Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Tankevækkende at kun 8 af landets kommuner har en arkitekturpolitik med blik for det 11. verdensmål

Kommunerne bør smøge ærmerne op for at sikre inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, skriver folketingsmedlem Roger Courage Matthisen (ALT) og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis vi tager byudviklingsbrillerne på, er der ét FN-verdensmål, der springer i øjnene.

Mål nummer 11 sætter kursen mod mere inkluderende og bæredygtig byudvikling. Det indebærer universel adgang til inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum.

En tankegang og et værdisæt, der indrammer intentionerne i verdensmålene, er begrebet universelt design. Omdrejningspunktet er de ligeværdige løsninger, når vi indretter lovgivning, bygninger, byer og naturområder. Der skal lægges lige så stor vægt på sociale aspekter som på miljø- og klimaaspekter, når vi taler om bæredygtighed.

Arkitektur er også politik

Der er behov for, at kommunerne sætter ambitiøse mål for den inkluderende by, når der skal udvikles et nyt havnebad, indrettes et kulturhus eller en idrætshal.

Et sted at starte kunne være at indføre en inklusionsevaluering på nybyggeri med offentlig adgang, så vi får skabt involvering og handling på området og delt viden om de gode løsninger.

En ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at kun 34 kommuner har en arkitekturpolitik. Heraf har kun otte kommuner adresseret temaet om at skabe adgang for alle. Det er tankevækkende, når byudviklingen i høj grad former alle menneskers hverdagsliv.

Vi mener derfor, at alle landets kommuner skal smøge ærmerne op og udvikle en arkitekturpolitik senest i 2020. En politik, der også forholder sig til, hvordan de lever op til målet om inkluderende grønne og offentlige rum.

Gå planlovgivningen igennem

I Danmark har vi fostret store arkitekter og byplanlæggere. Realiseringen af FN’s 11. verdensmål har derfor gode udsigter. Det kræver dog en fokuseret og koordineret indsats. Det kræver også, at vi lader fordomme om mennesker med handikaps formåen blive i skuffen.

På Christiansborg kan vejen starte med en besøgsrunde i planlovgivningen.

Hvordan skal fremtidens lokal- og kommuneplaner formuleres, så vi skaber byer, der bringer mennesker ud af social isolation? Ud på arbejdsmarkedet? Ud i foreningslivet? Hvilke greb i planloven skal vi tænke ind, når vi er i færd med at kyst- og klimasikre, så vi skaber grobund for naturoplevelser, alle kan opleve?

Vi har ikke alle svarene, men vi ved begge, hvilket samfund vi drømmer om. Og det samfund er inden for rækkevidde, hvis alle aktører inden for uddannelsessektoren (arkitektur, byggeri og design) og alle udøvende arkitekter, byplanlæggere og bygherrer arbejder sammen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden