Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset

Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Stadsgartner i opsang til byboerne: Er du dus med himlens fugle – eller tillader du dem kun i H.C. Andersen-eventyr?

Hvor dygtige er vi egentlig til at udforme byer, når det efterhånden kun er rotter, duer og måger, der kan overleve herinde, spørger Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad dominerer himmelrummet over byen og bidrager til oplevelsen af byrum? Sol, måne, stjerner, lys, skygge, skyformationer, regn, striberne fra fly, som hænger længe på himlen, eller naturens egne luftakrobater, de bevingede væsener – fuglene?

Engang var naturen ikke henlagt til eget ministerium; det indgik i det daglige arbejde i land og by. Derfor var det da heller ikke Miljøministeriet, som slet ikke eksisterede dengang, men Undervisningsministeriet der i 1960 indstillede og valgte sanglærken til Danmarks første nationalfugl. Med datidens mere nænsomme landbrug var den en hyppig sommergæst, og mange kendte dens karakteristiske sang og sviren i luften.

Byfuglen blev nationalfugl

I 1984 relancerede den populære tv-vært for ’Dus med dyrene’, Poul Thomsen, en fornyet debat og afstemningen ’Danmarks ny nationalfugl’. Knopsvanen fik med 123.336 stemmer førstepladsen. Sanglærken kom på andenpladsen med 50.325 stemmer.

Vi taler om vækst, men det er vist misvækst. Vi beriger byerne, hvis vi tillægger dyrelivet værdi

Glemt var sanglærken med ringe vægt og antal, og ind kom en favnfuld fugl, majestætisk, nem genkendelig, ikke nogen virtuos ud i sang, men tung med tilpas strækindjagende attitude, når den rejser sig i fuld størrelse og hvæser for at forsvare revir og afkom. Svanen flyttede med os ind i byerne, imens lærken blev forvist til stadig færre arealer og svindende bestand. Hvem tager også i Zoo for at se torsken, når isbjørnen står inde ved siden af? Ja, og så er vi vel lidt en nation af romantikere – hvem vil ikke gerne gå meget igennem, når blot man ligger i et svaneæg?

Men hvem giver vi plads til? Er byen kun til mennesker og vores aktiviteter?

Hvad er vækst?

I byen er det sparsomt med dyreliv. Vi klager over måger og duer og synes, at deres adfærd er generende og støjende, men vi er mestre i selvsamme plager. Temmelig fattigt, at vi har nok i os selv – uden tolerance over for andre levende væsener. Igen i 2018 viste medier billeder af en svane, som har fået den sidste plads i søen på et plastikbjerg.

Vi taler om vækst, men det er vist misvækst. Vi beriger byerne, hvis vi tillægger dyrelivet værdi.

Hvem er vores nationalfugl i fremtiden? Og hvordan får vi flere forskellige flyvere i luften? Vi mennesker skubber med vores voldsomme adfærd og aktivitet meget af det sårbare liv ud af byerne. Darwins mesterlære siger, at dem, som tilpasser sig, overlever.

DR lavede for nylig en voxpop, hvor borgere skulle tilkendegive, hvem der var de største plager – her kom rotten ind som en klar nummer ét. Herefter duer og måger. Hvad siger det om os, at kun rotten, duen og mågen efterhånden kan overleve det barske byliv?

Ak ja – vi får, som vi planlægger, opfører og fortjener os til. Vi klager over støj og møg herunder fra vores bevingede venner, men glemmer helt, at der også skal være plads til hele deres livsmønster. Hvor dygtige er vi til at udforme byer, når blot man giver menneskelivet plads? Eller er vi der, hvor mennesker tåler rigtig meget og tilpasser sig bymiljøer, der er så barske, at vi er de sidste sammen med rotten, der har liv i byen?

Egentlig kvitterer rigtig mange dyr med leg og ophold, når blot vi sikrer plads til dem, og måske tager deres fugleperspektiv for overblik og indsigt – helt enkelt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden