Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.
Pressefoto: Henriette Bonde

Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Fingerplanen og planloven svigter biodiversiteten

Biodiversitetskrisen er mindst ligeså alvorlig som klimakrisen. Derfor skal biodiversitet have plads i lovgivningen på linje med klimasikring, skriver Susanne Renée Grunkin, formand i Danske Landskabsarkitekter, på vegne af Green Cities. Hun foreslår at følge i Sverige og Norges fodspor.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med Fingerplanen fra 1947 fik vi en unik samlet plan for en hel storbys udvikling, hvor alle forhold hænger sammen og griber ind i hinanden. Hensigten med de centrale grønne kiler var ikke mindst, at borgerne skulle have mulighed for et sundt og godt friluftsliv. Fingerplanen rummer forudsætningerne for en bæredygtig byudvikling.

Planen har samtidig potentiale for at kunne tilpasse sig de kritiske udfordringer, vi står overfor i dag.

Der skal lyde en anerkendelse til regeringen, fordi man her over 70 år senere stadig har øje for de grønne kilers betydning. Det er også positivt at høre, at miljøministeren har taget begrebet liveable city i sin mund og endda bruger det flittigt. Begrebet synes at dække planens oprindelige hensigter godt.

Men det er desværre ikke alene det byggede miljø, der truer balancen mellem det grå og det grønne. Hvis liveable city skal give mening, er vi nødt til at skrive biodiversitet ind i lovgivningen, sådan som også klimasikring mod oversvømmelse er blevet skrevet ind.

Vi er nødt til at tale om, hvordan vi kompenserer for tabt værdi og allerhelst tale om at øge værdien

Efter de rystende oplevelser med oversvømmede kældre og flydende biler i gaderne – og ikke mindst store erstatningssummer – har planlovens § 15 taget klimasikring til sig, og flere steder er det blevet løftestang for positive forandringer af byens rum og udemiljøer.

Desværre har det kritiske fald i biodiversitet endnu ikke fået en plads i lovgivningen. I stedet er biodiversitetskrisen kommet snigende og bliver bare værre og værre, alt imens vi mennesker fjerner stadig flere levesteder for insekter og planter i landskabet såvel som i byerne.

Biodiversiteten i erstatningsarealer

En del af de 80 indarbejdede forslag til ændringer i Fingerplanen handler om at udvide det byggede miljø. Det vil blandt andet blive muligt for kommunerne at bytte kilearealer, som har en såkaldt »beskeden rekreativ værdi« med nye og mere attraktive kilearealer. Det bliver kaldt »erstatningarealer«. Men det er et alvorligt svigt, at vi ikke her inddrager biodiversitet, men kun taler om ’arealer’. Her skal det snarere handle om kvaliteten og naturværdierne, der er sat på spil.

Vi er nødt til at tale om, hvordan vi kompenserer for tabt værdi og allerhelst tale om at øge værdien, mere bynatur og øget biodiversitet, for at regnestykket går op eller allerhelst slutter i plus.

Sverige og Norge går foran

På den anden side af Øresund, i Lomma Kommun i Sverige, skal man redegøre for, hvordan man vil kompensere eller forstærke, så ikke naturen påvirkes negativt ved ændringer som følge af nyt byggeri eller byudvikling. Det betyder blandt andet, at de tiltag, der yder en negativ indvirkning på naturen og biodiversiteten i dag er omfattet af et lovmæssigt krav om, at der skal kompenseres for de værdier, der mistes, en såkaldt økologisk kompensation.

Foto: Allan Nørgaard Pedersen/Juul Frost Arkitekter

Vi kunne med fordel her i Danmark lade os inspirere af denne værdibaserede tankegang og anvende kompensationsmodellen som løftestang for at udvikle mere bynatur og samtidig øge biodiversiten også til gavn hovedstadsområdets borgere.

I Malmö Stad har også de danske rådgivere mødt effekten af den lovpligtige Grönytafaktor – et beregningsværktøj, der anvendes af myndighederne til at bedømme, om der er nok grønt i projekterne. Her kan man opleve stor opmærksomhed fra entreprenørerne, der er klar over, at hvis man anlægger mere grønt, planter flere og større træer, kan man lettere opfylde den lovpligtige faktor. Det grønne går da også lettere fri af sparerunderne.

I Norge anvender man økologer til at supplere landskabsarkitekternes registrering af eksisterende beplantning på en grund forud for byggeri. På den måde opnår man et helhedsperspektiv, så projekterne proaktivt udnytter både beplantningens iboende landskabsarkitektoniske og biologiske værdier.

Biodiversitet giver bykvalitet

Ved at skrive biodiversitet ind i lovgivningen, så det kan få effekt i hovedstadsområdet, vil vi i planlægningen kunne friholde mere plads til mangfoldig bynatur og biodiversitet.

Set i et helhedsperspektiv vil vi samtidig opnå mere bykvalitet. For vi vil på én gang understøtte gode rammer for sociale fællesskaber, skabe flere steder til udeliv med aktiviteter, motion, leg og naturoplevelser, vil vil få mere plads til lokal klimasikring, vil vil øge byens attraktivitet i kraft af de smukkere bymiljøer, og vi kan få mere plads til levesteder for insekter, planter og dyr.

Først da vil liveable city være ensbetydende med bæredygtig byudvikling – og ikke blot være ord, der kommer ud af en miljøministers mund.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden