Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joshua Gross
Pressefoto: Joshua Gross
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Det enorme fokus på klimavenligt byggeri har medført dårlig arkitektur

I nye bydele som Carlsberg Byen, Aarhus Ø og Nordhavn bygges etagebyggerier, som muligvis holder sig på ’den rigtige side’ af CO2-regnskaberne, men som til gengæld glemmer alle de andre dele af arkitekturen, skriver tegnestueindehaver Martin Kallesø i dette forsvar for en kulturelt bæredygtig arkitektur.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»There is no ecological architecture, no intelligent architecture and no sustainable architecture – there is only good architecture. There are always problems we must not neglect. For example, energy, resources, costs, social aspects – one must always pay attention to all these.«

— Eduardo Souto de Moura

I den allestedsnærværende debat, både i mainstream og fagmedier om bæredygtig arkitektur, synes hovedvægten og fokus at være på frembringelse af nulenergihuse, formindskelse af CO2-indhold, minimalt ressourceforbrug, genbrugsmaterialer i byggeprocessen, cirkulær økonomi og så videre.

Senest i en artikel fra The Guardian agiteres der for, at beton nu er den helt store synder, som hurtigst muligt bør udfases og afskaffes i byggeriet, hvis ikke det er strengt nødvendigt. Ligeledes i DR2-programmet ’Vi bygger det væk – Byggerier uden CO2’. Her udtaler Michael Faber, professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet:

»Det skal være muligt for ingeniører effektivt at kunne designe bæredygtige bygninger. Og det gælder primært inden for de almindelige byggerier. Og for at det kan lade sig gøre, så er der brug for forskning og uddannelse. Så vi skal i gang nu med at uddanne ingeniører, så de kan tænke bæredygtighed, sikkerhed, indeklima og arkitektur ind i én enhed.«

Påklistrede altaner, billige teglsten og sedum-tage

Ovenstående tendenser i debatten om bæredygtig arkitektur har flere negative konsekvenser på den aktuelle byggede arkitektur i dag. Ser man for eksempel på størstedelen af det etageboligbyggeri, der er opført i Ørestad, Nordhavn, Aarhus Ø og specielt Carlsberg Byen, er tendensen tydelig: samme valg af facade-skabeloner, samme påklistrede altaner, samme billige teglsten, en halv meter tykke skalmure, samme vinduesformater overalt, flade sedum-tage med påsatte drivhuse og plastic-’brædder’ som tagterrassedæk.

I særdeleshed i Carlsberg Byen er det fantastisk ærgerligt og trist, hvor lidt den historisk tunge kontekst og bygningsmasse har inspireret arkitekterne i forhold til det, der indtil videre er opført.

Det er muligt, at de førnævnte nye bydeles boligbyggerier holder sig på den ’rigtige’ side af CO2-regnskaberne – men taler projekterne til os som arkitektur? Er det bygningskunst? Hvor er omhuen og indlevelsen? Er boligbyggerierne med til at definere et sted? Jeg ser det kun i ringe grad.

Ved så ensidigt, som det forekommer i bæredygtighedsdebatten, at fokusere på nulenergi og målbare parametre, gidseltager man også arkitekturen som en kunstart

Ved at følge debatten om bæredygtig arkitektur får man ofte fornemmelsen af, at det alene handler om formindskelse af ressourcer ved byggeri og at få energiregnskaber til at gå i nul; at disse parametre er et mål i sig selv og ikke blot forudsætninger for god arkitektur. Naturligvis er det uomtvisteligt, at der skal balance i brugen af materialer i byggeprocessen, og at der skal økonomiseres med Jordens ressourcer. Men gøres disse parametre til deciderede mål i arkitekturen, fjerner man både mennesket og stedet fra arkitekturen.

Ved så ensidigt, som det forekommer i bæredygtighedsdebatten, at fokusere på nulenergi og målbare parametre, gidseltager man også arkitekturen som en kunstart. Arkitektur er en bunden kunstart, som fortæller og viser os, hvad det vil sige at være menneske; som giver plads til de ikke-målbare, kvalitative aspekter i tilværelsen. Det, vi ser på, rører ved, lugter, smager og sanser med hele vores krop. Endemålet må ikke blive blot bæredygtig arkitektur – den er kun forudsætningen. Målet bør være en kulturelt bæredygtig arkitektur.

Kulturelt bæredygtig arkitektur

I debatten om bæredygtig arkitektur er det nu på tide at udvide denne til også at inkludere begrebet kulturelt bæredygtig arkitektur. En arkitektur som hylder humanismen, mennesket og sansningen. En arkitektur, der igen sætter det gode håndværk i fokus og materialerne, der patinerer smukt og som holder længe. De ikke-målbare parametre.

En arkitektur der giver sig tid til at aflæse landskabet og byen, og som er historisk bevidst om det, der kom før os for at kunne skabe det, der kommer i morgen. En arkitektur, der forfægter den poetiske dimension i tilværelsen; forfægter det ikke altid ’strengt nødvendige’. Kun ved at lytte til historien og forstå sin egen bygningskulturelle arv kan man skabe en arkitektur, der ikke er til fals for modeluner, og som står på skuldrene af sine forgængere og ikke blot tager selfies, som megen arkitektur i dag synes at gøre. Denne yderligere dimension savner man i dagens bæredygtighedsdebat.

Harlang, Vandkunsten og Maali & Lalanda brillerer

Naturligvis er der også arkitektoniske lyspunkter i dagens ’bæredygtige’ arkitektur, omend de synes at være få. Blandt de få tegnestuer, som formår at balancere det bæredygtige med det kontekstuelle, kvalitative og læsningen af vores historiske bykontekster, bør man fremhæve den fremragende udvidelse af Hammershus Besøgscenter på Bornholm udført i samarbejde mellem Arkitema og professor Christoffer Harlang. Derudover bør fremhæves Tegnestuen Vandkunstens næsten 48-årige virke og stædige kamp for den sociale tilgang til faget, insisteren på brug af billige materialer og uprætentiøse arkitektur og på fællesskabet i deres projekter, som har tråde tilbage til en dansk landsbykultur. Desuden bør fremhæves den sydfynske tegnestue Praksis, Tegnestuen Lokal, Entasis og Maali & Lalanda.

Der synes, efter undertegnedes opfattelse, at være et paradoks i debatten om bæredygtig arkitektur, som også ovenstående citat af Eduardo Souto de Moura antyder: Der er absolut intet nyt i måden, man skal/bør arbejde samvittighedsfuldt på som arkitekt i forhold til sine projekter – nu som før.

Man har alle dage skullet tage hensyn til diverse målbare parametre, men når dagen er omme, handler det stadig om god arkitektur, som holder. Lad os holde fanen højt for sidstnævnte!

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden