Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: En økonoms forsvarstale for arkitekten

Økonomer er kendt for at være konservative og for at undervurdere effekterne af livskvalitetsskabende tiltag og investeringer. Men det kan blive dyrt over en længere periode at spare på arkitekturen i dag. Skal vi træffe de rigtige, langsigtede beslutninger, er vi nødt til at tænke tværfagligt, mener Jonathan Leonardsen – der selv er økonom.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) udkom sidste år med et opråb: 'Arkitekt – dokumenter din værdiskabelse'.

Danske Ark gennemgår eksempler på projekter inden for arkitektur og landskabsarkitektur, som skaber merværdi – og som har været i stand til at dokumentere det. Og den nyudnævnte stadsarkitekt i København, Camilla van Deurs, peger for eksempel på værdiansættelser af arkitekturen som et kommunikationsværktøj.

Som økonom og byplanlægger kan jeg kun juble over disse udmeldinger.

Der ligger en stor udfordring i at kommunikere den fulde værdi, som arkitekter skaber. Ofte bliver bygninger og bydele brudt ned til økonomiske poster – der er en negativ post forbundet ved at bygge og drifte, og der er en positiv post forbundet ved salg og lejeindtægter.

Arkitektens arbejde kan ikke oversættes direkte til kun kroner og øre, når to bygninger med omkostninger på henholdsvis 150 og 250 millioner kroner skal sammenlignes. Når vi bruger Danske Arks metoder, kan vi skabe et mere nuanceret grundlag at træffe beslutninger på – vi får et fælles ståsted på tværs af vores fagligheder.

Værdien af et byggeri skal måles over hele dets levetid

Skal man tro arkitekterne selv, arbejder de ikke »for bygherren (…) men for de mennesker, der bruger arkitekturen«.

Arkitekten er dog underlagt det nuværende økonomiske paradigme og de finansielle modeller, som fokuserer på kortsigtet suboptimering af anlægsøkonomien – man sparer, hvor der spares kan. Bygherres økonomer har tendens til at vurdere værdien af et byggeri til det, det kan sælges for, når det er færdigt – ikke hvordan det ser ud og fungerer om 50 år.

Når vi sparer på byliv og sammenhængskraft med nabolaget, risikerer vi, at byggeriet ikke kommer til at være en bidragende faktor i bylivet

Og netop her opstår det økonomiske paradoks. Ved at fokusere på at minimere og optimere anlægsomkostningerne – og dermed spare penge i dag – introduceres en risiko mod det stabile cash flow og indtjeningsmuligheden på langt sigt. Når vi sparer på byliv og sammenhængskraft med nabolaget, risikerer vi, at byggeriet ikke kommer til at være en bidragende faktor i bylivet. Vi risikerer, at det ikke bliver et velfungerende stykke arkitektur. Og dermed også en risiko for, at nabolaget ikke bliver attraktivt i det lange løb. Det vil påvirke salgsprisen og udlejningsmulighederne.

Det kan, med andre ord blive rigtig dyrt over en 30-50 årig periode at spare på arkitekturen i dag.

Økonomer er notorisk kendt for at være konservative og for at undervurdere effekterne af livskvalitetsskabende tiltag og investeringer. Skal vi træffe de rigtige, langsigtede beslutninger, er vi nødt til at tænke tværfagligt.

Byg diskussioner på fakta

Der er behov for at gå systematisk til værks, når værdier skal dokumenteres og identificeres, som Danske Ark opfordrer til. I praksis betyder det at kortlægge effekter og synliggøre de kausale sammenhænge, der er mellem en aktivitet (bedre byrum) og en effekt (flere folk i byens rum).

Det muliggør en saglig diskussion, på tværs af fagligheder, om effekterne, og hvor realistiske de er. Næste skridt vil så være at gå i gang med at dokumentere disse effekter. Og skabe den rigtige debat omkring værdiskabelse og sammenhængen mellem en aktivitet og en effekt. Grønne byrum og bynatur er godt for os – men lever vi sundere, fordi vi bor tæt på et grønt område, eller flytter folk med en sund og aktiv livsstil tæt på grønne områder? Hvad kom først, hønen eller ægget?

Som økonom byder jeg denne debat om byen, byggeriet og værdiskabelsen velkommen. Det vil gavne alle parter, at diskussionerne bygger på fakta og evalueringer, som kortlægger de effekter og den merværdi og livskvalitet, som byggeriet skaber for mennesker, for områdets natur og for projektets bundlinje.

Og det bliver rigtig godt, når vi ikke kun bruger denne viden i forbindelse med udvikling, men også når vi skal i gang med at fortætte, renovere og ombygge. En bygning kan bygges på et år – men den skal stå og virke i 100. Det kræver tilpasning og samarbejde. Det kræver, at alle fagligheder inddrages, og at deres input vægtes for, hvad de er – og ikke kun, hvorvidt de kan omsættes til kroner og øre.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden