Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Mange arkitekter ser deres bygningsværker som fuldendte – men virkeligheden er en anden

Så længe vi designer byer og bygninger som afsluttede bygningsværker, støder vi ind i udfordringer. Opskriften på succesfuldt byggeri og byudvikling ligger i erkendelsen af, at arkitektur og byudvikling er en kontinuerlig proces, skriver Jonas Sangberg, arkitekt og tegnestueejer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som arkitekter har vi afgørende indflydelse på, hvordan vores fysiske miljø udvikler sig. Samtidig er vi skolede i en kunstnerisk tradition, hvor vores projekter anses som færdige bygningsværker, det samme sekund entreprenørerne forlader byggepladsen.

Dette er umiddelbart to modsatrettede kræfter, for det giver ikke mening af betragte bygninger og byer som afsluttede objekter på samme måde som skulpturer og malerier, hvor en stor del af kunstværkets kvalitet netop ligger i, at der hverken kan tilføjes eller fjernes noget.

Rum til muligheder

Alt omkring os er i evig forandring (og har altid været det). Derfor ændrer vores fysiske behov og omgivelser sig også hele tiden. Alting er midlertidigt, og så længe vi ignorerer dette faktum, designer vi ikke til virkeligheden. For vi kommer aldrig i mål, da både bygninger og byer med stor sandsynlighed ændrer form eller funktion, efter de er færdigbyggede.

Når alting er i konstant bevægelse, må vi som arkitekter tage udgangspunkt i denne præmis. Vi skal ikke altid levere et færdigt og komplet produkt, men derimod i langt højere grad sikre rammer for liv og videreudvikling. I stedet for at tegne projekter til evigheden, skal vi skabe rammer for muligheder, foranderlighed og forskellighed.

Som udgangspunkt må vi som arkitekter erkende, at de bygninger og byer, vi designer, både ældes, forandres og forgår allerede fra den dag, de er færdige. Når det sker på en smuk måde, kalder vi det patinering og transformation. Når det er grimt, kalder vi det forfald og ombygning. Men det er det samme, der sker som et naturligt resultat af tidens konstante nedbrydning af materialer og konstante ændringer af funktioner og behov.

Arkitektur som proces

Modernismen så det som sin opgave at opdrage folk til, hvordan de skal leve. Der findes en anekdote om Mies van der Rohe — som man ellers kan sige mange gode ting om — som skældte beboerne i et af hans Chicago-højhuse ud, fordi de havde udskiftet de originale gardiner. Det er ikke arkitektens opgave — vi skal inspirere, fremfor at definere.

Hvilken arkitektur angiver så rammer fremfor at diktere? Det er netop arkitektur, der inviterer til brug og forandring. Det er en arkitektur, der er robust nok til addition, subtraktion og transformation.

For eksempel bør en god byplan altid være så robust, at selv den dårligste arkitekt og udvikler skal kunne bygge et hus inden for rammerne, uden at bydelen mister sine kvaliteter og egenart.

Vi bør derfor tænke arkitektur som en åben og uafsluttet proces

Vi bør derfor tænke arkitektur som en åben og uafsluttet proces. En proces, hvor rum skaber plads til skiftende behov og anvendelser i form af en åben ramme, som kan være bygningens konstruktion, byens infrastruktur, landskabets terrænbearbejdning og beplantning, der løbende kan kompletteres og indrettes efter behov. En ramme, som er anlæggets kerne, integritet og egenart, og som skaber et mulighedsfelt for givne begivenheder på givne tidspunkter.

Det er en simpel og let arkitektur opført i lette og bæredygtige materialer, der indgår i et cirkulært kredsløb, hvor delelementerne og materialer nemt kan fjernes, genbruges og erstattes af nye.

Afvikling skal tænkes ind

Denne erkendelse kræver, at vi fra starten må indtænke, hvordan hele eller dele af en bygning eller en by skal afvikles, nedbrydes eller ombygges på den mest bæredygtige facon. Det lyder muligvis brutalt, men det sker hele tiden både i Danmark og resten af verden. Det må derfor være vores ansvar at dokumentere, hvordan vores projekter bygges, men lige så vel hvordan de kan skilles ad og genbruges på en miljømæssig forsvarlig måde.

En sådan arkitektur bliver et event. Den har en begyndelse, en slutning — og når man indtænker cirkulær økonomi også en genopstandelse. En sekvens af begivenheder med robusthed og fleksibilitet som centrale kvaliteter. Et åbent felt som definerer rammerne for et givet program på et givent tidspunkt for derefter at rumme nye behov og programmer.

Præmissen bør derfor altid være erkendelsen af arkitekturen som en evig proces!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden