med til at forværre tab af biodiversitet og risiko for oversvømmelse? Og hvor skal der være plads til gode nærmiljøer for rekreation og det lokale fællesskab?

Hvis vi skal sikre en liveable city også til de nye generationer, skal vi have flere grønne kvadratmeter, som også er fordelt lokalt i bykvartererne for de, der bor der

Det forekommer at være en usund udvikling, som resulterer i en kunstig og uvedkommende by, der bliver stadig mindre grøn, da træer, græs og øvrige planter ikke kan overleve i så tætte bymiljøer. Det grønne bliver slidt, får skader, kan ikke suge vand og har ikke nok vækstmiljø, når det for eksempel står på et parkeringsdæk, langs en trafikeret vej eller er plantet i et snævert gårdrum i skyggen af 5-7 etagers boligejendomme, hvor mange beboerere skal deles om den græsplet, der er blevet tilovers efter byggeri og anlæg.

Flere grønne kvadratmeter lokalt

Hvis vi skal sikre en liveable city også til de nye generationer, skal vi have flere grønne kvadratmeter, som også er fordelt lokalt i bykvartererne for de, der bor der.

Der skal være bedre plads til gadetræer, flere grønne kantzoner og lokale grønne regnvandsløsninger, som man eksempelvis gør det i Middelfart og på Frederiksberg. Der skal være plads til grønne rekreative steder, både til gården og til gaden, hvor de lokale borgere let kan gå ned fra lejlighederne, få frisk luft, mødes og få rørt sig lidt.

Det bliver en sundere by og et mere naturligt bymiljø, der er rustet til at håndtere mere regnvand lokalt, fordi det har bedre mulighed for at sive ned der, hvor det lander.

Og ikke mindst bliver det en mere vedkommende by for de, der bor der.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden