Arkivfoto: C.F. Møller
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Byfortætning vil ødelægge Danmarks smukkeste stadion, ik’ å

Rasmus Graakjær, arkitekt og forfatter, har skrevet en kærlighedserklæring til sin hjembys stadion – landets smukkeste – for at få politikerne til at droppe tankerne om at bygge høje boliger i dets grønne omgivelser.

Debat

I efteråret sidste år var der en del røre i Østjylland og omegn om mulighederne for at ombygge Aarhus Stadion, sådan at tribunerne kommer ind og kysser grønsværen, hvor der som bekendt spilles fodbold – og som regel i Superligaen.

Aarhus Stadion er bygget som et atletikstadion med fodboldbane i midten, på en måde så det kan være en fordel at være langsynet, hvis man følger spillet – også nede i den anden ende. En anden vigtig pointe for ombygningen er at få lukket stadionsiderne, så den kolde vind ikke piber ind, og suset fiser ud.

Rasmus Graakjær.

Rasmus Graakjær.

For at få finanserne til at gå op uden at sprænge de kommunale budgetter har Aarhus Kommune eksperimenteret med en slags By & Havn-konstruktion, som man kender det fra København. Altså offentlig grund, der bliver solgt for at få råd til noget, der ellers er urealistisk. For eksempel en metro. I det her tilfælde skal en del grunde omkring og syd for stadion sælges og bebygges for at få mønt i kassen. Lige nu er områderne bogstaveligt talt helt i skoven, men det bliver de ikke, når byggekranerne har forladt scenen.

Røren er der fortsat, nu med et helhedsplansforslag fra Rune Kilden og C.F. Møller, der blev offentliggjort i februar. Dog var der, før forslaget blev offentliggjort – renderingerne skulle vel lige koge færdig – ikke længere et flertal i Aarhus Byråd om at fortætte området, men i politik og Stratego kan alt som bekendt ske.

Luftfoto af stadion set fra nord.
Foto: Styrelsen for Effektivisering og Dataforsyning

Luftfoto af stadion set fra nord.

At mange kræfter kæmper for at beholde fodbolden på Aarhus Stadion og ikke bygge et helt nyt fodboldstadion på en billig grund ved E45, som nogle har foreslået, er der faktisk byplanmæssig ræson i. Men det kommer an på, hvordan man gør det.

Aarhus Stadion uden byens fodboldhold på grønsværen vil lade det smukke, næsten hundredårige stadion stå som en efterladt teaterrekvisit eller en gravsten for den enestående byplanlægning, der ligger til grund for Aarhus Stadion.

Benfica mod AGF på Århus Stadion 30.3.1961 (dengang byen blev stavet med bolle-å). Den franske dommer Bois har kastet mønten. AGF skal forsøge at vende 3-1-nederlaget i første kamp i Lissabon, men blot to minutter inde i kampen sender Benficas megastjerne Jose Augusto (nummer 7) bolden ind første gang bag Henry From, og de 22.500 tilskuere kunne se frem til et klart AGF-nederlag på 1-4 efter 0-3 ved pausen. Men begejstringen for portugiserne var så enorm, at århusianerne bar en rædselsslagen målscorer Augusto i guldstol fra banen.  31. maj besejrede Benfica Barcelona med 3-2 i finalen på Wankdorfstadion i Bern, Schweiz.
Foto: Ritzau Scanpix/Jyllands-Posten

Benfica mod AGF på Århus Stadion 30.3.1961 (dengang byen blev stavet med bolle-å). Den franske dommer Bois har kastet mønten. AGF skal forsøge at vende 3-1-nederlaget i første kamp i Lissabon, men blot to minutter inde i kampen sender Benficas megastjerne Jose Augusto (nummer 7) bolden ind første gang bag Henry From, og de 22.500 tilskuere kunne se frem til et klart AGF-nederlag på 1-4 efter 0-3 ved pausen. Men begejstringen for portugiserne var så enorm, at århusianerne bar en rædselsslagen målscorer Augusto i guldstol fra banen. 31. maj besejrede Benfica Barcelona med 3-2 i finalen på Wankdorfstadion i Bern, Schweiz.

En kærlighedserklæring

Nedenstående er en kærlighedserklæring til Danmarks smukkeste fodboldstadion, i Danmarks smukkeste kontekst.

Stadion en vinterdag i 2010.
Foto: Ritzau Scanpix/Ole Lind

Stadion en vinterdag i 2010.

I 1898 lavede den i Ebeltoft fødte arkitekt Hack Kampmann i samarbejde med Københavns stadsingeniør Christian Ambt en ny bebyggelsesplan for en bydel på en del af Marselisborg jorder. Kampmann vil de fleste aarhusianere kende for teatret og toldkammerbygningen, nogle for katedralskolen eller en af hans andre mesterværker.

Aarhus var godt i gang med en rivende udvikling fra slumrende provinsby til driftig industriby med jernbane, havn og et kraftigt voksende indbyggertal. Derfor skulle byen udvides – også mod syd, hvor kontakten og udsigten til skoven og bugten var afgørende elementer for den fremtidige bydel. Det var Kampmanns genistreg, at bydelen blev udfærdiget med byrummene, sigtelinjerne og torvene som første prioritet, sådan at herlighedsværdierne – de smukke udsigter til bugten og skoven trådte frem, selv inde fra karrébyen Frederiksbjergs – Frederiksberg med blødt J's – indre.

En af de markante strenge, der tegner området, er Stadion Allé. Den spænder mellem Sankt Lukas Kirkes tårn ved Ingerslevs Boulevard og stadions facade – lige omkring en kilometer er aksen der sammenbinder Frederiksbjerg med Marselisborg jorder. Jørn Leth har talt om boulevarden flere gange, når han drømmer om fødebyen. Det, byplanen også fortæller, er, at Aarhus, har den enestående kvalitet, at den er en skovnær by. Se selv: lige derude fyldt med træer – ikke bygninger.

Den røde bagstopper på Stadion Allé er tegnet af Axel Høgh-Hansen, arkitekten, der fra begyndelsen af 1900-tallet og nogle årtier frem havde sit primære virke i Aarhus. Hvem har ikke strejfet Århus Kunstbygning (i dag omdøbt til Kunsthal Aarhus, red.), Amtsygehuset, Reginahuset og mange andre af hans værker.

De indledende øvelser om et stadion i Aarhus kom i gang i 1916. Kommunen stillede grunden til rådighed. Staten kunne se vigtigheden af opgaven og bidrog med toogtyve buespær fra Københavns anden hovedbanegård, da der ikke længere var behov for disse i København – den nuværende, tredje hovedbanegård var allerede blevet indviet seks år tidligere. Den røde facade skitserede Høgh-Hansen i forskellige udformninger. Han landede facaden med den helt rigtige stemningsskabende farve, der på lang afstand får blodet til at pumpe – som effekten af matadorens klæde mod den opstemte tyr.

Imponerende arkitektur

Anlægget er som mange af tidens bygninger symmetrisk. Som besøgende oplever man – hvis man vil – den stemningsmættede forhal med Jean Gauguins skulptur Bokseren. Oprindeligt var denne søjlehal åben for oven og med et regnvandsbassin, der kunne opsamle regnen. Hallen opleves som en gestus til den besøgende. Først dette højloftede imposante rum og siden det kæmpemæssige uderum, der udgør fodbold- og atletikbanen. På begge sider er forhallen flankeret af de to haller.

C.F. Møller har over en lang årrække forestået en række om- og tilbygninger af arkitekt Høegh-Hansens Aarhus Idrætspark.
Arkivfoto: C.F. Møller

C.F. Møller har over en lang årrække forestået en række om- og tilbygninger af arkitekt Høegh-Hansens Aarhus Idrætspark.

De, der har oplevet Pantheon i Rom, kender den rumlige oplevelse, først det halvstore rum som overgang eller – lidt banalt – vindfang før det primære rum entreres – i Aarhus den lukkede søjlehal, i Rom den åbne, men overdækkede søjlerække, der leder ind til det endnu større kuppelformede rum, der i Aarhus er stadionrummet. »Hvor er det imponerende,« fristes man til at udbryde. Men så er der jo også verdensrummet – lige der hvor man kigger op i luften. Arkitektur er, når det er bedst, et svindelnummer.

Oprindeligt havde arkitekten anbragt en række skulpturer langs facaden og i dennes takt. Aarhusianerne skulle ikke alene til fodbold, de skulle også dannes i det skønne og det sande – dyder der, hånden på hjertet, ikke altid har været til stede på banen.

Skulpturerne blev i forbindelse med en større renovering taget ned og stillet op rundt omkring i byen. Dog står man med en tydelig oplevelse af, at grebet i Axel Høgh-Hansens oprindelige bygningsanlæg stadig er til stede i dag, selv om der gennem tiden er bygget om og til.

Et område for de få?

Hvad så med cykelbanen og travbanen? Høgh-Hansen udfærdigede faktisk en skitse til anlægget bag stadion allerede i 1916. Langs Observatoriestien åbner idrætsfaciliteterne sig op for alvor og føjer sig til den åbne grandiose skala i Mindeparken ikke så langt væk.

At bebygge arealerne bag stadion er en øvelse, der ikke kan gøres om. Står der først private boliger, bliver de der. Dertil må man regne med, at der skal bygges i adskillige etager for at udnytte de høje grundpriser maksimalt.

Foto: Ritzau Scanpix/Mikkel Berg Pedersen

I dag kan de åbne områder et godt stykke ad vejen bruges af de fleste, der har lyst. Bebygges området, bliver det for de få. Byplanlægningsmæssigt vil man skubbe den tætte by ud i et område, denne bebyggelse ikke hører hjemme i. I Aarhus standser den tætte by mod syd groft beset ved Marselis Boulevard.

At passe på byen er, som de seneste planer viser, at beholde stadion på sit sted. Med fodbolden – for uden fodbolden vil stadion ikke blive besøgt af byens borgere i tilstrækkelig grad, og stedet vil stå som en kulisse. Spørgsmålet er bare, om prisen kan blive for høj, og suset vil sive ud af den betragtelige del af byen, der vender sig mod stadion.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden