Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DR presse
Foto: DR presse
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Anmeldelse af DR-serien 'Vi bygger det væk': »Endelig får arkitekterne lov at vise, at de kan mere end god smag og skønne hjem«

Det ville være let at dømme TV-serien 'Vi bygger det væk' som lige lovlig letvægtig med sine hyppige nærbilleder af græs, der vipper under vægten af en bi, men vores anmelder vil nærmere takke den for at være tilgængelig.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det skal bygges væk,« slår en reklamekampagne for et byggemarked fast. I reklamen kan et uvelkomment svigermorbesøg klares med en skruemaskine, fingerfærdighed og en tur i den lokale byggehandel.

Men i DR's nye arkitekturprogram af næsten samme navn er det klimaproblemerne, der skal bygges væk. Og dér skal mere end standardløsninger fra byggeriets hylder til – især fordi byggesektoren selv er en af de allerstørste CO2-syndere og for eksempel står for 30 procent af affaldet i Danmark.

Programmet er skåret efter samme læst som DR's tidligere udsendelser om arkitektur til livstilssegmentet. Men i stedet for at gelejde os rundt i enestående villaer, tages der fat om nælden og dybere spadestik.

Endelig får arkitekterne lov at vise, at de kan mere end god smag og skønne hjem.

Klimaforandringernes syndfloder

Fire episoder med hvert sit tema udfolder, hvordan nogle af klodens store udfordringer bliver spejlet i en ny dagsorden for byggeriet. Udgangspunktet er klimaforandringerne og de forbundne kar; ressourcer og materialer, befolkningstilvækst og migration fra land til by.

En uvildig ekspert ridser udfordringerne op, og ild-besjælede arkitekter viser gennem deres projekter, hvordan de kan løses opfindsomt, kreativt, ordentligt, bredt, gedigent – og også æstetisk og smukt. Eksemplerne er fordelt på små og store projekter, udlandet og hjemlig andedam, dem på vej og dem der er færdige. Og der bliver så klippet på kryds og tværs mellem disse, sådan at slægtskabet i løsningernes mangfoldighed bliver tydelig.

Sonja Stockmarr taler med Rasmus Astrup, SLA.

Og det fungerer rigtig godt. Særligt i de første tre afsnit, der kredser tæt og konkret om jorden og nælden; klimaforandringernes syndfloder, materialernes oprindelighed og naturen som redningsplanke.

Børn har altid mødtes til sport og pomfritter

Det sidste afsnit tager fat i et af de mere indirekte forbundne kar: fremtidens fællesskaber. Social bæredygtighed er utvivlsomt en forudsætning for, at man kan fortætte byerne og derved imødekomme klodens ressourcemangel og nedslidning.

Men desværre gør programmets valg og sammenklipning, at de viste danske eksempler ikke kommer til deres ret.

Når et projekt til inkludering af en fortabt favela i den omkringliggende sydende, sydamerikanske storby står ved siden af – groft sagt – et forvokset medborgerhus og en nytolkning af den klassiske provinsby-sportshal, så fremstår de sidste to en smule banale og det hele en smule tåkrummende.

Pointen med programmerne er jo, at man med bygget nytænkning kan ændre klimaet.

Dermed giver det mening, at befolkningstætheden i favelaen bliver til at holde ud, både for klima, miljø og mennesker, fordi man blandt andet forbinder favelaens små gyder, samtidig med at man etablerer kloak og i øvrigt skaber rum til leg og ophold, hvor der ingen var før.

Men hvordan hjælper det klimaet, at man indretter overdækkede gader til leg i Esbjerg og Viborg? Og hvordan er det nyt? I Danmark har børn og ungdom jo til alle tider mødtes til sport og pomfritter ovre i hallen? At den så er blevet opgraderet til nutid – håndbold er blevet til basket og skøjter til skateboard – gør det måske nok til en nyhed, men ikke i klimasammenhæng.

Ligeledes: I favelaen føler de sig tydeligt respekteret og kvaliteterne i deres umiddelbart miserable by bliver på fineste vis forklaret, understreget og værdsat. I det tilsvarende hjemlige projekt i Gellerup skal bylivet groft sagt reddes med nedrivninger og cafe latte.

En vidensstruttende serie

Jeg ved godt, at begge de danske projekter både bygger på græsrødder og borgerinddragelse og er meget store, flotte og grundige transformationsprojekter. Men det er ikke dét, programmet handler om og derfor ikke det indtryk, man bliver efterladt med.

Vi kan blot håbe, at DR lader både Gellerup og Game Streetmekka få lov at bevise deres egen ret og værd i en programkontekst, hvor klimaet ikke er fællesnævner.

Det ændrer ikke ved, at serien samlet er oplysende, interessant og vidensstruttende. Det er vidunderligt på denne måde at få indblik i, hvordan arkitekter arbejder. Sten i skoen gøres til de kærkomne benspænd, der er med til at give de pågældende projekter mening. Også en mening, der rækker videre end den klimaudfordring, man har sat sig for at løse.

Arkitekten er meget mere end den gode smags vogter

Det er mere end bæredygtighed, mere end godt design, god kvalitet og æstetik. Og arkitekten er meget mere end den gode smags vogter.

En kroget sti i en skov foran et firmadomicil er ikke bare et æstetisk grønt greb og CO2-kompensering, det er mentalt medarbejdervelvære og et skub til en ny mødekultur i virksomheden.

En smuk grusbelægning af knust glas, er ikke bare innovativt genbrug, det er lokal arbejdskraft og historiefortælling. En flisebelægning betyder typisk øget belastning på kloaksystemet, men erstattet af et lidt dybere spadestik, hule fliser, en faskine, og en plantekasse sænkes vandets fart fra himmel til grundvand, samtidig med at begrønnede lommeparker opstår.

Det er nok vanskeligt at drive godt livstils-tv ud af kuldebrosminimering, efterisolering og alternativ energiforsyning

Et højhus i træ binder CO2 og er en fornybar ressource, men er også et alternativt boligbyggeri med et godt indeklima både på luft og akustik.

»Her er så fredeligt,« som en beboer siger.

»Og tøjet tørrer så godt«.

Med andre ord – det er ikke ligesom de tætte plasticposeboliger, der ligger på standardhylden i nybyggeri i dag.

En række landskabelige byrum på kanten mellem verdens-metropolen og havet sikrer mod stormflodsikring uden at danne barriere mod vandet, og involverer borgerne på en måde, der gør et gigantisk og tekniktungt anlægsprojekt, igangsat af nødvendighedens onde, til en gave til byen omfattet af forventningsglæde.

Lige sådan i en oversvømmelsestruet mindre dansk by, hvor en række tekniske løsninger bliver til en buket af fantasifulde vedkommende by- og -naturrum. Nødvendighed gøres til livskvalitet.

Mange fotogene projekter

Og ja, der er da mange kritiske spørgsmål, der ikke blive stillet i programmet, og meget der kunne have været uddybet. Det ville være let at dømme programmet som lige lovlig letvægtigt med sine hyppige nærbilleder af græs, der vipper under vægten af en bi, og børn der leger i solskin, men jeg vil nærmere takke det for at være tilgængeligt. Takke for at give nysgerrigheden og oplysningstrangen plads og parkere skepsis og kritik for en stund.

Man kan også argumentere for, at det er en svaghed, at det er de opfindsomme og æstetiske, fotogene tiltag af projekterne, der bliver fremhævet, mens virkelige virksomme, dødkedelige, byggeklodser, dem der virkelig kan trækkes seriøse CO2-stik hjem, ikke finder plads i livstilsprogramskabelonen.

Vi har brug for at tro på, at vi kan bygge os fra det

Men fair nok. Det er nok vanskeligt at drive godt livstils-tv ud af kuldebrosminimering, efterisolering og alternativ energiforsyning.

Og vi har brug for at tro på, at vi kan bygge os fra det.

Vi har brug for at blive inspireret, at få lyst til at eksperimentere, at dyrke vores omtanke for klimaet i vores hverdag. Og DR's nye programserie giver os de elskelige eksempler på, hvor både snusfornuftigt og fejende flot, det kan være, når man retter vores kreativitet, idérigdom og pionerånd mod konsekvenserne af et nyt verdensklima og en ny verdensorden.

Arkitekt Anders Lendager og Sonja Stockmarr.

Hvem ved, et sådant program, i al sin letvægt og tilgængelighed, kan måske være en del af skubbet mod en ny bølge af bedre byggeskik. Det er 100 år siden, at den nu forgangne bevægelse blev stiftet for at gøre arkitektonisk kvalitet tilgængeligt for alle.

I dag er det byggemarkederne, der dikterer hvilke løsninger folk binder an med

I dag er det byggemarkederne, der dikterer, hvilke løsninger folk binder an med. Men hvis de visionære takter fænger an i den danske huskøbers folkesjæl, så følger typehuse og totalentreprenørernes etagebyggeri med, og så kan vi hurtigere få skiftet ud på hylderne i standardbyggeriet – og bygge det væk.

'Vi bygger det væk' blev sendt på DR K, men kan streames på DR's hjemmeside et år frem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden