Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Vi foreslår en model, som kan vælte siloerne og gøre byggeriet bæredygtigt

I dag leverer producenter, arkitekter, ingeniører og biologer hver deres bidrag i byggeriets fødekæde. Hvert fag har sin egen optik og modeller. Men hvordan gør vi det totale regnskab op, når vi bygger? Natalie Mossin og Anne Beim, KADK, har et bud.

Debat

Verden buldrer frem mod uafvendelige og dramatiske forandringer i forhold til vores klima og vores naturlige ressourcer. Statsministeren ved det, dronningen ved det, vi ved det alle sammen – men de positive fremskridt mod bæredygtig omstilling er små og inkrementelle.

Der er brug for et helt nyt perspektiv og radikalt nye modeller til at forstå verden, hvis omstillingen skal lykkes. Ellers fortsætter vi med at tale om forandring og handle, som vi plejer.

Inden for byggeriet betyder det, at vi har brug for at forstå byggesektorens samlede aftryk på vores omgivelser bedre, end vi gør i dag. Forskning, og radikalt nye modeller til forståelse af den samlede belastning på tværs af opførelse, drift og nedrivning kan hjælpe os på vej.

Brug for en ny praksis

Det går godt i dansk byggeri. Hjulene ruller, og Danmark viser eksempler i verdensklasse på, hvordan byer og bygninger kan bidrage til en bæredygtig udvikling: fra 0-energi huse over up-cycling til klimasikring. Alligevel påvirker byggeriet vores omgivelser negativt, både i Danmark og på verdensplan.

Sidste års statusrapport fra FN’s Miljøprogram viser, at byggeriet står for 35 procent af verdens samlede energiforbrug, har et CO2-aftryk omkring 40 procent og er en væsentlig kilde til affald. I 2015 producerede EU alene 821 millioner ton byggeaffald. The Report of the Business & Sustainable Development Commission fastslår endvidere, at befolkningstilvæksten i verden vil betyde, at der skal bygges 60 procent flere bygninger over de kommende 40 år for at leve op til efterspørgslen.

Der er således ingen tvivl om, at byggeriet er en del af de store globale udfordringer i dag – og hvis byggeriet skal være en del af løsningen, skal vi fra en situation med inspirerende undtagelser til en helt ny praksis for hverdagen i byggeri og bygningsdrift.

Problemerne med klimaforandringer og miljøbelastning går på tværs af faggrænser og virksomhedsskel i byggeriet. Derfor er det en hindring for den bæredygtige omstilling, at vores forståelse og styringen af byggeriet i dag er fragmenteret og siloopdelt efter historisk definerede fag og faser. Det betyder, at vi ikke bygger ud fra et retvisende billede af, hvad byggeriet reelt koster i det store regnskab over ressourceforbrug, CO2-udslip, miljøbelastning, sundhedsfremme og kulturel værdi.

Den bæredygtige kirke

I dag leverer producenter, arkitekter, ingeniører, biologer, udførende aktører med flere hver deres nødvendige bidrag i byggeriets fødekæde. Hvert fag har sin optik og sine modeller. Men hvordan gør vi det totale regnskab op, når vi bygger?

For eksempel pakkes elementer til nybyggeri ind i plast, hvorved der skabes plastaffald, som skal bortskaffes, hver gang vi bygger. Kan det gøres på en anden måde, der er mere miljøvenlig? Eller er indpakning reelt den mest ressourceeffektive måde at sikre byggevarerne mod vind og vejr for dermed at reducere andelen af skadede varer, der må kasseres?

Et andet eksempel er transport af bæredygtige materialer. Hvor langt kan vi transportere et miljømærket træelement, før det ophører med at være en bæredygtig løsning?

Endelig betyder det meget for det samlede miljøaftryk, hvor lang levetiden er for en løsning. Den mursten, der har holdt 500 år i en kirke, er over tid blevet en miljøvenlig investering, fordi materialet og den energi, der er brugt til at bearbejde den, kan 'afskrives' over en meget lang tidsperiode.

I kontrast hertil har et butiksinteriør typisk en ganske kort levetid. Det er svært at gøre en bygning til en bæredygtig investering, lige meget hvilke materialer der anvendes, hvis det hele smides ud efter 20 år.

Forstå din bygning

Sagen er, at vores nuværende modeller ikke slår til, når vi skal overskue kompleksiteten i byggeriets reelle aftryk på vores omgivelser. Derfor har vi brug for et radikalt opgør med vores forståelse af sektoren, hvis den grønne omstilling for alvor skal batte noget. Vi har brug for en ny forståelsesramme, som gør det muligt retvisende at vurdere, om en løsning er bæredygtig.

Gode kræfter på tværs af de danske forskningsinstitutioner og parter i branchen arbejder i disse år på højtryk med at skabe modeller, der kan håndtere byggeriets kompleksitet og give viden om bygninger i et livscyklus- og totalværdiperspektiv.

På Kunstakademiets Arkitektskole i forskningscentret Cinark arbejder vi lige nu på en model, 'Radikal tektonik', der går et skridt videre end tidligere modeller i forhold til at forstå bygninger som bestående af både biologiske, teknologiske og kulturelle systemer.

Den står på skuldrene af tidligere forskning i bæredygtige materialer, byggeteknik og fremstillingsformer på tværs af industri og håndværk. Der er særligt to meget centrale begreber i den nye model:

Det ene – tektonik – vedrører bygningers ’konstruktion’ og det ’at konstruere’ i arkitektur. Tektonik kan således være et stærkt redskab til at styre ressourceforbruget i byggeriet og dets miljøpåvirkninger. Desuden kan tektonik anvendes til analyse af bygninger, som arkitektoniske og kulturelle manifestationer. Det andet – økologi – henviser til naturens systemer. Økologi refererer også til strukturer, der beskriver organismers indbyrdes afhængigheder, livscyklusscenarier og de måder, som materialernes egenskaber fremtræder på.

Det nye analyseredskab samler på den måde fagområderne tektonik, bygningskonstruktion, miljøvurdering og levetidsscenarier og muliggør en helhedsorienteret model til analyse af, hvordan bygninger påvirker og interagerer med vores naturgrundlag og mere generelle samfundsbehov.

Nye logikker at forstå verden med

Modellen er tænkt som et redskab til både myndigheder, bygherrer, producenter, rådgivere og udførende – og forhåbningen er, at den på sigt kan bruges til at vurdere om den enkelte bygning er bæredygtig. I sin totalitet!

Hvis det lykkes, kan modellen anvendes til at støtte beslutninger af, hvilke løsninger der vælges – en pendant i en kompleks verden til den umiddelbart forståelige energimærkning af køleskabe, hvor man faktisk kan se, når noget er til et 'F'.

Det tog flere hundrede år fra Galileo Galilei præsenterede sin astrologiske model for Jordens rotation om solen, til den blev anerkendt af den katolske kirke. Så lang tid har vi ikke

Den vil også kunne bruges til kvalificering af diskussion og udvikling af de rammevilkår, lovgivning og praksis, der er gældende i dag og til en ny forståelse af de faktorer, der samlet set indvirker på vores naturgrundlag, og som samtidig skaber et kulturudtryk.

Modellen for 'Radikal tektonik' er ikke færdig, men på vej. Den er vores bidrag til den nye forståelse, der er brug for, hvis vi for alvor skal adressere en bæredygtig omstilling i byggeriet og i samfundet. Hvis vi skal vende den nuværende udvikling, skal vi forstå byggeriet på nye måder – der er  dogmer som må falde, og logikker som må ophøre.

Det tog flere hundrede år, fra Galileo Galilei præsenterede sin astrologiske model for Jordens rotation om solen, til den blev anerkendt af den katolske kirke. Så lang tid har vi ikke, før klimaforandringerne er uigenkaldelige. I bæredygtighedsdebatten er anerkendelsen dog på plads. Men vi mangler de radikalt nye modeller til at forstå verden med. Derfor er det nu, vi skal se på ikke bare byggeriet, men alle vores rutiner, med nye øjne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden