Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Her er vores tip til By & Havn – lav udstykninger i mindre byggegrunde

Udstykning i mindre byggegrunde kan være vejen til et mere varieret boligudbud i de nye byområder, skriver Anne Romme og Morten Birk Sørensen, adjunkter ved KADK. Prøv det af på Stejlepladsen i Sydhavnen, foreslår de.

Debat

København udbygges som aldrig før. Byen er de seneste årtier blevet tilføjet adskillige store byområder, og 2017 overgik selv efterkrigsårenes rasende byudvikling i antallet af nybyggede boliger.

Øerne på Holmen, udvidelsen af Islands Brygge, Ørestaden, Sydhavnen, store dele af Valby og nyligst dele af Nordhavnen er alle forandret fra tidligere funktioner såsom industri- eller militærområder til i dag at være udprægede boligområder.

De mange nye bygninger synes at være karakteriseret ved en række fælles forhold, hvad angår boligtyper og byggeteknik, lejlighedernes størrelse og indretning, væggenes overfladekarakter og farveholdning og udeområdernes beskaffenhed.

Groft sagt er alt, hvad der bygges af boliger, 5 etagers-blok- eller karrébebyggelser, opført af præfabrikerede betonelementer med teglfacade.

Lejligheder med lofthøjde på 2,40 meter tilgås gennem den centralt beliggende, åbne entré med adgang til badeværelse uden vinduer, et køkken-alrum foruden 2-3 værelser. Vægge af hvid plastikmaling på filt og spartel, lyse trægulve og hvidmalede betonelementlofter.

Hvorfor skal alt se sådan ud?

Det spørgsmål har vi stillet os selv på Arkitektskolens Institut for Bygningskunst og Kultur. Under overskriften ’Selvbyg København’ har vi undersøgt, hvorvidt boliger, som beboere selv bygger, kunne være et attraktivt tilskud til de gængse typer.

Amsterdam genbesøgt

Ved etableringen af Christianshavn først i det 17. århundrede skelede Christian IV til Amsterdam, og igen med udbygningen af Sydhavnen har kanalbyen været inspirationskilde. Men der er flere lektioner at lære fra den hollandske hovedstad.

Da finanskrisen indtraf, var Amsterdam midt i store udbygningsplaner, men developere sprang fra de planlagte projekter med de ændrede økonomiske betingelser. Frem for at læne sig tilbage med korslagte arme udnyttede den innovative kommune chancen for nye eksperimenter.

De oprettede enheden Zelfbouw Amsterdam til fremme af byggeri uden developere. Foruden konkret selvbyg med hammer og fuksvans, så dækker denne betegnelse i Amsterdam al boligudvikling, der har de kommende beboere i centrum. 10 år senere har dette initiativ resulteret i en række såkaldt selvbyggede boligområder, som følgende erfaringer kan uddrages af.

Selvbyggerprojekternes engagement af mindre tegnestuer, entreprenører og håndværksvirksomheder har medført øget mangfoldighed i boligmassen. Boligstørrelser varierer, og rumligt såvel som materialemæssigt skiller byggerierne sig ud. Det åbner for gode og nødvendige arkitektoniske eksperimenter som supplement til den meget homogene, developerdrevne boligudvikling.

Beboernes involvering, allerede inden boligen projekteres, giver øget ejerskab og engagement til byen. Resultatet er, at beboerne bliver længere i samme bolig og bidrager til lokal udvikling med gode og aktive byrum til følge.

Desuden viser det sig, at selvbyggere har både lyst og ressourcer til at gå foran med bæredygtige tiltag. De selvbyggede områder har altså højere ambitioner for bæredygtighed end de developerdrevne.

Stopklodserne og hvordan de overskrides

Så hvorfor har initiativet med disse mange gode erfaringer endnu ikke slået rod i København?

For kommunen såvel som for By & Havn er business as usual det mest belejlige. Dermed udvikler developerne boliger til den største og stærkeste købergruppe: en kernefamilie fra øvre middelklasse med villighed til livslang gældssætning for at få del i storbyens herligheder.

Kunne man i stedet forestille sig, at beboere selv blev bygherrer? At de mange familietyper, som København består af, blev hovedpersoner, når nye boliger udtænkes, tegnes og bygges? Og hvad skal der til for at sådan et scenarie bliver en realitet?

Her sidder såvel Københavns Kommune som By & Havn med beslutningerne. Sidstnævnte har netop fået ny direktør i Anne Skovbro, som går aktivt ind i diskussionen om, hvordan København i det lange perspektiv skal udvikles.

Som offentligt selskab er By & Havn ikke forpligtet på hurtigt afkast, og selskabet tager ifølge Anne Skovbro ansvar for helheden.

Vi vil hermed tilbyde Anne Skovbro samt Københavns Kommune en idé baseret på erfaringerne fra Amsterdam samt vores studerendes nysgerrige arbejde.

Gør Stejlepladsen til forsøgsområde

I Bådehavnsgade i Københavns Sydhavn findes et unikt miljø. Som nabo til Fiskerihavnen og dennes skurby har beboere selv bygget huse på en grund, de ejer i fællesskab.

Klos op ad de selvbyggede huse i Bådhavnsgade ligger den endnu fredede Stejleplads. Et sjældent eksempel på et havnemilljø, som Borgerrepræsentationen har udset til nyt boligbyggeri.

Grunden ejes af By & Havn, og med den forestående affredning kan der uden videre bygges boliger. Hvad er mere oplagt end at udlægge dette til forsøgsområde for en københavnsk udgave af selvbyg?

By & Havn er sat i en politisk spændetrøje, som påbyder at sælge grunde til højstbydende. Dette bør fortsat diskuteres og bliver det da også flittigt. I denne sammenhæng vil vi dog komme med en mere umiddelbart gennemførlig idé, nemlig at udstykke grunden i små portioner.

Det vil give små sammenslutninger af eksisterende og kommende københavnere mulighed for at byde ind på salget. Her vil de kunne undersøge, afprøve og realisere deres drømme for en fremtidig bolig.

De vil lave minimalboliger med kun de fornødne kvadratmeter til et liv i aktiv dialog med den omgivende by. De vil lave regnvandsopsamling, jordvarmeanlæg og affaldsløsninger, som kan give inspiration til bæredygtige tiltag i de kommende byudviklingsområder. De vil lave monumentale fællessale med høj til loftet, ubehandlede krydsfinérbeklædte vægoverflader, runde hjørner i soveværelser med forbavsende akustik og krybekældre til at holde øllerne kolde. Alt sammen boligmæssige tiltag der ikke findes i byens mange nybyggede lejligheder, men som er med til at give kvalitet og egenart til mange af de gamle.

Sidst, men ikke mindst, vil en mindre skala bidrage til en bedre indpasning af nye boliger i et følsomt kvarter.

Et ydmygt tilskud med potentialer

Mens selvbyggerprojekter viser potentialer på nogle områder, svarer det ikke på alle byens udfordringer. Selvbygområderne i Amsterdam og andre europæiske byer er typisk befolket af, i flere henseender, ressourcestærke beboere. Desuden giver de anledning til en diskussion om varetagelsen af de fælles interesser i byens rum.

Men med kommunens estimat på 45.000 nye boliger mellem 2015-2027 er det nærliggende at spørge, hvorvidt der ikke bør findes plads til forsøg og afprøvninger. Og her mener vi, at udstykning i små grunde med mulighed for selvbyg udgør et oplagt potentiale.

Og nu tænker du måske, om ikke det er paradoksalt at undervise unge arkitektstuderende i en boligudvikling, der kunne overflødiggøre deres kommende profession? Den frygt gøres til skamme af deres idérigdom.

Den sikreste måde at sikre kvalitet i boligmassen er, som de for tiden begejstret taler for, at give folk indflydelse på deres egne boliger.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden