Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Pressefoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Stig L. Andersson med alternativ Fingerplan: Nedsæt et fagråd, der kan bestemme hovedstadens udvikling

Hovedstadskommunernes samarbejde skal koordineres af fagfolk, mener Stig L. Andersson, som i dette debatindlæg også foreslår, at byggeriet for hver ny kvadratmeter skal plante et træ i nye grønne arealer i kilerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I SLA har vi fulgt debatten om Fingerplanen, og vi har også selv blandet os i den. Vi er helt enige med regeringen i, at Fingerplanen har brug for en opdatering.

Men vi er ikke lige enige i alle regeringens revisionsforslag, og vi synes, at der mangler en vision. Et mål for den vækst og udvikling, som regeringen taler om.

Derfor har vi udarbejdet et forslag til modernisering af Fingerplanen (forslaget kan læses her).

Vi har grebet det anderledes an end regeringen. Vi har taget afsæt i den oprindelige Fingerplans kerneværdier og givet dem et moderne udtryk. Hensyn til fællesskabet og livskvalitet fra håndflade til fingerspidser var, som vi ser det, den centrale drivkraft bag Fingerplanen i 1940’erne. I dag er Fingerplanen imidlertid et passivt landsplandirektiv, som siger mere om, hvad man ikke må, end om hvad det er, vi vil. Det gør det svært at arbejde kvalitativt med planlægningen.Derfor har vi formuleret fem kvalitative forslag til Fingerplanen. De handler kort fortalt om samarbejde, ny natur og biologisk diversitet i de grønne kiler, udbygning af Fingerplanen, om at skabe attraktive alternativer til centrum gennem nye bo-, bygge- og finansieringsformer og om forpligtelse af byggeriet.

Jeg vil her fremhæve to af dem: forslaget om samarbejde og forslaget om forpligtelse af byggeriet.

Et beslutningsdygtigt råd savnes

Forslaget om samarbejde handler om at få indført i planloven, at Fingerplanen – det vil sige hovedstadsområdets planlægning – varetages af et arbejdende, fagligt funderet og beslutningsdygtigt råd.

Hovedstadsområdets planlægning har gennem tiden været varetaget af flere forskellige råd og instanser. Det seneste, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), blev nedlagt i forbindelse med strukturreformen i 2007. Det har efterladt 34 individuelle kommuner med hver deres interesser og planer til at varetage hovedstadsområdets udvikling.

Enhver developer eller ejendomsmægler vil bekræfte, at beliggenhed er dét, der sælger boliger. Vi er derfor helt overbeviste om, at byggeriets parter kan se meningen i forslaget

Det gør det svært at løse fælles udfordringer såsom klimatilpasning, tab af biologisk diversitet og bosætning. Og det gør det endnu sværere at skabe de visionære projekter, som for alvor kan gøre en forskel for livskvaliteten i hovedstadsområdet. Tværtimod skaber den nuværende ordning intern konkurrence mellem kommunerne om ressourcerne – i disse år er det især beboere, der kappes om. Det er en konkurrence, der går ud over fællesskabets interesser, og som på ingen måde skaber livskvalitet for hovedstadsområdets beboere.

Derfor foreslår vi dette råd, der skal varetage udviklingen – og som kan gennemføre de nødvendige benspænd, der skal til for, at vi kan bevæge os i en mere bæredygtig retning.

Rådet skal have beslutningsmandat og være uafhængigt af lokale politiske interesser. Vi foreslår altså et armslængdeprincip indført i hovedstadsområdets planlægning.

Kommunerne kan bidrage til at formulere visioner, men lokalpolitikere har ingen plads i rådet. Rådets medlemmer vælges af de 34 kommuner og af relevante interesseorganisationer – herunder Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri. Rådet skal bestå af relevante fagpersoner og eksperter – blandt andet planlæggere, kunstnere, erhvervsfolk og biologer.

Plant træer

Det andet forslag om forpligtelse af byggeriet hænger sammen med vores forslag om ny natur og biodiversitet i de grønne kiler. Vi vil skabe kvalitet i kilerne ved at plante millioner af træer. Vi foreslår, at byggeriets parter finansierer skovrejsning og øget biologisk diversitet.

Helt konkret skal der plantes ét træ, hver gang der bygges én kvadratmeter i hovedstaden.

Hvis byggeriet fortsætter i samme fart som nu, kan vi få et skovareal, der svarer til Vestskoven, på godt fire år.

Vi mener, det er helt rimeligt, at byggeriet bidrager til at højne livskvaliteten i hovedstadsområdet.

I dag er Fingerplanen imidlertid et passivt landsplandirektiv, som siger mere om, hvad man ikke må, end om hvad det er, vi vil

For det første fordi bygge- og anlægsvirksomhed fortrænger naturgrundlaget og derfor bør bidrage til at skabe det et andet sted. For det andet, fordi byggeriet selv har gavn af, at hovedstadsområdet er fyldt med attraktiv, frodig og divers natur.

Talrige undersøgelser viser, at nærhed til natur er noget af det, der tæller allerhøjest, når vi vælger, hvor vi skal bo. Det hænger blandt andet sammen med, at natur gør os sundere og afhjælper livsstilsygdomme som stress.

Enhver developer eller ejendomsmægler vil bekræfte, at beliggenhed er dét, der sælger boliger. Vi er derfor helt overbeviste om, at byggeriets parter kan se meningen i forslaget – så længe de nye krav er gennemskuelige, konsekvente og pålidelige. En forpligtelse af byggeriet til at bidrage til et mere naturrigt hovedstadsområde vil komme både beboere, by og bygherrer – og alle 34 kommuner i hovedstadsområdet – til gode.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden