Rikke Stenbro.
Foto: Søren Svendsen

Rikke Stenbro.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Kommunerne omgår hensyn til natur- og kulturarv i byudviklingen

Hensyn til natur- og kulturarvsværdier og demokratiske spilleregler omgås eller nedprioriteres, når kommunerne på én gang skal drive forretning og være myndighedsforvaltere, mener Rikke Stenbro.

Debat

Kampen for Vikingeskibshallen i Roskilde og den dertil knyttede diskussion om armslængde i forvaltningen af de fredede bygninger fyldte meget i den arkitektfaglige bevaringsdebat i det forgangne år. Og det med rette! For sagen viser, at det hævdvundne princip om armslængde i forvaltningen af bevaringsværdier pt. er under pres.

Armslængdeprincippet i den offentlige forvaltning skal sikre magtens deling og forhindre politisk detailstyring. Inden for det bevaringsfaglige felt skal armlængdeprincippet sikre, at natur- og kulturarvsværdier ses i et langsigtet fagligt perspektiv og ikke administreres ud fra snævre og kortsigtede politiske og økonomiske hensyn.

På bygningsfredningsniveau er ministerens tilsidesættelse af det særlige bygningssyns faglige vurdering et enkelttilfælde uden fortilfælde.

Men længere nede i bevaringshierarkiet, hvor bevaringsværdier forvaltes af kommunerne, er det ikke et særsyn, at armslængden er så kort, at den faglige vurdering og hensynet til en langsigtet bevaring af natur og bygningskultur, tilsidesættes.

En ellers lovende arkitektur- og bevaringspolitik

Med fare for at blive beskyldt for NIMBY’isme vil jeg i det følgende oprulle to aktuelle cases fra mit eget nærområde i Øverød i Rudersdal Kommune. De demonstrerer, hvad der sker, når kommunaløkonomiske interesser vejer tungere i sagsbehandlingen end de bevaringsfaglige hensyn og hensynet til almindelig god forvaltningspraksis.

På papiret ser det ellers rigtig fint og lovende ud med den arkitektur- og bevaringspolitik, som kommunen i 2016 fik Svendborg Arkitekter til at hjælpe sig med at formulere.

Her står der, at man ønsker at »fremme omtanke for arkitekturen og omgivelserne i kommunen gennem et højt ambitionsniveau og modet til at insistere på kvalitet og respekt for stedet«.

Når virkeligheden og investorer med penge melder sig på banen, ændrer billedet sig imidlertid markant.

Det konfronteres jeg med på daglig basis, når jeg følger min datter til skole. På skolevejen passerer vi Bertel Udsens fine rækkehusbebyggelse Kuben, der er opført mellem 1962 og 1964.

Bebyggelsen har høj bevaringsværdi, blandt andet på grund af sin fine inkorporering af områdets landskabstræk.

Forstadens Akropolis

Kuben grænser på den ene side op til Søllerød Naturpark og på den anden side til Skovlyskolens atletikbaner, også kaldet de røde baner.

Dem krydser vi, før vi når til Skovlyskolen, tegnet af arkitekterne Knud Munk og Haldor Gunnløgsson, opført mellem 1968 og 1970. Skolen fremstår set fra banerne, trods mange års nedslidning og mangelfuldt vedligehold, stadig som et Forstadens Akropolis. En moderne fortolkning af tempelarkitektur i mursten, beton og limtræ.

Skovlyskolen.

Skovlyskolen.

Fra banerne stiger vi hver morgen, skridt for skridt, op ad det store trappeanlæg for at komme til skolen. Skolen har høj bevaringsværdi og er pt. under omfattende renovering; det regner ind, der er skimmelsvamp, asbest og sammenfaldne kloakker.

Det er dyrt at renovere, men finansieringen var tilsyneladende inden for rækkevidde; pengene kunne hentes ved at frasælge 'de røde baner'.

Indsigelser har der været nok af

Kommunens ræsonnement synes at have været: Banerne er i dårlig forfatning og bruges derfor ikke efter hensigten. Hvis vi sælger dem, sparer vi også udgiften til renovering af dem.

Og vupti blev banerne i november 2018 solgt til investoren NREP for den nette sum af 24 millioner.

NREP vil nu opføre ikke mindre en 70 friplejeboliger på den frasolgte grund. Man kan godt blive moralsk anfægtet af, at børnenes udearealer sælges fra, men det strider hverken mod god forvaltningspraksis eller reglen om armslængde i forvaltningen.

Anderledes vil jeg mene, at det forholder sig med håndteringen af planprocessen. Kommunen har, for at kunne gennemføre et frasalg af banerne, ladet salget betinge af, at der vedtages en ny lokalplan, og at der laves et tillæg til Kommuneplanen 2017. Endvidere har den forudsat, at den kan ændre eller sløjfe en tinglyst deklaration, som gælder i området.

Kommunen tager det for givet, at planændringerne gennemføres, uanset hvad der kommer af indsigelser undervejs. Og indsigelserne fra områdets beboere har ellers været mange: 41 med i alt 481 beboeres underskrifter. Beboerne forstår ikke, at offentlige og private ejere ikke stilles ens, og at køber af grunde stilles bedre, end de selv er. De er blandt andet også bekymrede for varetagelsen af områdets bevaringsværdier. Indsigelserne er af både væsentlig og principiel karakter – og sagen er nu indbragt for planklagenævnet.

Fremragende arkitektur sælges til nedrivning

I det tilgrænsende område, på den anden side af Øverødvej, forsøger kommunen også at aflyse en deklaration. Deklarationen fra 1959 beskytter naturværdier i Søllerød Naturpark ved at sætte restriktioner for bebyggelsesprocent og højder for de ejendomme, der grænser op til parken.

Husrække tegnet af Max Brüel, Gehrd Bornebusch, Jørgen Selchau og Henning Larsen arkitekter, set fra Søllerød Naturpark. Den midterste villa er ejet af Rudersdal Kommune. I forbindelse med salg af den,  ønsker kommunen nu at ophæve den deklaration, som hele husrækken er omfattet af, og som siden 1959 har begrænset byggehøjden til en etage af hensyn til naturværdierne i den tilgrænsende park.

Husrække tegnet af Max Brüel, Gehrd Bornebusch, Jørgen Selchau og Henning Larsen arkitekter, set fra Søllerød Naturpark. Den midterste villa er ejet af Rudersdal Kommune. I forbindelse med salg af den, ønsker kommunen nu at ophæve den deklaration, som hele husrækken er omfattet af, og som siden 1959 har begrænset byggehøjden til en etage af hensyn til naturværdierne i den tilgrænsende park.

Kommunen ønsker at aflyse deklarationen i forbindelse med salget af en ejendom, som den har ejet siden 2001. Den har været brugt som flygtningemodtagelse, men står nu tom. Ejendommen er fra 1962. Den er tegnet af Max Brüel, Gehrdt Bornebusch, Jørgen Selchau og Henning Larsen arkitekter og indgår i en sammenhængende og arkitektonisk velproportioneret bebyggelse med rytmisk forskudte blokke af kvadratisk tilsnit, bestående af tre selvstændige villaer.

Kommunens ejendom, som ligger midt i husrækken, er i udgangspunktet fremragende arkitektur, men den er igennem mange år blevet mangelfuldt vedligeholdt. Sælges den, er det som et nedrivningsobjekt.

Sammenfaldet mellem det forestående salg og dét, at kommunen nu vil aflyse deklarationen, er bemærkelsesværdigt. Også her er der en uheldig sammenblanding af interesser, og det er problematisk, at kommunen selv er den behandlende myndighed både i forhold til høringsprocessen og i forhold til at vurdere konsekvenser for natur- og kulturarv.

På opførelsestidspunktet skulle tegningerne godkendes af fredningsnævnet, før der måtte bygges, sidenhen er myndighedsbehandlingen flyttet fra stat til kommune. Nu vurderes det hensyn, som man i forvaltningsregi har håndhævet i næsten 60 år, om at bebyggelse ud til naturparken skal holdes lav, pludselig at være irrelevant og forældet. Sagen er pt. i høring.

Hensyn omgås

Sager som disse viser, at såvel hensyn til natur- og kulturarvsværdier og demokratiske spilleregler omgås eller nedprioriteres, når kommunerne på én gang skal drive forretning og være myndighedsforvaltere. Værdier knyttet til den bevaringsværdige bebyggelse bliver eksempelvis forvaltet, som sluttede de ved enkelte bygningers ydervægge eller i bedste fald ved deres matrikelgrænse.

»Det er de folkevalgte politikeres opgave at prioritere fællesskabets ressourcer på folkets vegne,« har kulturminister Mette Bock (LA) skrevet i et læserbrev, men hvad er tidsperspektivet som lægges til grund for prioriteringerne, og hvornår bør man kunne kræve, at der foretages en uvildig vurdering?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden